Indstillinger
Min bror har begået selvmord
Jeg fik den frytelige opringning igår kl 0905, din bror har begået selvmord... hmm hvordan forholder man sig så lige til det... synnes slet ik jeg kan overskue det, da min storebror altid har været der for mig og det var ofte ham som puttede mig i seng da jeg var lille når mor var på druk....han havde gennem de sidste mange år udviklet et stort misbrug, men så for 7 mdr siden mødte han en pige som virkelig var der for ham og hjalp ham lidt ud af det, men alligevel valgte han døden blot 5 dage før min datter skal konfirmeres og hans egen søn om 3 uger...jeg er både ked og vred på ham over det.... HVORFOR lige nu spørg jeg mig selv om.....da jeg så ham igår ville jeg ruske ham og sige hvor fej han er... men er det oki at føle sådan... jeg ved det ikke men jeg ved bare at jeg savner ham så utrolig meget og ved ik helt hvordan jeg skal leve vidre uden hans støtte, når mor skal have sin næste store operation, som ik giver mange chancer for overlevelse!!!!!
Elsker dig min dejlige storebror :-(
Elsker dig min dejlige storebror :-(
Kommentarer
Jeg syntes, at du skal skynde dig ind på www.efterladte.dk og www.sorgenvedselvmord.dk
Og lad mig så udtrykke min dybeste medfølelse!!!
Du spørger: Hvorfor lige nu?
Svaret er formentligt: Fordi han var i sin egen verden. Når man er i så dyb krise og så stor smerte, som man er, når man vælger at begå selvmord, så tror jeg simpelthen ikke, at man tænker på andre. Jeg tror ikke, at man kan det. Grænsen for, hvad han kunne udholde var nået lige nu.
Du spørger også, om det er okay at være vred og have lyst til at fortælle ham, hvor fej han er. Ja, det er helt okay. Det er naturligt, at du er vred, for du føler dig svigtet.
Der bliver rigeligt at forholde sig til af praktiske ting, det næste stykke tid, så jeg kan forestille mig, at du slår automatpiloten til. Når der er faldet ro på , så giv dig selv tid og lov til at sørge.
Mange tanker og kærlige hilsner -
Helene
Jeg kan fortælle, at jeg har været ude for samme situation. Jeg mistede også min bror, der begik selvmord for mange år siden.
Når man har det meget skidt, kan ens tanker være så meget forandrede, at man ikke kan se andre muligheder end selvmord. Min bror havde forinden spurgt sin kone, om hun magtede at klare begge børn og det hele alene, uden ham. Hans kone troede, at han mente i tilfælde af, at han skulle indlægges på en psykiatrisk afdeling, og hun svarede derfor ja!
Når din bror har valgt denne tragiske udvej, så kan det være, fordi depressionen har forandret hans tanker. Det er altså sygdommens skyld. Det er synd for ham og for dig, at han ikke fik hjælp i tide.
Du spørger: Hvorfor netop nu?
Min bror valgte også den lyse forårstid. Det kan man jo undre sig over, men fra mine egne depressioner ved jeg, at man netop i forårstiden kan føle sig endnu dårligere. Naturen vågner til live, solen skinner, andre mennesker begynder at blive glade og forårskåde, og i sammenligning med al den livsudfoldelse føles ens egen situation endnu mere ubærlig, end den gjorde, da det var vinter.
På baggrund af mine egne erfaringer vil jeg også råde dig til at leve vreden og sorgen ud. Det er i orden at være vred på ham. Og det er i orden at sørge.
Jeg sender dig alle gode tanker og al min opbakning
Kameliadamen
Min lillebror tog også sit eget liv for få mdr siden, og det har efterladt et kæmpe hul i mit hjerte og mit liv.
Det føles ikke fair og det er noget af det mest egoistiske man kan gøre.
Min bror var kommet ud hvor han ikke kunne bunde, og ingen af os vidste det, og det er noget der selvfølgelig også gør ondt.
Jeg er stadigvæk vred og græder tid, savner ham rigtig meget, og har det dårligt når jeg tænker på hans sidste timer og dag.
Må nu se frem ad og sige at det var hans valg, hans beslutning om ikke at leve blandt os mere.
Hvorfor nogen vælger deres tidspunkt netop når man står og har brug for dem, som du efks havde, tja er jo ikke godt at vide.
Men ved at det bestemt ikke er nogen men belutning at tage sit eget liv, og håber aldrig at jeg mister nogen som jeg elsker og holder af på denne måde.
Håber at du og familien kan finde lidt lys i hverdagen, selv om det ved gud ikke er nemt.
Vi kunne jo sludder lidt, hvis du har lyst.
De bedste tanker til dig og familien...
Jeg ved godt, at det er længe siden, at dette indlæg er blevet besvaret for et godt stykke tid siden, men jeg er simpelthen nødt til at svare på det, da jeg blev lidt vred, da jeg læste det. Jeg mener absolut ikke, at det er egoistisk at tage sit eget liv. Jeg har været svært deprimeret i 1 1/2 år, ingen behandling virker ordentligt, og lige nu er jeg indlagt for 3. gang i løbet af dette sygeforløb og jeg har været sammenlagt 9 måneder. Jeg har 3 børn på 3, 5 og 7 år, en dejlig mand, så jeg kan ikke ønske mig mere. Alligevel forfølger denne depression mig, og guderne skal vide, at jeg har virkelig kæmpet for at blive rask og en god kone/mor. Intet hjælper! Jeg har forsøgt selvmord 2 gange, og det er min familie, jeg tænkte på. Min mand kan finde en ny dejlig kvinde, som også vil være en god mor for mine børn. Jeg har en rigtig god mand, og han tænker meget på vores børn, og derfor er jeg også sikker på, at han finder sig en kvinde, der vil være en god mor for vores børn.
Sygdommen har givet mig nogle tvangstanker, der gør, at jeg mener, at det er meget, meget bedre for min mand og vores børn, at jeg ikke er her mere. Jeg ved, at det bliver svært, og de skal sørge et stykke tid. Det er jeg ikke i tvivl om, men hvad er alternativet? En psykisk syg mor påvirker også, og det gør det så længe, at jeg er i live. Lige nu er jeg så nået dertil, at jeg virkelig ikke kan se nogen udvej eller håb overhovedet, så det vil da rigtig nok være det nemmeste for mig. Men jeg har kæmpet, og jeg har tænkt på familien - om end det så er syge tanker!
Prøv at forestille dig, at du er et lille barn og din mor begår selvmord, eller dør af anden årsag. Hvordan tror du det lille barn vil have det?
Det vil føle sig svigtet, og det er svigtet, af sin egen mor. Barnet vil hænge fast i tabet, måske endda føle skyld, og leve en tung tilværelse med uafklarede spørsmål og tro på livet.
Hvem er det så der svigter her? Det er mor. Barnet vil aldrig nogensinde synes at det er i orden, at mor bare tog sit liv og mente at en "kunstig" mor er bedre. Barnet vil have sin mor.
Når man har små børn, så er det egoistisk at tage sit liv. De har brug for dig, uanset om du er deprimeret eller ej.
Når børnene er voksne kan de måske forstå, at mors liv er så dårligt, at hun ikke kan holde ud at leve.
Men man må ikke tage sit liv, fordi man bilder sind, at man intet er værd.
Det er en omskrivning af det, det handler om.
Så elsker du dine børn, så må holde ved indtil de er voksne. Så kan du overveje det en gang til.
Hilsen Linette.
Du må altså ikke tro, der ikke er en vej ud af en svær depression som din. Det er der. Det tar tid, men det går over. karen 30483060 - sig du talte med mads på nettet.