Indstillinger
Ved ikke hvad jeg skal vælge..
Vil starte emd at fortælle at jeg er 18 år og lige startet på uddannelse..
I fredags fandt jeg ud af at jeg er gravid.. Fortalte min kæreste og bedste veninde det... Startede med at sige til min kæreste at jeg vil have det fjernet men igår snakkede vi så om det igen og jeg blev i tvivl om hvad jeg vil.. Vi skændtes meget og han vil absolut ik havde det da han ikke føler sig klar og er bange for familiens reaktion. Han er 25 og udlændinge, og hans familie vil ikke kunne accepter det. Vi har også kun været sammen 4 måneder..
Jeg ser ulemper ved at få et barn nu ved: Jeg har ingen uddannelse, hvordan min familie og venner vil reager, uvisheden, min kæreste vil gå fra mig, folk vil snakke, og vil heller ikke sætte min kærese i en situation der gør at hans familie vender ham ryggen... Hele ens liv bliver total forandret og mister sin ungdom, frihed, og måske venner..
Det der gør at jeg vil beholde det er enkelt: Jeg føler at jeg slår noget levent ihjel og er bange for at jeg vil fortryde det.. Måske emd det samme og måske først efter flere år. Jeg er bare en person der tror på skæbenen, liv efter døden, karma, sjæle der aldrig forsvinder osv.. Så for mig er det bare forkert at selv få en abort da jeg jo slår en sjæl ihjel og der er ingen fortrydelses ret.. Jeg ved også at skulle det ende med et barn vil jeg kunne klare det. Man kan vel altid klare det ma bliver nødt til..
Åh ha.. Føler mig meget ensom i denne beslutning.. Folk synes at det er dumt og forkert at få barn så tidligt og det sys jeg også selv i mange tilfælde..
Jeg var ved lægen i dag og har bestilt tid til abort, så føler mig meget stresset over ikke at være sikker på hvad jeg skal gøre..
Håber nogle vil dele ders mening eller måske egen erfaring med mig, så jeg måske kan blive klogere..
Mange hilsner herfra mig :O)
I fredags fandt jeg ud af at jeg er gravid.. Fortalte min kæreste og bedste veninde det... Startede med at sige til min kæreste at jeg vil have det fjernet men igår snakkede vi så om det igen og jeg blev i tvivl om hvad jeg vil.. Vi skændtes meget og han vil absolut ik havde det da han ikke føler sig klar og er bange for familiens reaktion. Han er 25 og udlændinge, og hans familie vil ikke kunne accepter det. Vi har også kun været sammen 4 måneder..
Jeg ser ulemper ved at få et barn nu ved: Jeg har ingen uddannelse, hvordan min familie og venner vil reager, uvisheden, min kæreste vil gå fra mig, folk vil snakke, og vil heller ikke sætte min kærese i en situation der gør at hans familie vender ham ryggen... Hele ens liv bliver total forandret og mister sin ungdom, frihed, og måske venner..
Det der gør at jeg vil beholde det er enkelt: Jeg føler at jeg slår noget levent ihjel og er bange for at jeg vil fortryde det.. Måske emd det samme og måske først efter flere år. Jeg er bare en person der tror på skæbenen, liv efter døden, karma, sjæle der aldrig forsvinder osv.. Så for mig er det bare forkert at selv få en abort da jeg jo slår en sjæl ihjel og der er ingen fortrydelses ret.. Jeg ved også at skulle det ende med et barn vil jeg kunne klare det. Man kan vel altid klare det ma bliver nødt til..
Åh ha.. Føler mig meget ensom i denne beslutning.. Folk synes at det er dumt og forkert at få barn så tidligt og det sys jeg også selv i mange tilfælde..
Jeg var ved lægen i dag og har bestilt tid til abort, så føler mig meget stresset over ikke at være sikker på hvad jeg skal gøre..
Håber nogle vil dele ders mening eller måske egen erfaring med mig, så jeg måske kan blive klogere..
Mange hilsner herfra mig :O)
Kommentarer
Uha, jeg forstår godt din tvivl, og det lyder som om, at du er meget bevidst om dine overvejelser.
Jeg syntes, at du er nødt til at tale med dine forældre om det her.
Hvis du vælger at fortsætte graviditeten har du brug for deres støtte.
Hvis du vælger at få en abort, har du brug for deres støtte.
