Fællesøkonomi ?
Min kæreste og jeg har boet sammen i et år lige om lidt. Han har fuldtidsjob og jeg er på SU.
Vi har en budgetkonto sammen, hvor vi sætter penge ind til husleje, regninger osv. Vi har også en madkuvert, hvor vi ligger penge i begge to.
Min frustration er, at han ikke inviterer i biffen, ud at spise, køber en is til os på gåturen ell. lign. Jeg er på SU og arbejder og har alligevel næsten ingenting til mig selv, når alt er betalt. Så det sårer mig, at han ikke flotter sig en gang imellem - køber blomster eller sådan noget. Det behøver ikke koste en bondegård, jeg vil bare gerne forkæles lidt ind imellem.
Vores venner har fællesøkonomi og har haft det, siden de flyttede sammen. De forstår ikke, hvorfor han ikke betaler mere til budgetten, end jeg gør og hvorfor vi ikke har fællesøkonomi.
Min kæreste værner om sine penge og bruger dem på sig selv. Han har 5-6.000.- til sig selv, når alt er betalt. Jeg har ca. 1.000.- Derfor synes jeg, det er lidt for dårligt, at han ikke forkæler mig lidt og inviterer mig ud nogle gange. - det er princippet i det: han har 5 gange så mange penge som mig og kunne godt bruge en lille smule af dem på fælles hygge som f.eks. en bif-tur.
Hvad tænker I? Hvilke forslag til ændringer har I? Har I fællesøkonomi?
Tak for tilbagemeldingerne
- AM
Vi har en budgetkonto sammen, hvor vi sætter penge ind til husleje, regninger osv. Vi har også en madkuvert, hvor vi ligger penge i begge to.
Min frustration er, at han ikke inviterer i biffen, ud at spise, køber en is til os på gåturen ell. lign. Jeg er på SU og arbejder og har alligevel næsten ingenting til mig selv, når alt er betalt. Så det sårer mig, at han ikke flotter sig en gang imellem - køber blomster eller sådan noget. Det behøver ikke koste en bondegård, jeg vil bare gerne forkæles lidt ind imellem.
Vores venner har fællesøkonomi og har haft det, siden de flyttede sammen. De forstår ikke, hvorfor han ikke betaler mere til budgetten, end jeg gør og hvorfor vi ikke har fællesøkonomi.
Min kæreste værner om sine penge og bruger dem på sig selv. Han har 5-6.000.- til sig selv, når alt er betalt. Jeg har ca. 1.000.- Derfor synes jeg, det er lidt for dårligt, at han ikke forkæler mig lidt og inviterer mig ud nogle gange. - det er princippet i det: han har 5 gange så mange penge som mig og kunne godt bruge en lille smule af dem på fælles hygge som f.eks. en bif-tur.
Hvad tænker I? Hvilke forslag til ændringer har I? Har I fællesøkonomi?
Tak for tilbagemeldingerne
- AM
Kommentarer
Hilsen 1Fluffy
Det kan måske diskuteres om din kæreste skal financiere din uddannelse eller ej, men det kunne da godt lyde som om han er lidt af fedtsyl, der ikke har lyst til at bruge lidt på forkælelse af dig, og det må du så finde ud af om, du vil leve med. Du skal nok ikke regne med at en sådan nærighed er noget, der vil ændre sig hos ham - det er med stor sandsynlighed simpelt hen hans livsstil, så hvis I påtænker at blive sammen resten af jeres liv, så kan det være både en fordel og en bagdel at han i den grad holder på pengene, med mindre han i øvrigt bare solder dem op på sig selv uden tanke for dig.
Jeg vil da foreslå at I sætter jer sammen og får talt om, hvorfor han er så nærig overfor den slags med dig - og ud fra den snak må du finde ud af med dig selv, om det er det, du vil resten af dit liv.
Min mand og jeg har fuldstændig fællesøkonomi, dog har vi hver vores konto, som den anden sådan set ikke lige har adgang til. Vi har fordelt det sådan at min mand klarer alle de faste udgifter, mens min går til hverdagen, mad og den slags. Min mand tjener mere end mig, da jeg er på førtidspension. Til gengæld skal han aldrig tænke på tøjvask, madindkøb, rengøring og den slags, så det går vel lige op. Så har vi nogle konti til diverse; en til opsparing til ferie og fornøjelser, en kassekredit til vores hus osv.. man indretter vel, hvad der passer til det liv, man nu lever, den måde vi gør det, er vi fuldt ud tilfredse med, men andre kunne ikke finde på, at gøre det på den måde, så....
Jeg kender faktisk et ægtepar som har holdt guldbryllup for år tilbage, og de har altid haft deres økonomi skarpt adskilt, hvilket for dem har fungeret perfekt, så der er ikke nogen løsninger, der er bedre end andre. Hver især må finde ud af, hvad de har det bedst med.