Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kan ikke finde ud af om jeg er gravid?? (dejligt med svar)

Redigeret 13 april, 2010, 12:11 i Prævention
Hej.
Jeg er en pige på 16 år og jeg havde sex for anden gang d. 9/4-10. Jeg var meget fuld og det ene tog det andet og ligepludselig var jeg endt sammen med en. Jeg husker ikke om han havde kondom på, er i tvivl... derfor tog jeg en fortrydelsespille ca. 9 timer efter vi havde haft sex. Min menstruation sluttede ca 24 dage siden..

- er der nogle der kender nogle sikre tegn på hvornår man kan mærke man er gravid?
- og er en f- pille meget sikker?
- hvornår skal man ca regne med om en gaviditetstest taler sandt?

Jeg er meget forvirret og det kunne være rart hvis der var nogle der gad og hjælpe mig lidt.. :)

KH xx

Kommentarer

  • Din overskrift er "Kan ikke finde ud af om jeg er gravid???". Bare rolig, jeg kan slet ikke se nogen grund til at du skulle være gravid.

    For det første, så er det slet ikke sikkert at man bliver gravid selvom man har et ubeskyttet samleje.

    For det andet, så tog du en fortrydelsespille efter 9 timer (det var godt).
    Som du må kunne læse i indlægssedlen, så skal man tage dem "Helst inden 12 timer, og senest inden 72 timer". Det vil sige, at hvis du tager den før 12 timer, så er du så godt dækket ind som du kan blive.

    Med hensyn til sikre tegn på at man er gravid: En positiv graviditetstest ;-)
    Hvis du har nogle symptomer nu som du mener er graviditetstegn, så kan jeg berolige dig med, at det sagtens kan være psykisk fremkaldt på grund af din bekymring.

    Angående sikkerheden af fortrydelsespiller (det må da også stå i indlægssedlen!?): Risikoen for graviditet ved ubeskyttet samleje efterfulgt af fortrydelsespille er 1-3%. Mod 20% uden fortrydelsespille.

    Og så til graviditetstests: De er korrekte efter den dag du skulle have haft din menstruation. Så hvis du forventer din menstruation fx. d. 15. i måneden og ikke får den, så kan du tage en test der.

    Du skal ringe og få en tid hos din læge, så kan du blive tjekket for kønssygdomme. Klamydia er meget almindeligt, men giver ikke nødvendigvis nogle symptomer, men man kan blive steril af at gå med det længe, så det skal opdages - og bliver så behandlet med en pille.
    Jeg vil desuden anbefale dig, at du taler med lægen om denne episode. Jeg kan forestille mig, at du måske ikke har det så godt med at du i fuldskab bollede med en og du ikke rigtig kan huske det.
    Lægen kan også lave en graviditetstest, så du ikke skal bekymre dig over at være alene.

    Og så syntes jeg, at du skal se at få læst op på sex, kønssygdomme og prævention :-)

    http://www.praeventionsguide.dk
    http://www.sexogsundhed.dk
    http://www.sexsygdomme.dk
    http://www.praeventionssiden.dk

    Jeg er ret ked af, at du og mange andre skriver herinde om ting, jeg bestemt ville mene at I burde have fået oplysninger om i seksualundervisningen... Jeg bliver sgu bekymret for jer :-)

    Venlig hilsen
    En oldgammel 25-årig :-)
  • Tak for dit svar, det hjalp rigtig meget. Dejligt du lige gider at bruge lidt tid på mig.
    Ang. det med at man kan påvirke sig selv psykisk er nok rigtig, jeg føler hele tiden at jeg har symtomer på graviditet, men det er det jo nok så ikke.
    Det med kønssygedommene er ikke så godt, jeg må nok hellere lige få det tjekket, men er bare rimelig bange for at en læge skal kigge, er det et stor projekt ved du det? og hvor lang tid skal man have piller for det?

    MVH xx :)
  • Jeg forstår ikke unge mennesker tager risikoen så let med kønssygdomme.
    Der er jo bl.a. HIV at tænke på. Bliver man smittet er det jo for altid.
    Jeg fatter heller ikke så unge mennesker skal drikke , det er store risici man udsætter sig selv for, når man ikke ved , hvad man gør.


    CITAT
    En hiv-test foregår ved hjælp af en blodprøve. Hvis testen viser positiv, er du smittet med hiv. Hvis testen viser negativ, betyder det i de fleste tilfælde, at du ikke er smittet med hiv.

    Du kan få taget hiv-testen:

    •På en klinik for kønssygdomme
    •På en hospitalsafdeling med speciale i hiv/aids
    •Hos din egen læge eller en anden praktiserende læge
    •Hos en speciallæge for hud- og kønssygdomme
    Du kan få foretaget testen anonymt, men så skal du selv bede om det, inden du får taget prøven.

    Hiv-tests købt over internettet eller på apoteket kan ikke anbefales. Hvis svaret skulle være positivt, er det vigtigt, at du har nogen at tale tingene igennem med, når du får svaret.

    Der går typisk op til syv dage, fra du får taget testen, til du får svar. Ventetiden skyldes, at blodprøven skal sendes til et laboratorium og gennemgår flere prøver.

    En hiv-test dækker tidsrummet op til tre måneder, før testen er taget. Det vil sige, at du godt kan være blevet smittet, selvom testen er negativ. I langt de fleste tilfælde – omkring 95% – vil hiv-smitten dog vise sig i blodet allerede en måned efter smitte tidspunktet.

    http://www.netdoktor.dk/tema/koenssygdomme.shtml
  • Først til Viola. Nej, risikoen for graviditet er nok ikke så stor, når det var så sent i din cyclus og du efterfølgende har taget en fortrydelsespille, men husk lige en sådan pille bør du ikke bruge som prævention fremover - den er barske sager for din krop, men tag alligevel en test hvis din menstruation udebliver, og sørg for at blive undersøgt for kønssygdomme hos din læge - og nej, det er ikke mere voldsomt, end det, du har været udsat for. Tvært i mod. Det er ikke vældigt festligt at ligge der, nej, men så er det heller ikke værre.

