Indstillinger
Skilsmisse hvad nu !!!
For cirka 3 uger siden sagde min kæreste gennem 5 år stop, eller retter vi havde været oppe og toppes og hun siger kan jeg ikke forstå hendes problemer må jeg bare flytte, og jeg svaret det havde jeg også overvejret, ergo bom slut var det med et, og på få minutter var hun kold over for mig, som der aldrig havde været nogle følelser for mig.
Men til for historien ligger vi har haft problemer de sidste 3 år, hvor vi ofte har diskuteret om at flytte fra hinanden, men i de samme 3 år, har vi fået en dejlig dreng samt for 17 måneder siden tvillinger, oven i disse børn, har vi hver 2 børn af andre forhold, ALLE børn bo hos os.
Hvad der har fået os til at blive sammen kan være svært at se, da vi stort set aldrig havde tid til hinanden, alt gik i stå i huset, jeg fik ikke lavet andet end mit job, handlet ind, lavet mad hverdag, og gjorde lidt rent i huset i weekenderne, mens kæresten tog sig af resten vasketøj osv.
Hun var dog primus motor på vores tvillinger, da jeg åbenbart har været så langt nede at jeg ikke har kunne se virkeligheden og hvad der skulle gøres, og jeg ved jeg har lovet hende bod og bedring hvergang vi har diskuteret, men det har desværre kun holdt 14 dage, da jeg syntes at det jeg allerede gjorde var mere end jeg havde tid til.
Men efter hun sagde stop, gå jeg mig selv efter i sømmene og kan se alle mine fejl, hvordan jeg har været både over for hende og vores hverdag, jeg græder hele tiden, fordi jeg først vågner op nu, men lige meget hjælper det, hun holder fast, og jeg stå over for at skulle flytter i weekenden, jeg har fået lov til at få vores ældste fælles søn med, og tvillingerne bliver ved hende.
Så som sådan har jeg jo fået hvad man kan ønske af en skilsmisse, meeeen min kærlighed til hende bringer mig dagligt i knæk, har svært ved at passe jobbet, vil så gerne bevise over for hende jeg er værd at satse på, for både hende og vores børns skyld, men nej hun vil stoppe, og har allerede lagt mange planer for hendes fremtid, og det knækker mig totalt for hvor er jeg.
Jeg ved som sagt godt jeg ikke har været en god kæreste, men at se hun lukker sin computer nå man kommer for tæt på, mobil telefon ligger altid i lommen nu ( førhen bare smidt på et bord ) sætter også en masse tanker igang, for har hun fundet en anden, dog hun siger nej til sådanne.
De sidste 3 uger har været en kamp for at overbevise hende om vi burde give det en chance, mens man med den anden hånd har skulle finde bolig, for at kunne huse mine 3 børn, og hver gang vi snakker om os, er hun bare så kold, og det ender med vi såre hinanden på ord.
Mit hovedet er så forvirret, jeg ved slet ikke hvad jeg få skrevet om det giver sammenhæng eller noget, savner hende bare så meget og det at mærke hendes kys og kram, samt se hende smile, og give hende det familie liv hun ønsker
Jeg ved inderste inde det nok er bedst at jeg flytter, men hvordan få man overbevist sig selv om det er forbi 100% i stedet for at gå rundt med et håb om vi finder sammen igen, for det er det jeg ønsker mig allermest.
Jeg elsker hende bare så højt, men er bare ikke så god til at vise det
Men til for historien ligger vi har haft problemer de sidste 3 år, hvor vi ofte har diskuteret om at flytte fra hinanden, men i de samme 3 år, har vi fået en dejlig dreng samt for 17 måneder siden tvillinger, oven i disse børn, har vi hver 2 børn af andre forhold, ALLE børn bo hos os.
Hvad der har fået os til at blive sammen kan være svært at se, da vi stort set aldrig havde tid til hinanden, alt gik i stå i huset, jeg fik ikke lavet andet end mit job, handlet ind, lavet mad hverdag, og gjorde lidt rent i huset i weekenderne, mens kæresten tog sig af resten vasketøj osv.
Hun var dog primus motor på vores tvillinger, da jeg åbenbart har været så langt nede at jeg ikke har kunne se virkeligheden og hvad der skulle gøres, og jeg ved jeg har lovet hende bod og bedring hvergang vi har diskuteret, men det har desværre kun holdt 14 dage, da jeg syntes at det jeg allerede gjorde var mere end jeg havde tid til.
