Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jeg har brug for lidt hjælp angående blærebetændelse.

Redigeret 15 april, 2010, 13:56 i Blærebetændelse
Jeg har aldrig haft blærebetændelse før.
Siden mandag har jeg været syg & haft ondt i mit underliv,
igår blev smerterne bare for store, så jeg fik medicin mod blærebetændelse.
Jeg skulle på toilet imorges & har valgt at tage bind i min trusser,
fordi jeg har ekstremt meget udflåd eller ja, væske
& jeg gider ikke blive ved med at skifte trusser.
Men tilbage til sagen, imorges var mit bind så helt fyldt op med sådan noget brunligt noget, det kunne være tørret blod, men også udflåd af en art.
Det skræmte mig & jeg blev i tvivl om, hvad der egentlig lige er galt.
Er det normalt, at man væsker så meget fra underlivet, når man har blærebetændelse?

Jeg har virkelig brug for jeres hjælp.

Kommentarer

  • persille1persille1
    Redigeret 15 april, 2010, 05:22
    Har du ikke fået urinen undersøgt, for at være sikker på, det er blærebetændelse.
    Jeg har aldrig hørt man havde udflåd. Den ene gang, jeg havde blærebetændelse skulle jeg tisse hele tiden, følte jeg, men der kom kun få dråber. Jeg havde feber og var temmelig dårlig. Der kom en lille smule frisk blod fra urinrøret.

    http://www.netdoktor.dk/vagtlaegen/fakt ... ndelse.htm

    Er du sikker på, det ikke er fra skeden.
  • Den medicin - har du fået den på grundlag af en urinprøvetest hos lægen?? Eller har du bare købt noget håndkøb på apoteket?

    Jeg vil råde dig til at få fat i din læge ret hurtigt - for det er ikke normalt med så voldsomt udflåd ved en blærebetændelse.

    Det kunne bestemt tyde på en anden form for infektion, der skal behandles ret hurtigt for ikke at udvikle sig endnu mere.

    Skrevet samtidig med ovenstående.
  • Tak for jeres svar begge to.
    Jeg har snakket med lægen & jeg fik nogle svar på mine spørgsmål.
    Nej, jeg var ikke til lægen igår, fordi det kunne jeg ikke nå, før han tog videre som vagtlæge,
    men min mor snakkede så med ham i telefonen & han udskrev så noget penicillin til mig, fordi med de symptomer jeg havde, var han overbevidst om,
    at det var en blærebetændelse.
    Da jeg ringede til lægen i dag, fik jeg at vide,
    at hvis det ikke var forsvundet inden 3-4 dage,
    det med en masse udflåd & noget blod, så skulle jeg kontakte dem,
    for muligvis at få noget andet medicin.
    Jeg tror jeg har fået de ting på det rene som jeg var i tvivl om:).
  • Jeg fik i februar ømhed i underlivet om formiddagen, og da det blev værre i løbet af dagen ringede jeg til vagtlægen. Hun sagde, at de havde lang ventid så jeg kunne bare få piller mod blærebetændelse, men jeg sagde, at det føltes anderledes end sidst jeg havde blærebetændelse. Men hun sagde igen jeg skulle tage på apoteket efter pillerne. Jeg fik en veninde til at komme med dem senere på aftenen da jeg ikke kunne overskue turen til døgnapoteket fordi jeg havde ondt. Om natten ringede jeg så igen til vagtlægen, fordi jeg havde fået mere ondt. Fik at vide, at jeg kunne komme klokken otte om morgenen... Ringede så igen efter halvanden time og sagde at jeg ikke kunne vente flere timer til kl. 8 da det bare blev værre og værre og jeg næsten ikke kunne gå. Så fik jeg hjemmebesøg efter en times tid, og vagtlægen der kom ringede direkte efter en ambulance, for han troede, at det var blindtarmsbetændelse... Jeg blev så undersøgt på kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital, men blev kørt videre til Rigshospitalet, fordi de troede at det var noget gynækologisk. Det viste sig at være underlivsbetændelse, og jeg blev behandlet med antibiotika iv og var indlagt i flere dage.

    Og med det ville jeg nok bare have min irritation over vagtlæger ud, og sige til dig, at med så megen udflåd syntes jeg det lyder meget mere som underlivsbetændelse end blærebetændelse.
    Du skal sørge for at få undersøgt det, for underlivsbetændelse er noget bras med risiko for problemer med at blive gravid senere hen hvis ikke det bliver behandlet.

    En regulær blærebetændelse giver problemer med at tisse; forsinkelse, svag stråle, svie/smerter og gør ondt sådan midt i underlivet. Underlivsbetændelse kan sidde lidt ude i den ene side...
Log in eller Registrér for at kommentere.