Indstillinger
bipolar affektiv lidelse...
jaa jeg er klar over det ikke har vandvittigt meget med skizofreni at gøre (og så igen, pillerne er de samme) men der er ikke noget debat forum herinde for de manio depressive, så nu må i bare finde jer i at jeg er her...
jeg har fundet mit livs kærlighed, vi er perfekte sammen og har været det for starten. vi flyttede mere eller mindre sammen på første date, og da han friede var jeg ikke et øjeblik i tvivl..
men han har bipolar effektiv lidelse og jeg hader det, jeg er godt klar over det ikke er hans skyld, han passer sin medicin til punkt og prikke, og gør alt hvad han kan for at lære om det, så han kan forebygge nye sygdoms episoder.. men jeg hader det virkeligt inderligt. jeg kan se det med det samme når han er ved at få en ny depresiv periode, alt ansigts mimik forsvinder, og når det sker bliver jeg rasende, jeg har lyst til at kaste alt inventaret efter ham, og det er selvfølgeligt ikke fair eller særligt konstruktivt. men jeg hader den sygdom så forbandet meget og jeg aner ikke hvad jeg ska gøre ved det..
der må være nogen der har haft det tilsvarende, det kan ikke være unikt at hade sin partner for hans/hendes lidelse, så vær sød at kaste nogen råd efter mig, så jeg kan lære at acceptere at den latterlige lidelse kommer til at være en del af mit liv..
jeg har fundet mit livs kærlighed, vi er perfekte sammen og har været det for starten. vi flyttede mere eller mindre sammen på første date, og da han friede var jeg ikke et øjeblik i tvivl..
men han har bipolar effektiv lidelse og jeg hader det, jeg er godt klar over det ikke er hans skyld, han passer sin medicin til punkt og prikke, og gør alt hvad han kan for at lære om det, så han kan forebygge nye sygdoms episoder.. men jeg hader det virkeligt inderligt. jeg kan se det med det samme når han er ved at få en ny depresiv periode, alt ansigts mimik forsvinder, og når det sker bliver jeg rasende, jeg har lyst til at kaste alt inventaret efter ham, og det er selvfølgeligt ikke fair eller særligt konstruktivt. men jeg hader den sygdom så forbandet meget og jeg aner ikke hvad jeg ska gøre ved det..
der må være nogen der har haft det tilsvarende, det kan ikke være unikt at hade sin partner for hans/hendes lidelse, så vær sød at kaste nogen råd efter mig, så jeg kan lære at acceptere at den latterlige lidelse kommer til at være en del af mit liv..
Kommentarer
Jeg synes, det er et godt råd, Anna kommer med – at I prøver at få en tid sammen hos din kærestes behandler.
Derudover vil jeg sige, at det lyder som starten til et forfærdeligt turbulent forhold, når hans sygdom kan trigge så meget vrede i dig. Når det er sådan nu, hvordan vil det så ikke være om et år eller om 5 år? Det er muligt, at din vrede er helt forståelig, den er vel et resultat af, at du føler dig så magtesløs, men hverken du eller han får det bedre af din vrede – tværtimod. I vil jo igen og igen komme til at blive fanget i mørke, destruktive følelser overfor hinanden, hvis ikke du lærer at acceptere hans lidelse.
Når man finder en partner, kan man ikke bare tage nogle stykker fra og sige 'De sider af dig vil jeg gerne have men de der sider af dig, vil jeg ikke have med...'. Man er nødt til at tage hele pakken, godt og skidt, og være indstillet på det. Vælger du ham, så vælger du også hans sygdom.
Det kan godt være, at han er dit livs kærlighed og at I er perfekte sammen. Men det er jo ikke hele sandheden. Der er altså en side af ham, som du hader og som får det værste og ikke det bedste frem i dig. Det had, du føler nu, vil komme til at vokse, hvis ikke du får arbejdet med dine egne følelser og lærer at acceptere hans lidelse.
At kalde det en 'latterlig lidelse', synes jeg er groft respektløst. Jeg ved godt, at det formentligt er din afmagt, der taler, men ikke desto mindre kan jeg slet ikke se, hvordan I kan få et godt, respektfuld forhold til hinanden, når du opfatter en væsentlig del af ham som 'latterlig' og ikke værd at behandle med respekt.
For mig at se er din vrede og afmagt et mindst lige så stort handicap for Jeres forhold som hans sygdom. Hvis du vælger at involvere dig i et forhold, hvor der allerede fra starten er et så stort problem, du ikke kan se dig ud af, så må du prøve at løse problemet: Altså dine følelser og reaktioner på hans sygdom. For du ER magtesløs og kan ikke gøre noget ved den. Din manglende accept kan du derimod arbejde med. Dels ved at få mere viden om lidelsen, dels måske ved selv at søge professionel behandling for din meget voldsomme vrede – ja, endda had.
KH Helene
Jeg har bipolar type 2 (har "kun" den maniske del) og har lavet en side, hvor jeg, udover at hylde Kierkegaard, fortæller om at leve med den lidelse.
Der er ikke så mange sider, der behandler denne type bipolarlidelse - ihf. ikke på dansk.
http://simpleton.dk/wordpress/