Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Mit liv, mine planer - Hvordan kommer jeg igang?

Hej
Jeg er en 17-årig dreng.

Denne debat er i plastikkirurgi fordi at den delvis har noget med det og gøre, og jeg ikke vidste hvor jeg skulle skrive.

Jeg i det sidste års tid begyndt at blive lidt selvoptaget, begyndt at træne osv. Jeg har siden den tid tænkt på om jeg havde tragtbryst, men bare fornægtet det. Nu hvor jeg så er begyndt at researche på nettet om det, er jeg nogenlunde sikker på at jeg har det. Godt nok ikke så alvorligt, som nogle andre. Men jeg HAR faktisk nogle gange besvær med at trække vejret. Altså ikke så det helt blokerer, men det føles som om at noget tungt ligger på mit bryst.
Jeg er så begyndt at overveje om jeg skal spørge mine forældre/min læge om, mit tragtbryst. Jeg overvejer det stadigt.
Så er der en ting til som gnaver i min selvtillid, det har godt nok ikke noget med forummet her at gøre, men det er noget som virkelig påvirker. Stritører. Det at have stritører stinker. Jeg hader det. Ikke fordi at jeg bliver mobbet/gjort nar ad, men fordi at jeg bare ikke kan lide det. Ører skal være paralelle med hovedet.
Nå, men for ca. et år siden begyndte jeg at researche om at få mine ører lagt ind. Jeg fandt frem til at jeg bare skulle kontakte min egen læge, for at få det sat i gang. Men det fik jeg aldrig gjort. Jeg har lovet mig selv at få det fixet før/i sommerferien, så jeg er klar til at starte frisk på gymnasium.

Det undrer nok hvad der er fælles ved tragtbryst og stritører. Jo, det er, at de begge to har en negativ virkning på min selvtillid og at man kan blive opereret for begge ting. Nu kommer MIT problem.

Se, jeg ved ikke hvordan at jeg skal få sat disse ting i gang. Jeg vil virkelig gerne have mine ører lagt ind før/i sommerferien, og jeg vil virkelig gerne få opereret mit bryst og have det ovre i de 3 år, eller hvad det nu tager, så jeg kan komme videre med livet. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal sige disse ting til mine forældre, eftersom de jo delvis er tabuer, og at forældre har den der du-er-god-nok-som-du-er-attitude. Skal jeg bare sige "jeg har stritører og tragtbryst, jeg vil gerne have det opereret"?
Hvad med at snakke med lægen? Hvad gør man? Siger man bare at man har tragtbryst og det vil man gerne have ordnet? Eller at man gerne vil have sine ører lagt ind? Hvad så hvis de siger nej? Så er det hele jo gået i vasken?
Hvad nu hvis jeg spørger lægen om begge ting på en gang? Vil han så ikke bare afslå, og sige at det er min selvtillid den er gal med?
Tja, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg er blevet enig med mig selv om nogle ting som jeg VIL gøre, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige til forældrene, læge osv. og hvordan jeg skal komme videre med mine planer. Hvad gør jeg?

Kommentarer

  • Indstillinger
    Jeg vil ikke være sådan en person som siger at jeg vil gøre noget, men aldrig får det gjort. Jeg ville bare ønske jeg kunne få det ordnet og så komme videre med mit liv.
  • Indstillinger
    I og med, at dit største problem lader til at være om du skal tale med dine forældre og lægen om det, får jeg indtrykket af at dit problem måske alligevel ikke er så stort endda.

    Hvis du virkelig har disse problemer bør du først og fremmest tale med dine forældre om det - og jo, forældre har svært ved at se, at der er "noget galt" med deres børn, men det er da der, du skal starte - fortælle dem, at du altså lider under det her, så du kan få noget støtte.

    Så skal du naturligvis tale med din læge - og det kan da godt være dine problemer ikke synes så voldsomme, at du skal have det betalt via det offentlige, hvorfor du også skal overveje, om det er så galt for dig og din selvtillid, at du vil betale for det selv.

    Hvis du har problemer med din selvtillid, skal du også vide at den selvtillid kommer ikke af sig selv, hvis du får ørerne sat ind. Der skal andre ting til.
    Tragtbryst skal da undersøges, og hvis det er et problem for din vejrtrækning skal der naturligvis gøres noget ved det, men handler det hele om, at du ikke synes, du ser godt nok ud, og det således kun er kosmetisk, så er det heller ikke urimeligt, at du selv skal betale.

    Alt dette kan jeg naturligvis ikke vide noget om, hvorfor du naturligvis skal tale med fagfolk om den slags.

    Og så må du også huske at det altså ikke er helt risikofrit at lægge sig under kniven, hvorfor man egentlig kun bør gøre det, hvis det er nødvendigt.

    Men - find ud af om dit problem er så stort, at du i det mindste vil starte med at få det undersøgt, og tag den så der fra.
  • Indstillinger
    Jeg har virkelig tænkt over de her ting i den sidste tid. Begge ting er noget som jeg virkelig gerne vil, og noget som vil ændre mit liv, og gøre det meget bedre.
    Jeg vil snakke med mine forældre om det i næste uge. De burde jo nok støtte mig, når jeg fortæller hvor store mine problemer er for mig. Så håber jeg at jeg kan få en tid ved lægen, så vidt jeg ved, er det eneste han egentlig skal, at henvise mig videre. Jeg håber jeg kan få snakket med ham om hvordan de her ting er nogle store problemer for mig i mit liv. Og hvordan jeg rigtig gerne vil have det ordnet.

    Min drøm er at få begge ting ordnet før eller i sommerferien. Det ville bare være SÅ mega fedt. Så man lige var klar til at starte på gymnasie og en god ferietid til at komme sig, så man ikke går glip af ret meget.
    Jeg håber virkelig at jeg kan komme videre med mit problem! ;)
Log in eller Registrér for at kommentere.