Jeg føler mig slået ud
Mit blodtryk er stadig for højt og jeg føler ikke rigtig min læge hjælper mig. Jeg tror, mere eller mindre, jeg er opgivet.
Da jeg var på apoteket for at hente medicin og ville have den originale medicin, nævnte jeg mine bivirkninger, hvilket jeg ikke skulle have gjort.
Det medførte en mindre diskussion med apotekassistenten, som påstod det ikke kunne være sandt, hvad jeg sagde og det heller ikke stod i indlægseddelen. Hvilket det gør og det sagde jeg. Jeg vil ikke finde mig i det.
Det slog mig helt ud. Jeg føler mig deprimeret. Mere end jeg lige giver udtryk for her. Jeg burde da ikke være helt flad over dette. Men det er, som om det er den berømte dråbe.
Jeg har lyst til bare at gå fra det hele. Hvilket jo lyder fuldstændig fjollet.
Da jeg var på apoteket for at hente medicin og ville have den originale medicin, nævnte jeg mine bivirkninger, hvilket jeg ikke skulle have gjort.
Det medførte en mindre diskussion med apotekassistenten, som påstod det ikke kunne være sandt, hvad jeg sagde og det heller ikke stod i indlægseddelen. Hvilket det gør og det sagde jeg. Jeg vil ikke finde mig i det.
Det slog mig helt ud. Jeg føler mig deprimeret. Mere end jeg lige giver udtryk for her. Jeg burde da ikke være helt flad over dette. Men det er, som om det er den berømte dråbe.
Jeg har lyst til bare at gå fra det hele. Hvilket jo lyder fuldstændig fjollet.
Kommentarer
Når du ikke føler din læge tager dig alvorligt, hvad mener du så? Og har du foretaget alle de ting livsstilsmæssigt som kan hjælpe på blodtrykket?
Der er nogle diskussioner, som man ikke skal gå ind i, har jeg erfaret. Det er ikke umagen værd.
Men jeg kender det godt. Man har et problem, der har givet mange bekymringer. Derfor har man selvfølgelig brug for hjælp til at få problemet løst, og man har selvfølgelig også brug for hjælp til den følelsesmæssige side af sagen, dvs. brug for, at nogen vil høre på ens bekymringer.
Men af og til oplever man, at der er påståelige mennesker – endda også fagpersonale - der giver sig til at argumentere imod, hvad man har været ude for.
De kan blive helt ophidsede under en sådan diskussion. Man kan se, at det betyder meget for dem at få ret.
En sådan diskussion er ikke umagen værd. Det tærer for meget på kræfterne. Men jeg kommer også selv gang på gang ud i den slags diskussioner, selv om jeg forsøger at undgå det.
Da jeg var på sygehuset til tjek efter mit atrie-flimmer-anfald i december, kom jeg til at sige, at jeg har det problem, at hård motion får mit blodtryk til at stige, og at det ikke vil falde igen efter hvile.
Det var en ung læge, jeg talte med. Han sagde, at det ikke kunne passe. Han blev meget ophidset og højrøstet.
Jeg prøvede at bevare roen, mens han råbte højere og højere, og folk ude på gangen begyndte at kigge undrende ind ad døren, der stod lidt på klem.
Det er meget mærkeligt, hvorfor folk reagerer sådan – og her var der endda tale om en læge! Hvis han aldrig havde hørt om mit problem før, kunne han jo bare roligt sige: ”Det problem har jeg aldrig hørt om før. Man skulle jo ellers forvente, at motion ville virke positivt ind på et blodtryksproblem, men nu skal jeg da for eftertiden prøve at lægge mærke til, om der er andre, der fortæller om samme problem.”
Men det gjorde han ikke.
Man kan også undre sig over, hvorfor den apoteksassistent gav sig til at argumentere imod, hvad du sagde. Hvad mon hun får ud af det andet end ophidselse?
Sådan en ophidselse smitter! Og bagefter bliver man ked af det. Det har jeg flere gange efaret.
