sære anfald
Hej!
Sagen er den at i gennemsnit et par gange i ugen, når jeg ligger og skal sove, får jeg sådan nogen anfald der varer få sekunder, jeg ved ikke om det er noget angst.
Men i hvert fald føles det som om jeg begynder at ryste, mest inden i hovedet. Det er som om jeg bliver trukket ind i en drøm/for vist dystre billeder inde i hovedet, og det er fuldstændig som om jeg selv er der f.eks i en mørk have. efter det billede har været der er det som om jeg er ude af min krop. En gang føltes det som om jeg svævede rundt i luften og derefter faldt hen over mit bord, men jeg er helt sikker på jeg lå i min seng. Under disse "anfald" har jeg prøvet på at kalde på min mor, da jeg stadig bor hjemme, men jeg kan ikke få en lyd ud af mig. anfaldene varer nok omkring 10 sek. vil jeg skyde på. Det er simpelthen så ubehageligt, og så ligger jeg flere timer efter og kan ikke sove.
Jeg ved det lyder lidt sært, og det synes jeg også det er.
Er der nogen der ved hvad det kan være?
Sagen er den at i gennemsnit et par gange i ugen, når jeg ligger og skal sove, får jeg sådan nogen anfald der varer få sekunder, jeg ved ikke om det er noget angst.
Men i hvert fald føles det som om jeg begynder at ryste, mest inden i hovedet. Det er som om jeg bliver trukket ind i en drøm/for vist dystre billeder inde i hovedet, og det er fuldstændig som om jeg selv er der f.eks i en mørk have. efter det billede har været der er det som om jeg er ude af min krop. En gang føltes det som om jeg svævede rundt i luften og derefter faldt hen over mit bord, men jeg er helt sikker på jeg lå i min seng. Under disse "anfald" har jeg prøvet på at kalde på min mor, da jeg stadig bor hjemme, men jeg kan ikke få en lyd ud af mig. anfaldene varer nok omkring 10 sek. vil jeg skyde på. Det er simpelthen så ubehageligt, og så ligger jeg flere timer efter og kan ikke sove.
Jeg ved det lyder lidt sært, og det synes jeg også det er.
Er der nogen der ved hvad det kan være?
Kommentarer
Det forsvandt helt igen.
Ja, det er bare en ide til, hvad det kunne være.
Jeg selv har også haft nogle underlige anfald. Jeg følte, og kunne se, min tommelfinger blev kæmpestor. Det er også for længst forsvundet igen.
Ja, det er ikke nemt at sige, hvad det kan være, men der indgår jo tydeligt en såkaldt ”ud af kroppen”-oplevelse.
Ud af kroppen-oplevelser kan man have af forskellige årsager. De kommer, når man af en eller anden grund er ude i en ekstrem situation. De er især beskrevet af folk, der har været døden nær, og hvor personen oplever, at han eller hun ser ned på sig selv fra et punkt oppe under loftet og ser ned på lægerne, der står og kæmper med hans eller hendes egen, tilsyneladende helt livløse krop!
I dit tilfælde er det jo ikke så ekstremt. Mon ikke at der er tale om en fortrængt traumatisk oplevelse, som er ved at blive bevidst?
Jeg har selv oplevet en sådan ”ud af kroppen”-oplevelse, da jeg var barn. Min far var tit vred om natten, og han var en meget voldelig og temperamentsfuld mand. Jeg lå i en lille tremmeseng ved siden af dobbeltsengen. Jeg husker, at jeg forsøgte at ligge så stille som muligt, for jeg var bange for, at min fars vrede skulle gå ud over mig. Jeg husker, at jeg prøvede på at undgå at mærke noget ved at gøre mig helt stiv. Det betød, at jeg ligesom svævede op under loftet og kunne se ned på mig selv nede i tremmesengen.
Jeg har ikke oplevet det siden, men jeg husker endnu fornemmelsen. For mit vedkommende skete det altså, fordi der var noget, der var for pinefuldt at mærke. Det er derfor, at jeg tænker på, at der kan være et eller andet, som du ikke ønsker at være bevidst om, fordi det er for pinefuldt.
Under alle omstændigheder, er jeg overbevist om, at det ikke er farligt. Men man bliver lidt forskrækket over den slags oplevelser. Derfor er det nok en god ide at tale med nogen om det.
Mange hilsner
Kamliadamen
Min tanke er, at der er en sammenhæng, som den Kameliadamen beskriver.
Det kunne lyde som et slags 'flash-bach', hvor du pludseligt får en slags billeder og nogle følelser frem, som du engang har haft i forbindelse med en traumatiserende situation. Flash-back betyder jo tilbageblik.
Det kan forekomme meget skræmmende og virke både meget virkeligt og uvirkeligt. Det kan føles som om, at man på én eller anden måde simpelthen er tilbage i selve situationen, selvom man godt bevidst ved, at man f.eks. ligger i sin seng. Men følelserne og situationen kan forekomme helt levende og nutidig. Hvis det handler om en gammel traumatisk situation, vil der typisk være angst - både fordi den gamle situation og de ubearbejdede følesler kommer frem og fordi, man ikke forstår, hvad der sker og hvad det handler om.
Hilsen Helene
Det lyder meget realistisk det i forklare, jeg kan bare ikke komme i tanke om noget traumatisk der skulle være sket sådan lige. Men jeg må nok bare give det noget tid, og se om det ikke pludseligt forsvinder. Ellers skader det nok ikke at slå et smut forbi lægen. Men det er jo ikke så slemt, selvom det føles ubehageligt lige når det er der.
Hvis det handler om en traumatisk hændelse, så kan man sjældent huske den. Typisk er den godt fortrængt. Derved kan det blive meget besværligt at finde ud af, hvad det handler om.
Under alle omstændigheder er det aldrig nogen dårlig idé lige at tale med sin læge om de ting, der ikke er helt, som de skal være.
Hilsen Helene