Projekt 2010

slettet23881

Vi er 2 piger som har projekt uge i denne uge. Vi har fået meget ud af de andre indlæg der har været. Men vi har et spørgsmål som vi ikke rigtig har fået svar på:

Hvilke konsekvenser har det for jer i fremtiden?

Andre spørgsmål:

Hvorfor har du skåret i dig selv, og hvorfor gør du stadig det – hvis du gør?

Hvilke matrialer brugte/bruger du?

Hvad hjælper det?

Hvor tit gør/gjorde du det?

Hvor skar/skærer du i dig selv?

Hvad gjorde smerten dig?

Hvilken hjælp har du fået, hvis du har fået en?

Hvad sagde din omgangskreds til det?

Hvordan dækkede du det, hvis du gjorde?

Hvor lang tid gjorde du det?/Hvor lang tid har du gjort det?

Hvis du er ovre det, fortryder du det- eller hvis du stadig er cutter, fortryder du det hver gang du har gjort det?

Hvordan har du det bagefter?

Tak på forhånd!

slettet20810

Skriver bare svarene i punkt opstilling som i har skrevet spørgsmålene (:

* Jeg ved ikke lige hvilke koncekvenser det har for mig i fremtiden at jeg har skåret i mig selv, det skulle da lige være at jeg er fuldt ud overbevist om at jeg altid vil have en kamp at kæmpe for at lade være med at falde i, og så vil jeg nok altid have arene (det skal lige siges at de er rigtigt pæne og at man ikke rigtigt lægger mærke til dem hvis man ikke lige ved at de er der, så heldig har jeg været) men det er vel også koncekvens nok i sig selv.

* Det startede i 9. klasse hvor jeg er blevet mobbet næsten hele min folkeskoletid, og det gav mig så pænt lavt selvværd, og så bare for at glemme alt det der var sket så skar jeg, det var også til dels for at få mig selv til at mærke mig selv.
Jeg gør det stadig nogle gange men ikke særligt tit, det er kun når det hele bare bliver for meget og jeg overhovedet ikke kan finde nogen anden udvej, (hvilket egentligt er en dum undskyldning, for der vil altid være en eller anden anden udvej) men nogle gange er trangen bare for stor.

* i starten var det en nål jeg brugte til at ridse, men da jeg så ikke syntes det var nok og jeg fandt ud af at det var meget lettere brugte jeg et barberblad, også fordi jeg altid har syntes at jeg havde mere styr på det ved at bruge et barberblad frem for en kniv..

* det får mig til at glemme Alt lige i det jeg skærer, bagefter kan jeg så hurtigt mærke den dårlige samvittighed storme frem i mig, og en masse tanker om hvorfor faen jeg ikke bare kunne holde den bare en dag mere.


* Jeg gjorde et en overgang næsten hver dag, nogle gange flere gange om dagen, nu er det så skåret ned til en gang i måneden - højest at jeg skærer i hvert fald.

* i starten var det på armen, men efter mine forældre og mange andre i min familie fandt ud af det, begyndte jeg at gøre det på benet, da det er en hel del lettere at skjule.

* hvad smerten gjorde mig? ved ikke om jeg svarer rigtigt for er lidt i tvivl om hvad i lige præcis mener med dét spørgsmål, men altså smerten fra barberbladet fik mig til at ånde lettet op, altså føle at jeg endeligt kunne trække vejret ordentligt, som om at alt der gik mig på bare forsvandt for kort tid, (det gør det stadig men igen, prøver så godt jeg kan at holde op)

* Jeg har aldrig rigtigt fået prof. hjælp, lidt har jeg men ikke særligt meget da jeg ikke rigtigt har syntes at jeg kunne med de personer jeg fik stillet til rådighed, så har valgt at lade som om jeg er helt okay, og så læsse af på mine venner/veninder når det er noget jeg mener jeg kan snakke om. Har aldrig rigtigt gået til mine forældre, selvom at jeg nok godt kunne snakke med dem, men vil bare ikke gøre dem kede af det eller bekymrede..

* min omgangskreds har alt i alt været rigtigt gode til at tackle det, da jeg fortalte mine tætteste venner/veninder det, tog de det rigtigt pænt, stillede spørgsmål og prøvede at forstå. Det var værre da mine forældre opdagede det hvor de selvfølgelig også stillede spørgsmål og sådan men min mor gik bare næsten fuldstændigt i panik, og tvang mig til at begynde at fortælle om hvorfor og sådan, selvom jeg slet ikke følte mig klar til det overhovedet.

* jeg gik bare i lange ærmer, og nu går jeg så i leggins/bukser..

* ca. 4 år..

* Jeg fortryder at jeg begyndte på det hver eneste dag, det hele er bare blevet gjort så meget sværere for mig og jeg har bare fået en endnu større kamp at kæmpe, og så fortryder jeg mest af alt at jeg har såret så mange som jeg holder af, og gjort dem bekymrede..

Undskyld alle sammen <33