    Nu glider jeg lidt ud af det egentlige emne, som Viola startede, men I andre nævner lige noget væsentligt.

    Jo, jeg er også chokeret over, at det øjensynligt skal være nødvendigt for de helt unge at drikke sig fra sans og samling; Viola skriver endda at det kun var anden gang, hun oplevede sex, og så var det på den måde. Noget sådant kan da ikke undgå at sætte sine spor, og det er da trist. Kære unge mennesker, hvad tænker I dog på? Hvad er det, der gør at I føler I skal blive så stinkende berusede? Et eller andet sted vil jeg anklage de firmaer, der producerer de der sodavand med alkohol. Det kan jo netop kun have det formål, at lære unge (ja alle) at drikke uden man kan smage alkoholen?

    Og så er Anna rystet over den manglende viden, de unge har omkring seksualitet. Der er jeg enig. Af en eller anden grund er det fuldstændig utænkeligt for forældre at tale naturligt med sine børn om den slags ting; nej, den bliver tørret af på skolen, der måske - eller især måske ikke - har en god lærer til disse ting. Det bliver altså akavet, når den lærer, der underviser i matematik lige pludseligt også skal undervise i den slags ting, og de færreste lærere har en ordenlig uddannelse netop på det område, hvorfor den igen bliver tørret af med nogle brochurer fra forskellige firmaer, der bl.a sælger bind og tamponer.

    Jo, jeg anklager egentlig først og fremmest forældrene - det bør være deres pligt - og er deres ansvar - at give deres børn en ordenlig information, og det kan simpelt hen starte stille og roligt med naturligt svar på, hvad de små spørger om, og så kan man efterhånden som barnet bliver ældre forklare mere indgående på spørgsmålene. Hvis det lille barn har lært at det får gode svar på sine spørgsmål, så vil det større barn finde det naturligt at fortsætte der med sine spørgsmål.

    Og hvor skal de unge så få den information, som de i øvrigt tørster helt vildt efter? Selvfølgelig gør de det - der sker jo en hel masse med deres krop, som de ikke kan finde ud af. Jo, den henter de på nettet på diverse pornosider, så de får opfattelse af at sex begynder med blowjob, analsex og stilletter, og mange bliver voldsomt frastødt, og tror der er noget galt med dem, fordi de måske ikke lige har de lyster og i øvrigt heller ikke er udstyret som pornomodellerne. Jo, jeg er noget chokeret - der er seksualitet alle vegne omkring os, i reklamer, film osv. - men tale om det? Nej det er "pinligt."

    Nå, det var måske forklaringen på, hvor de unge er nødt til at at drikke sig plakatfulde. De er simpelt hen usikre og forvirrede.

    Ja, det var så et sidespring, men emnerne blev berørt, hvorfor jeg lige måtte reagere.
  • Det kan jeg godt forstå. Det er en trist tendens.


    Til viola:

    Når man skal testes for kønssygdomme, så får man lavet en gynækologisk undersøgelse.
    Det foregår ved, at man ligger på briksen hos lægen som så forsigtigt undersøger ens underliv. Hvis det er første gang du får en gynækologisk undersøgelse, skal du bare sige til lægen, at du er lidt nervøs og gerne vil have at vide hvad han/hun gør.
    Så tager lægen nogle prøver med en vatpind.
    Det er ikke slemt :-)
    Jeg siger ikke at du fejler noget, men du bør virkelig blive testet! Lige præcis klamydia er nemt at behandle med at man tager en pille én gang - men kan være farligt hvis det ikke bliver behandlet.
  • Tak allesammen.

    Jeg må lige få en tid til lægen og få det tjekket, jeg var bare mere bange for at jeg var gravid..

    Jeg er os selv frustreret over det der skete og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv. Altså det er rigtig rart at man kan skrive med sådan nogle som jer herinde, og så selvfølgelig ens veninder. I er så bare mere erfarne og det er et plus.
    Ved ikke om jeg skal fortælle det til mine forældre? jeg ville ikke have haft svært ved det hvis det var en dreng jeg kunne fortælle dem om og vise frem, men altså det kan jeg bare ikke rigtig. For vi har ikke et forhold..

    Lige et par sidste spørgsmål:
    - hvor mange gange i sit liv må man tage en f- pille (har hørt noget om at det kun er 3 gange) ved godt at man ikke kun skal bruge det som prævention, det har jeg lært nu.
    - selvom man har fået sin menstruation kan man så ikke stadig være gravid?
    - er det stadig værd at tage en graviditetstest, hvis jeg nu får min menstruation?

    KH xx
  • Det er meget bedre du selv læser om det her. Jeg tvivler på den med tre gange er sand, det lyder som noget vrøvl. Det står der heller intet om.
    Men der står de ikke er sunde at bruge.

    http://www.praeventionssiden.dk/pr%C3%A ... lle-1.aspx


    Husk, hvis du skal testes for HIV kan du først blive det senere.
    Du spurgte også om , man kunne være gravid selv om man fik menstruation.
    Ja, nogle kan være det. Men jeg vil tro blødningen ændrer sig.
    Men jeg kan dårligt tro, du er gravid efter at have taget pillen.
Log in eller Registrér for at kommentere.