Men efter hun sagde stop, gå jeg mig selv efter i sømmene og kan se alle mine fejl, hvordan jeg har været både over for hende og vores hverdag, jeg græder hele tiden, fordi jeg først vågner op nu, men lige meget hjælper det, hun holder fast, og jeg stå over for at skulle flytter i weekenden, jeg har fået lov til at få vores ældste fælles søn med, og tvillingerne bliver ved hende.
Så som sådan har jeg jo fået hvad man kan ønske af en skilsmisse, meeeen min kærlighed til hende bringer mig dagligt i knæk, har svært ved at passe jobbet, vil så gerne bevise over for hende jeg er værd at satse på, for både hende og vores børns skyld, men nej hun vil stoppe, og har allerede lagt mange planer for hendes fremtid, og det knækker mig totalt for hvor er jeg.
Jeg ved som sagt godt jeg ikke har været en god kæreste, men at se hun lukker sin computer nå man kommer for tæt på, mobil telefon ligger altid i lommen nu ( førhen bare smidt på et bord ) sætter også en masse tanker igang, for har hun fundet en anden, dog hun siger nej til sådanne.
De sidste 3 uger har været en kamp for at overbevise hende om vi burde give det en chance, mens man med den anden hånd har skulle finde bolig, for at kunne huse mine 3 børn, og hver gang vi snakker om os, er hun bare så kold, og det ender med vi såre hinanden på ord.
Mit hovedet er så forvirret, jeg ved slet ikke hvad jeg få skrevet om det giver sammenhæng eller noget, savner hende bare så meget og det at mærke hendes kys og kram, samt se hende smile, og give hende det familie liv hun ønsker
Jeg ved inderste inde det nok er bedst at jeg flytter, men hvordan få man overbevist sig selv om det er forbi 100% i stedet for at gå rundt med et håb om vi finder sammen igen, for det er det jeg ønsker mig allermest.
Jeg elsker hende bare så højt, men er bare ikke så god til at vise det
Kommentarer
Det kan undre, at I på trods af problemer i jeres parforhold alligevel har valgt at sætte flere børn i verden. Men det har I gjort og det kræver altså et ekstra ansvar. Jeg mener sådan set ikke, det er nok, at sige at nu vil man ikke mere. Der skal kæmpes til det yderste af neglene. På den anden side, så kan man ikke byde børn nogle forældre, der skændes og kives, eller lever med iskold luft mellem sig.
Af de syv børn har de fire allerede været udsat for at deres familie er blevet splittet, og jeg ved ikke om nogle af dem har prøvet det flere gange?
Det er det, I udsætter jeres børn for, I først og fremmest skal få talt igennem. Det fremgår ingen steder i dit indlæg, at det er det, der fylder hos jer, men det er altså dem, I har et meget stort ansvar for. Du skriver at du ”har fået lov” til at få det ene barn. Børn er også mennesker med følelser, i øvrigt dybe og stærke følelser, og jeg bekymres noget over, at netop det ikke fylder så meget i dine følelser, at du overhovedet nævner det.
At hun lukker sin computer og gemmer sin telefon kan måske også skyldes, at hun gerne vil have bare lidt, der er privat, hvilket vel i det hele taget kan være vanskeligt i en så stor familie. Umiddelbart har jeg lidt vanskeligt ved at sætte mig ind i, at hun har så meget overskud, at hun også har tid til en elsker, men det kan da være hun har lidt privat dagdrøm, hvilket vel burde vare i orden, når hun ikke får modspillet fra dig?
Det lader til, at du øjensynligt hele tiden har været klar over, at du ikke er en god kæreste? Jeg ved ikke helt, hvad du mener med det? Men så er der måske ikke noget at sige til, at hun ikke vil mere. I og med, du er klar over det, hvorfor har du så ikke arbejdet med det, mens tid var? Desværre er dette problem klassisk, rigtigt mange tager efter kort tid et parforhold som en selvfølge, man ikke behøver at gøre noget ekstra ud af.
Jeg vil foreslå, at I sætter jer sammen og får talt igennem, hvad det er I vil byde jeres børn, måske det vil være en ide, hvis I kan finde en god parterapeut.
