Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

PMS det rene helvede...

Redigeret 18 april, 2010, 03:49 i PMS og menstruation
Hej alle...

Jeg er en ung kvinde på bare 26 år der lider så meget af pms.. Har 2-3 sygedage om måneden... Bløder så meget at jeg skal ligge ned for ikke at besvime ( Prøvet det en gang ) Plus jeg har så mange smerter i underliv, Lænden og lår at det ikke er til at holde ud mere.. Det bliver værre med tiden.. Er blevet undersøgt for endometriose men de fandt ikke noget ( både godt og skidt ). Jeg har kørt p-piller 3 mdr i træk uden pause og der var heller ikke nogen ændring.

Er ved at være træt af at gå til læge med det og starte forfra og gå igennem det samme med samme svar.. Og som lægen siger pms er IKKE en sygdom...
Samtidig er jeg stadig jomfru da jeg ikke kan have sex eller bruge tamponer uden enorme smerter og kramper og det må jeg åbenbart lærer at leve med.. Derfor overvejer jeg stærkt at fjerne de dele der "ødelægger" mit liv :-(

Håber der er nogen der kan hjælpe mig , og håber ikke mange har det sådan for det er hårdt...

Kommentarer

  • Indstillinger
    Kære dig

    Jeg lider heldigvis ikke af det mere, men så længe det stod på var det hårdt. Nøjagtig som du beskriver det, havde jeg det.
    Dengang gik man ikke til læge. Jeg tog et par piller og lagde mig med en varmepude. Det var "kun" værst en dag. De andre dage kunne jeg lige holde den gående.
    Man holdt sin mund og det var ikke nemt. Først i skolen og siden på arbejdpladsen. I skolen forlangte de lægeerklæring, men det turde jeg ikke.
    Så jeg lod som intet og modtog skideballen.
    En gang på min arbejdsplads blev det helt slemt, jeg var kun 17 år, gik jeg ud på toilettet og græd. Der blev ringet efter min mor, som kom og hentede bind og rent tøj til mig.

    Da jeg var midt i trediverne fik jeg livmoderen fjernet på grund af godartede knuder. Det var dengang, da det villigt blev gjort.
    Det var vidunderligt. Jeg har aldrig fortrudt. Jeg havde fået mine børn og ønskede ikke flere.

    Det er en ringe trøst for dig at høre på. Jeg beklager virkelig ikke at have noget råd til dig. Det allerværste er hvis ingen forstår de smerter man kan have.
    Jeg ville bare fortælle, du er ikke den eneste. Jeg håber det hjælper bare en lille bitte smule. Jeg har selv erfaret, hvor ensom og fortvivlet man kan føle sig.
Log in eller Registrér for at kommentere.