Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Uforklarlig vægtøgning, ondt i maven og udspilet mave :(

Redigeret 6 april, 2010, 14:54 i Åben debat for kvinder
Hej derude.

Jeg stoppede med p-piller for 4 måneder siden.
Den sidste måned har jeg taget ca. 4 - 5 kg på, tilsyneladende kun på maven (vejede normalt 65 - 67 kg).
De sidste 14 dage har min mave været helt udspilet og jeg har "ondt" nederst i maven (underlivet) eller i venstre side. Det er begyndt at gå om i ryggen også de sidste to dage. Det er nærmere som en trykken eller nogle jag.
Symptomerne i maven startede med en diare og forstoppelse for 14 dage siden, men det varede kun 3 dage ca. og derefter var min afføring og toiletbesøg som sædvanlig, men symptomerne forsvandt ikke.

Havde menstruation for 17 dage siden. Mine toiletbesøg er normale (afføringen skifter lidt i konsistens) og jeg er på toilettet dagligt, min kost er også normal (spiser efter syre-base-balancen) og jeg dyrker motion 3 - 4 gange om ugen.
Maven bliver endnu mere ospilet efter jeg har spist. (spiser 3-4 gange dagligt).
Normalt er min mave helt flad og mavemusklerne er synlige, nu ligner den en fodbold om morgenen som bliver til en basketbold når jeg går i seng :(

Det er ikke vægten som interesserer mig egentlig. Har ingen vægt herhjemme. Har altid brugt mit spejl og tøj til at fornemme om alt var som normalt. Men når jeg nu kunne se at maven ikke var som den plejede og ikke rettede sig men snarer blev større og større og gør "ondt", så har jeg gået på vægten 2 gange den sidste måned hos en veninde og den bekræfter jeg har taget på.

Hvad kan denne uforklarlige vægtøgning og udspilning af maven skyldes? Jeg tænker på om det kan have noget at gøre med at jeg har smidt mine p-piller? I så fald taber jeg så vægten igen sådan uden videre?
Jeg har før i tiden næsten vejet 70 kg i små perioder pga. usund kost eller mangel på motion, men min mave har aldrig set sådan ud og jeg plejer også altid at tage på i ansigtet og på brystet hvis jeg tager på og lidt på maven.

Er der nogen som har prøvet noget lign.?

mvh den frustrerede

Kommentarer

  • Indstillinger
    Min svigerinde har prøvet det. Men hun brugte ikke p piller, så jeg ved jo ikke om det kan være det samme. Jeg kan kun sige, hendes mave hævede virkelig meget. Det viste sig at være stress.
    Det lyder mærkeligt, men det er sandt.
  • Indstillinger
    Hvorfor i alverden har du ikke været hos lægen???

    Vedvarende smerter nederst i maven kan jo være en underlivsbetændelse eller blærebetændelse (kan udvikle sig til nyrerne som giver smerter om i ryggen), men du skal da også få tjekket hvad det er der er galt med din fordøjelse.
Log in eller Registrér for at kommentere.