Jeg ved godt, at det kan være svært, men jeg vil foreslå dig, at du i aften siger til dem, at du har brug for at snakke med dem, og om I ikke lige kan sætte jer med en kop te/kakao/kaffe. Hvis det er for svært, så kan du jo skrive en sms til dem, og sige at du har brug for at snakke med dem om nogle overvejelser kl. det og det derhjemme. Så har du ligesom taget første skridt...
Jeg håber virkelig, at du inddrager dem i det her, for du har brug for nogen der støtte dig uanset hvad!
K.H.
Jeg har tænkt på fortælle det til min mor, men på den anden side har jeg ikke lyst til at hun skal vide det hvis jeg alligevl får en abort, for så vil jeg ikke have at folk skal minde mig om det..
Og så er jeg nu også bange for hendes reaktion..
Det nemmere at hører folks meninger, når det nogle mna ikke kender..
Hvis det er min kæreste, familie elelr veninder er jeg bare bange for at det påvirker mit valg..
Hmm det er sku svært..
Jeg står i samme situation som dig. Fandt i onsdags ud af, jeg er blevet gravid. Har så været hjemme hos mine forældre i weekenden og snakke med dem om det. Vi har snakket MEGET.
Jeg er under uddannelse og stadig ung, og al logik siger, at jeg burde få en abort, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det.
Hver gang, jeg tænker på abort, begynder jeg at tude. Kan slet ikke holde tanken ud.
Faren vil ikke have barnet, han synes stadig han er for ung og havde forestillet sig, at han i hvert fald var 30, før han skulle have børn. Men samtidig siger han, at han selvfølgelig vil være der, hvis jeg vælger at få barnet.
Det er SÅ svær og stor en beslutning. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Alt det som før gav mig værdi i livet (Skiferier, Roskilde Festival, arbejde, gå i biografen etc) er helt ligegyldigt nu.
Men hvis jeg vælger at få barnet, bliver jeg alenemor. Det bliver hårdt på alle tænkelige måder - økonomisk, studiemæssigt, vennemæssigt.
Selvfølgelig har jeg venner og veninder der vil støtte mig, men de er andre steder i deres liv, så de synes måske ikke det er så interessant, at jeg skal have en baby med rundt overalt.
Og min familie vil selvfølgelig også støtte mig 100%, men det bliver hårdt.
Jeg har lige været hos lægen i dag og aftalt med ham, at jeg skal have besluttet mig til på fredag, hvor vi så enten bestiller tid til abort eller opretter en journal.
Abort er nok det mest rigtige, men jeg får ondt og begynder at græde bare ved tanken.
Hvad er du endt med at vælge? Og hvordan har du det med det?
Åååh, hvor er det dumt.
Jeg føler ikke jeg har andet valg da min kæreste gik helt amok med at jeg var sindsyg og ødelagde hele hans liv og at hans familie aldrig vil snakke med ham så osv, da jeg fortalte at jeg vil beholde det..
Jeg havde fortalt mine veninder de og min mor og de synes også en abort vil være bedste, men de vil stadig støtte mig 100% ligegyldig hvad jeg vælger..
Men ja, jeg følte at jeg intet valg havde.. Så endte med at jeg fik tid til en abort og så skubbede ejg ellers alle tanker væk, på med en facade og forberedt mig psykisk på at skulle have en abort og slå et lille væsen ihjel.
Men nu kan jeg sku mærke at jeg frygter den abort så meget!! At jeg ikke føler mig værdig til nogensinde skulle have et barn og jeg kan bare hade min kæreste så meget når jeg tænker på at han vil have at jeg skal få en abort...
Jeg føler mig total tom inden i og kan slet ikke klare synet, lyden eller andet der mindre mig om små børn.. Så bliver jeg vildt utilpas og dårlig..
Håber bare at jge tilgiver mig selv efter at jge har fået en abort..
Og så håber jeg at du er bedre til at lytte til dig selv og ikke blive påvirket så meget af andres meninger.. Kun DU ved hvad der er bedst for dig. Hvis du vil have en abort er det det rigtige og hvis du vil have barnet så skal du gøre det!! Du skal kun få en abort hvis du er 100% sikker!!
Jeg har først set dit indlæg nu. Jeg håber, at dette kan give dig en anden vinkel.
Det jeg hæfter mig ved, er at du tror på reinkarnation, liv efter døden, karma og ikke mindst sjæle, der aldrig forsvinder. Det gør jeg også.
