Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

mindre søvnbehov

Jeg er i tvivl om, det er det rette sted her på ND, da jeg overhovedet ikke har fornemmelsen af, at mit "problem", som egentlig ikke er et problem er af psykisk karakter, men det handler om søvn - derfor er det her, jeg skriver.

For ca. tre måneder siden begyndte jeg - pludseligt fra dag til dag - at sove en time mindre, end jeg ellers har gjort i mange, mange år.

Jeg vågner ganske enkelt en time tidligere om morgenen. I begyndelsen undrede jeg mig bare, men tænkte ikke videre over det, men nu har det stået på i så lang tid, at jeg må formode at mit søvnbehov ganske enkelt har ændret sig, selv om det er sket noget brat.

Jeg oplever egentlig ret ofte at jeg så bliver temmelig træt i løbet af eftermiddagen og tænkte så, at det måske betød, at jeg så bare skulle have den time midt på dagen i stedet for om natten, men den holder ikke. Dels kan jeg måske godt hvile, men falder altså ikke i søvn, dels sker det jo ret ofte, at jeg ikke har mulighed for dette hvil, og i løbet af en times tid forsvinder denne træthed da også igen, og ved sengetid om aftenen har det ingen betydning, om jeg har fået hvilet eller ej i løbet af dagen, næste morgen vågner jeg stadig denne time tidligere.

Jeg har prøvet at se på min dag i øvrigt, og det har ingen betydning om jeg har haft en rolig dag eller en dag med mere aktivitet.

Jeg har en ledsygdom og er ikke på arbejdsmarkedet, men sådan har det jo været i snart mange år, så det burde ikke pludseligt få denne betydning.

Jeg ved godt, at med alderen bliver søvnbehovet mindre - jeg er på vej mod 55 år - men så pludseligt fra dag til dag??

Som sådan er det vel ikke det store problem - jeg har ganske enkelt fået en time forærende hver dag - jeg undrer mig bare.

Er der nogen, der kender til et så pludseligt skift?

Kommentarer

  • Pudsigt :-) Jeg syntes da bare du skal nyde det! Måske du vil få mere ud af at hvile midt på dagen, hvis du dropper tanken om at skulle sove, men bare vælge at lægge dig en halv time og lytte til afslappende musik.

    Jeg kan komme med en anekdote fra mig selv: Undrede mig over at jeg pludselig vågnede halv syv flere dage i træk - indtil jeg en morgen nåede at høre naboens vækkeur.
  • Ja, men jeg nyder det bestemt også - jeg er bare noget undrende over at et søvnbehov ændres så brat.

    I og med at jeg har denne ledsygdom, så hviler jeg tit og ofte i løbet af dagen, og det er meget forskelligt, hvor ofte det sker. Der er jeg nødt til at følge, hvordan jeg har det den enkelte dag.

    Og nej - jeg tror ikke det har noget at gøre med, at jeg eventuelt hører en bestemt lyd. Jeg sover trygt og godt fra min mands vækkeur - hver eneste dag. Det er jo en lyd, jeg ikke behøver at forholde mig til, hvorfor den lyd er "kodet" ud af mit system. Vi bor et meget stille sted, så de få lyde, der eventuelt kommer ude fra, er ikke tidsbestemte. I øvrigt er det alle ugens dage, jeg har det sådan.
Log in eller Registrér for at kommentere.