Jeg ser lige, at du har skrevet om dette under ”Depression og angst”, ganske vist i det forum, der hedder ”Åndehullet”. Jeg håber da, at du bare har brug for at komme af med dit hjertesuk for at kunne ånde frit igen.
Fik du så originalpræparatet?
Desværre kan jeg jo nok ikke hjælpe dig med at få blodtrykket ned.
Selv er jeg i færd med at trappe helt ud af perikon, og jeg regner med at undvære perikon i de 3 lyseste sommermåneder. Den periode vil jeg udnytte til igen at eksperimentere med D-vitamin som blodtryksmiddel. (For jeg tror, at det var kombinationen af perikon og 100 mikrogram D-vitamin, der ikke var så god).
Det er mit faste forsæt, at jeg vil have reduceret min dosis af blodtryksmedicin, inden efteråret kommer. Og jeg tager alle midler i brug – foruden D-vitamin også rødbeder, selleri og rabarber.
I går fik jeg ovnbagte rødbeder med creme fraiche (uhm!), og jeg skal have resten i dag. Jeg ved godt, at du siger, at det skal være rødbedesaft, for at det hjælper, men der er jo også saft i selve rødbeden.
Nu håber jeg, at du ikke går og spekulerer for meget over den dumme apoteksassistent.
Mange hilsner
Kameliadamen
Joe, jeg skrev i åndehullet, fordi jeg trængte til at få luft. Også fordi jeg i øjeblikket er slået ud. Men i morgen er der atter en dag.
Du, Kameliadamen, ved om nogen, hvordan jeg har døjet/døjer med det blodtryk/bivirkninger.
Jeg føler aldrig lægen har tid. Jeg føler kun det mig, der tænker på mig.
Og det er så ikke helt sandt, fordi efter jeg skrev mit indlæg har jeg talt med min søn.
Han sagde: Du skal ikke tænke på penge, for jeg betaler de piller, hvis de er gode til dig. Det er jo en tanke, der varmer. Men jeg håber da ikke, det bliver nødvendigt.
Hvis jeg ikke får gener af originalmedicinen og ikke kan tåle andet, må man vel kunne få tilskud.
Jeg købte dem, selv om jeg først fik opgivet en pris og da jeg skulle betale en pris, der var mere end dobbelt så høj. Det undskyldte hun ikke, for hun var vred.
Min søn, som jo er en "voksen herre" sagde det samme som du: Det er ikke umagen værd at diskutere med den slags mennesker.
De er for påståelige og aner i virkeligheden ikke så meget.
Blodtrykker stiger jo yderligere af den slags.
Og det skulle være fagpersoner. Hmm.
citat
"Det problem har jeg aldrig hørt om før. Man skulle jo ellers forvente, at motion ville virke positivt ind på et blodtryksproblem, men nu skal jeg da for eftertiden prøve at lægge mærke til, om der er andre, der fortæller om samme problem.”
citat slut
Hvis man er klog er det det eneste rigtige at sige. Det er den, der har skoen på, der ved hvor den trykker.
Jeg ved ikke, men jeg føler/følte, jeg er så fuld af skyld over alting. At det var mig, der tog fejl, selv om min forstand ved noget andet.
At det er min skyld, jeg har så svært ved at tåle medicin. Også selv om Carsten Vagn Hansen på et tidspunkt skrev til mig: Det er din krop, der reagerer sundt, for det er gift du får.
At det er min skyld, lægen aldrig har tid. Det er lige før jeg føler mig skyldig over , ja, over alting. Sindssyg ide, jeg ved det.
Tak, fordi du fortalte din oplevelse. Så er jeg ikke ene om det.
Jeg har også lovet mig selv aldrig at sige noget mere i den slags situationer.
For, som du siger, det koster for meget.
Ja, hihi, rødbeder smager godt. Men saften hjælper desværre ikke på mig i øjeblikket. Jeg tager også silica og hvidløg, plus alt det andet, men intet hjælper. Eller måske ville jeg eksplodere, hvis ikke jeg fik det hele.
Jeg mener, hvis trykket er højt nok.
Åh, det føles rart ikke at være ene om den slags oplevelser.
Mange hilsener. Persille