generaliserende angst
Skrev sidst i depressions forumet om at jeg havde foelt mig depri i nogle maaneder, her paa det sidste synes jeg ogsaa jeg har angst og det fylder meget. Det er ligesom hele dagen, men dog bedre midt paa dagen. Nogen gange er det virkelig haardt. Jeg skal til psykolog og laege i starten af naeste maaned. Jeg har tidligere haft ocd, men efter lang god intensiv behandling og haardt arbejde har jeg naesten ingen ocd mere og ikke haft i over 2 en halvt aar.
Mit spoersmaal er: er der nogen her som har lidt af meget angst og faaet det meget bedre? Og hvad har i gjort?
Mit spoersmaal er: er der nogen her som har lidt af meget angst og faaet det meget bedre? Og hvad har i gjort?
Kommentarer
Jeg har selv lidt rigtigt meget af angst og også af depressioner tidligere. Jeg lider ikke af nogle af delene længere. Det, der har hjulpet mig, er et terapiforløb, hvor jeg har fået bearbejdet årsagerne til problemerne.
Hilsen Helene
Jeg skal ogsaa i gang med et terapi forloen snart. Det er bare ret haardt at gaa ind i angsten og deale med alle de svaere foelser. Havde det saa godt foer og saa kommer det snigene og rammer pludselig ret haardt. men der er heldigvis gode timer og dem maa man huske.
Ja, jeg led af slem angst i rigtigt mange år.
Jeg have de første angstanfald omkring 1 års alderen og angsten fortsatte i invaliderende grad, til jeg som 22 årig fik angstdæmpende medicin. Det tog jeg i ca. 4 år. Det virkede hurtigt, så jeg ikke mærkede så meget til angsten længere. Det var både fordi, jeg blev bedre til at mærke mine grænser og undgå ting, der fremkaldte angst og fordi medicinen fik mig til at tænke i andre baner. Der var dog stadigt visse ting, der kunne gøre mig helt panisk, så jeg skulle stadigt være meget forsigtig men det tænkte jeg ikke så meget over. Men medicinen gjorde mig nok mindre sensibel eller den fik lagt låg på. Medicinen helbredte ikke men gjorde mig mere følelsesløs. Den var nødvendig, for angsten åd mig op indefra. Så først da jeg fik medicin begyndte jeg at kunne leve et nogenlunde normalt liv.
Jeg startede af andre grunde i terapi i foråret 2004. Her fandt jeg frem til, hvad årsagen til angsten var og fik bearbejdet dem. Jeg lærte også en masse om, hvorfor man rammes af angst og hvordan man kan arbejde med den og lære at forstå den og overvinde den.
Jeg ved, at nogen arbejder kognitivt med angsten ved bl.a. at udsætte sig selv for små portioner af det, man er bange for, så man gradvist lærer at tåle det bedre og bedre. Jeg hører jo, at nogen har glæde af den form for terapi men det ville aldrig have været godt for mig og ville garanteret ikke have virket. Jeg var nødt til at finde årsagerne til symptomet.
Så det lyder rigtigt godt, at du skal starte i terapi. Jeg håber, at det er en psykolog, der arbejder med angsten på en måde, du har glæde af, for så kan det lade sig gøre at blive angstfri.
Mange hilsner Helene
eg begyndte selv at faa angst for ca 9 aar siden, fik hurtigt terapi, kognetiv og samtale og medicin, det hjalp godt, men stoppede nok i psykolog behandling for tidligt da jeg flyttede til anden by og havde det bedre. fik saa senere ocd som jeg fik behandling for for ca 3 aar siden. Jeg tror det er meget individuelt hvad terapi der virker. jeg tror baade paa at kognetiv og psykoterapi eller hvad det hedder kan hjaelpe. Jeg faar ikke noget medicin nu og har ikke faaet noget i snart 5 aar, men overvejer at starte med lidt antideprissivt, dog i lille dosis, nu maa vi se.
Angst kan virkelig vaere haardt at have, men tror ogsaa det fortaeller en noget, kan vaere man stresser for meget eller ikke lytter nok til sig selv ex. eller man maaske har brug for at faa noget beabejdet som du ogsaa skriver om.
Hilsen Blomst
Så indtil du starter i terapi, er det nok bare en god idé at passe bedst muligt på dig selv og være god ved dig selv.
Held og lykke med det :-)
Hilsen Helene