Mine børns velvære kommer i første række, grundet til der ikke skrives så meget om dem i første indlæg, skyldes faktisk, deres velvære har jeg godt styr på, det er mere mine egne indre følelser jeg syntes svære at forstå og styre.
Men dit indlæg bragte nogle tanker frem som jeg aldrig havde tænkt, her med at gemme telefonen osv.
Se sådan har jeg faktisk aldrig set på det, så mange tak for at dreje min opfattelse af dette, vedr. med vi har sat 3 børn i verden i en konflikt periode, jo vi har konfliktet, men ikke vildt som nogle måske kan tro.
Med hensyn til jeg mener jeg har været en dårlig kæreste, ligger det i, jeg ikke har forstået at forstå hendes signaler, vedr. mere tid til sig selv, mere tid til sin hest osv.
For se vi på kærtegnes området, har hun altid fået hvad hun selv ville modtage, måske skrevet lidt firkantet, men kan ikke finde de rette ord. jeg tror desværre jeg i første indlæg har fået skrevet det så det lyder som jeg ikke gav hende modspil, men det er nok mere omvendt, men igen dette kan nok ses forskelligt alt efter hvad øjne der ser på det.
Fx. viste jeg hende mit indlæg herpå ND igår, og dermed dit svar Lotte, jeg havde håbet den del hvor du skriver om ville åbne øjne hos hende
"citat lotte" Der skal kæmpes til det yderste af neglene.
"citat lotte" Jeg vil foreslå, at I sætter jer sammen og får talt igennem, hvad det er I vil byde jeres børn, måske det vil være en ide, hvis I kan finde en god parterapeut.
Men i stedet så hun kun den del hvor du skriver "Men så er der måske ikke noget at sige til, at hun ikke vil mere." men genfortælte det over for mig, som du 100% forstå hende.
Jeg ved ikke Lotte, dit indlæg gav mig noget at tænke over, men har faktisk forslået hede flere af dine ideer, og nå jeg skriver at efter 14 dag er jeg tilbage i gammel vane igen, ligger det måske også i, nå man selv arbejder for at få tingene til at fungere, så forventer man også modparten gøre det samme, med lige så stor kraft.
Et stå tilbage nu, jeg og min 3 dejlige børn flyttede igår, samværet mellem vores fælles børn er lavet så de ser hinanden hver weekend, og rettede ind efter de andre stor børn, så alle børn altid vil være sammen hos den forældre de nu er ved.
Så tilbage stå at takle børns reaktioner nå de kommer, samt lære mig selv, at det forbi, og jeg må finde en kasse hvori jeg kan lægge mine følelser for hende, og lægge lå på, men det er denne del jeg har meget svært ved, da jeg er en følsom person, der har let ved at græde, modsat hende, der mener jeg bare skal tage mig sammen og stoppe det fis.
Håber jeg fik forklaret mig lidt bedre denne gang !
Jeg kan jo ikke forholde mig til andet end det , der rent faktisk står; jeg har jo ikke været en flue på væggen i jeres liv og har alle facetter med, men det glæder mig meget at erfare, at netop børnenes velfærd ligger jer så stærkt på sinde.
Nej, jeg er ikke 100% enig med din kone, er ikke helt sikker på, at alt er forsøgt for at undgå dette brud, så det må du gerne fortælle hende. Jeg kan da også tvivle lidt på om et brud, hvor hun nu skal være alene med fire børn, vil give hende bedre tid til en hest eller andre fritidsinteresser, hvis det vel at mærke er det, det handler om for hende. Jeg har også et problem med det der at "forstå hendes signaler" om mere tid. Det er er "kvindeting" at kæresten skal gætte signalerne, i stedet for at hun siger, hvad hun vil i klart sprog. I øvrigt med syv børn, så må tid til sig selv i alle højeste grad være noget, der skal planlægges, hvorfor det da under ingen omstændigheder bør være en gættekonkurrence.
Jeg har ikke så meget at tilføje; det lader til at din kæreste har taget en endelig beslutning, og så er der jo ikke så meget at gøre, dog håber jeg I - for børnenes skyld - vil kunne bevare et godt og værdigt forhold til hinanden, og det kan jeg et eller andet sted forstå, at I vil gøre?
For børnenes skyld skal I kunne være i stue sammen rigtigt mange gange fremover, og det betyder alverden for dem, at I kan være det på en god og afslappet måde.
Håber I alle sammen kommer helskindede igennem.