Så vidt jeg har læst (samt mine egne oplevelser under hypnose etc.), så slår man IKKE en sjæl ihjel ved en abort. Som du selv skriver, så forsvinder sjæle ikke. Man kan IKKE slå en sjæl ihjel.
Iflg. reinkarnationslæren vælger den ikke-inkarnerede sjæl selv sine forældre i det kommende liv. Den ved udmærket godt, at den ikke får et liv som menneske i denne omgang. Det er ikke meningen. Der kan være flere grunde til, at en sjæl vælger kun lige at blive undfanget for så at blive aborteret (hvad enten det er spontan eller provokeret abort) eller blive dødfødt. Det kan være sjælen har brug for at lære noget af det eller den kan have valgt sine forældre, fordi de havde brug for at lære noget og denne ufødte sjæl stiller sig til rådighed for at lære dem det.
Der er beskrevet tilfælde, hvor det aborterede barn er blevet født igen senere af de samme forældre. Timingen skulle være i orden.
Jeg har en veninde, der også fik en abort. Min helt klare og tydelige fornemmelse var, at denne sjæl kom til hende for at lære hende noget om kærlighed til og medfølelse for hende selv. Jeg foreslog hende, at hun takkede det ufødte barn for at være kommet til hende med den gave og at tænke på det med taknemmelighed og kærlighed fremover. Hun følte, at det var så rigtigt og det hjalp hende gennem aborten og i tiden efter.
Herunder et citat af Victor Hugo - gengivet fra bogen 'Kun kærlighed varer ved' af Brian Weiss (den smukkeste bog jeg nogensinde har læst - om kærlighed der rækker udover livet og døden og fortsætter inkarnation efter inkarnation. Den kan varmt anbefales).
'Og stadigt ville hendes sorg ingen ende tage. Omsider fødte hun endnu et barn og stor var faderens glæde og højt hans råb: 'En søn!' Den dag således at glædes - var han alene. Sorgfuld og trist moderen lå; hendes sjæl var tom... Med ét hun udbrød, vild af kval, mens hun tænkte mindre på det nye barn end på det døde... 'Min engel er i sin grav, og jeg er ikke ved hans side' Talt ud af munden på barnet i hendes favn hører hun atter den velkendte, elskede stemme: 'Det er mig - men sig det ikke til nogen'. Han stirrer på hendes ansigt'.
Hvis du får lyst til at læse mere om disse ting, så kan jeg udover ovennævnte bog kan jeg anbefale Michael Newtons bøger om hans undersøgelser omkring reinkarnation og livet mellem livene og hvorfor sjælene vælger som de gør:
'Sjæleskæbner'
'Sjælerejser'
'Livet mellem livene'
Håber dette kan trøste dig lidt og mindske din skyldfølelse. Selvfølgeligt er du værdig til at blive mor på et senere tidspunkt. Du gør jo indirekte også dette af hensyn til barnet, fordi omstændighederne simpelthen ikke er gode nok til et barn lige nu.
Mange hilsner Helene
Jeg er utrolig glad for det du har skrevet.. Det er lige præcis sådan noget jge tror og har brug for at tro på..
Nu er mit eneste spørgsmål bare om hvad der er mening for mig.. Om jeg blot skal lærer noget eller hvad det er...
Denne sjæl vidste, at den ikke skulle fødes. På et andet tidspunkt vil en anden sjæl vælge dig som mor. Byd den velkommen, når den tid kommer. Tænk sig, hvis en anden sjæl vælger dig som mor og du så ikke giver dig selv lov til at tage imod den, fordi du piner dig selv med skyldfølelse. Vær åben og tro på, at det er sjælenes valg. Denne sjæl valgte at komme til dig på et tidspunkt i dit liv og under omstændigheder, hvor du simpelthen ikke var parat til at få et barn. Det vidste den naturligvis på forhånd. Din opgave består i at tro på og være sikker på, at denne sjæl vidste det og at det lige præcist var derfor, den valgte dig. Fordi du IKKE kunne vælge at få et barn nu.
På et senere tidspunkt vil en anden sjæl vælge dig, fordi du så er klar til at byde den velkommen og tage dig af den.
Hvad der er meningen? Hvis det var noget, sjælen selv havde brug for at lære, får du nok først svaret på den anden side af denne inkarnation. Hvis det er noget, du skal lære, så får du svaret, når tiden er inde og du har brug for at kende det. Måske snart, måske først om flere år, når du kigger tilbage på, hvordan denne begivenhed, kommer til at påvirke dit liv fremover.
Mange hilsner Helene