Konens manglende lyst til en "tur i kanen"

nielsjs1

Hej
Jeg er en mand i 50-erne konen ligeså og vi har været gift i godt 30 år, børn godt i vej og hjemmefra.
MEN
Jeg har stadig et problem med at jeg bliver eddike-sur når hun afviser mig når jeg har lyst til sex.
Og DET er da ikke blevet mindre med årene hvor hendes sexlyst er dalet en del. Vi kan ikke rigitg snakke om det for hun mener ikke det er hende der har et problem.
Er der nogen der har de vises sten eller bare nogen der har en komentar også selv om den er negativ
mvh
Niels

Ps forslaget om at vi ikke skal have sex i så og så mange uger har jeg mildest talt meget svært ved at gennemføre så det er ikke så godt husk på hun er ikke med på den!!

mor030609

Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men inde på rigshospitalet, har de en klinik som henvender sig til par ,hvor der af den ene eller anden grund er mangel på lyst. Når jeg ser på din alder ,vil jeg gætte på at det er overgangs alderen der har sat en stopper for jeres sex liv. Når en kvinde stopper med at producerer østrogen minskes lysten. Jeg synes at du skal tale med din kone om vigtigheden af samleje for dig og forslå at i taler med nogen om det. Jeg håber virkelig at du får lokket hende med, for intimt samvær er meget vigtigt for os menesker.
Mvh Christina

persille1

Jeg har stadig et problem med at jeg bliver eddike-sur når hun afviser mig når jeg har lyst til sex.
Og DET er da ikke blevet mindre med årene hvor hendes sexlyst er dalet en del.
citat slut

Det kan jo også være en grund til, at hun lettere mister lysten. Jeg ved da, det var noget, der ville kunne gøre mig iskold.

anna84

Jeg ser to problemer her:

1) Du bliver "eddike sur" når hun afviser dig.
2) Hun nægter at tale om problemet.

Jeg ville sgu ikke ligefrem få mere lyst til sex, hvis jeg følte mig presset til det. Jeg tror, at I er inde i en ond cirkel: Du har lyst, hun har ikke, du bliver sur, hun får endnu mindre lyst, du har stadig lyst, hun har slet ikke, du bliver sur igen, hun får endnu mindre lyst...

Når det er sagt, så kan jeg slet ikke forstå, at hun ikke er villig til at tale om det her. Det er da helt klart et problem i parforholdet, og ikke bare dit problem. Det kan godt være, at hendes sexlyst er forsvundet, men hun må respektere at din stadig eksisterer, lige så vel som at du må respektere at hendes ikke er til stede. Det må være det eneste rigtige udgangspunkt for jer.

Når hun syntes, at det kun er dit problem, syntes hun så også, at du skal håndtere det som du vil? For jeg ser da helt klart at du søger at få stillet din sexlyst andetsteds hvis I fortsat går skævt af hinanden. Jeg siger ikke at det vil være forkert - jeg mener bare, at det vil være en god idé i fællesskab at beslutte, om I skal arbejde for at få jeres sexliv til at fungere tilfredsstillende for jer begge, evt. med hjælp fra en terapeut, eller om hendes sexlyst er helt forsvundet, og du med hendes velsignelse skal få dig en elskerinde.

Jeg tror ikke det nytter noget at du bringer dette emne på bane under dynen en aften når hun lige har afvist dig. Jeg vil foreslå, at du siger til hende, at du har noget I skal tale om, og så aftale en eftermiddag eller aften hvor I kan sætte jer over for hinanden uden fjernsynet kørende, og TALE SAMMEN over en kop te eller kaffe. Det er åbenbart ikke ligefrem noget I er vant til - hvilket også får mig til at tænke, om I egentlig bare er sammen fordi I nu en gang er gift og har fået børn sammen...

Vær imødekommende i stedet for at bebrejde hende. Det er ved gud ikke hendes skyld at hun ingen sexlyst har - ligesom du heller ikke vælger at have fuld gang i drifterne.

nielsjs1

tak for indlægene
Jeg må da indrømme at tanken også har strejfet mig: "hvorfor er vi i grunden sammen?" om det bare er af "bekvemmelighedsgrunde" eller der stadig er lidt af gnisten tilbage?
Men.... skal jeg respektere hendes manglende lyst kunne man så ikke sige at hun skal respektere min lyst?
Som jo så egentlig kunne drejes derhen at der var risiko (mulighed) for sidespring eller SKAL jeg bare sidde som en eller anden dum, logrende og savlende hund.

Men det er rigtig at der skal en god snak til og det skal ikke bare være mit problem
NU skal det være!!

anna84

Det er godt, at vi fik dig inspireret til at tage tyren ved hornene :-) Det er jo nu en gang kun jer to der kan finde frem til den rette løsning.

nielsjs1

dette link er lige det der ligner min situation
http://dindebat.dk/sex-samliv/713356-pa ... valer.html

lotte123

D. 13/4 skriver du følgende:

"Men det er rigtig at der skal en god snak til og det skal ikke bare være mit problem
NU skal det være!!"

Nu - flere måneder efter henviser du til et link, der ligner din situation rigtigt meget, men der fremgår det da ikke, at netop samtale har været forsøgt, og hvad man fik ud af det.

Så nu er det jeg spørger, om du har forsøgt den gode konstruktive samtale med din kone, og hvad der kom ud af den? Eller - har du alligevel ikke fået talt med hende, så I begge går og er mere eller mindre utilfredse her i livet, fordi I ikke får talt sammen om det, der virkelig trykker?

Der er jo ingen ide i at blive eddikesur, men der er virkelig god mening i at sætte sig sammen og tale stille, roligt og fornuftigt om problemerne. Det kan da være, hun ikke mener, at problemet er hendes, men det er er det altså, hvis du har det dårligt - og det er det, I skal tale om.

Jeg er lidt bange for, at jeres diskussion går på, at du har lyst, hun har ikke, og så er den ikke længere. Der er flere nuancer. Du skal på en ordenlig måde fortælle hende, hvor ondt det gør på dig, at hun afviser dig sådan, og du skal bede om en forklaring på, hvad det kan skyldes. Finder hun dig ganske enkelt ikke attraktiv mere, handler det om, at du måske har fået bodegavom, og ikke lige synes at det er nødvendigt at barbere dig hver dag, tage rent tøj på, selv gøre lidt for dit udseende? Handler det om, at hun ikke synes, du er med nok derhjemme, eller ... ja der kan være mange årsager til at den ene part mister lysten, og det er som sjældent, at det kun handler om akten inde i soveværelset; det er hele jeres liv sammen, der gør en forskel - og det er der, I skal begynde jeres snak.

nielsjs1

Der har dog været et lille forsøg på en samtale til sidst i indlægget og det var egentlig det der fik mig til at henvise til linket.

Men du har ret i at det der med samtale er det ikke blevet til så meget med..:

1.Hun mener da ikke vi har et problem
2.Jeg har nok lidt svært ved at forklare mig og mit problem
3.hvad skulle vi dog med professionel hjælp når som hun siger vi ikke har et problem- men jeg ”må da gerne ta' til sådan en hvis det er det jeg vil”

Det er nu endt op i at jeg har sagt til hende at det er sex mindst en gang om ugen eller jeg vil føle mig fri til at finde andre græsgange

måske hårdt men hvad F..... skal jeg ellers gøre???????

Linette1

Du skriver:

Det er nu endt op i at jeg har sagt til hende at det er sex mindst en gang om ugen eller jeg vil føle mig fri til at finde andre græsgange

måske hårdt men hvad F..... skal jeg ellers gøre???????

Jeg spørger så dig:
Hvordan vil du føle det, hvis din kone siger OK, kom så lad os få det overstået, og hun konsekvent siger det en gang om ugen?
Ville du føle tilfredsstillelse ved det?


Hvis det var mig der skulle lægge krop til det, ville jeg få kvalme og blive rigtig led ved dig.Jeg ville hade både dig og mig selv.

Er du helt sikker på det er sex du vil have?
Hvis du går til en luder, så betaler du for at få noget tilfredsstillet, men hvad?
Skal du ud og score, kommer du ingen vegne på den facon.
Her skal du opføre dig på en måde, så en eller anden vil synes om dig og få lyst til dig. Måske skulle du forsøge på denne måde med din kone.
Jeg tror ikke på, at dit krav forøger dine chancer hos konen. Det er tvang du udøver, din kone vil føle sig voldtaget.
Hun vægrer sig måske fordi hun føler det sådan, men ikke kan lide at sige det til dig.

AlliQ1

Må indrømme, at jeg sidder her og ryster på hovedet af dine sidste kommentarer. Og har et eller andet sted lidt ondt af din kone. Du er da ikke nem at have med at gøre. Når dine åbenbart ringe kommunikationsevner ikke slår til så nedlægger du bare loven og kræver at have sex mindst en gang om ugen. Det lyder helt fantastisk spændende og ophidsende. Konen spreder benene og du kører den af, samtidig med at hun tænker på hvad der står i Familie Journalen, og hvad I skal have til aftensmad i morgen. Ikke om jeg gad.


Du skriver:
Der har dog været et lille forsøg på en samtale til sidst i indlægget og det var egentlig det der fik mig til at henvise til linket.

Men du har ret i at det der med samtale er det ikke blevet til så meget med..:

1.Hun mener da ikke vi har et problem
2.Jeg har nok lidt svært ved at forklare mig og mit problem

Jeg henviser til "lille forsøg på en samtale", "det der med samtale er det ikke blevet til så meget med", "lidt svært ved at forklare mig og mit problem".

Som du selv beskriver det, har du svært ved kommunikation. Måske skulle tage til overvejelse om du skulle gøre en indsats for at lære det? Så måske skulle du selv tage en tur til en terapeut.

Nu har jeg siddet og læst den anden tråd igennem, som du henviste til, og et sted et der en som spørger vedkommende om han overhovedet er en god elsker? Så den smider jeg lige ud til dig. Hvor god og lækker er du overhovedet i sengen? Jeg har på et tidspunkt været i et forhold som din kone er i, kunne ikke have at han rørte ved mig, men jeg tog også lang tid om at komme derfra. Det gjorde jeg dog og fandt en som ved hvad han har med at gøre, og nu kan jeg slet ikke få nok. Set i bakspejlet var den anden en elendig elsker, og hans lugt var frastødende, hans sæd lugtede grimt, og det var i øvrigt ikke fordi han ikke gik i bad. Det var måske bare dårlig kemi med min krop. Ved det ikke.

Du har så travlt med hvad hun ikke vil og kan, men hvad kan du selv tilbyde? Og gør du virkelig noget ud af det, eller bliver du bare tøsesur? Jeg er måske lidt hård ved dig, men synes godt nok at din tankegang er frastødende. Prøv lige at se på det selv: du bliver sur eller også nedlægger du loven. Fatter ikke, at hun ikke er skredet eller har fundet sig en elsker for længst.