Er det angst og hvordan får man hjælp?
Hejsa,
Jeg er efterhånden kommet dertil, hvor den daglige tanke om, om jeg er skør overtager hverdagen mere og mere.
Får det efterhånden dagligt skidt med ondt i maven, en varm følelse igennem hele kroppen som gør det svært at trække vejret, sveder, ryster i enden benene eller på hænderne, får pludselig øjeblikket hvor virkeligheden ser anderledes ud og det føles som om jeg er med i en film og mest af alt får lyst til at løbe væk fra det hele og begynde at græde.
Har en daglig kamp med mig selv, hvor jeg bliver sur, irriteret og mest af alt får lyst til at straffe mig selv.
Er der nogen der kender til dette? Er det angst? og hvordan kan man få hjælp?
Bekymrende tanker herfra
Jeg er efterhånden kommet dertil, hvor den daglige tanke om, om jeg er skør overtager hverdagen mere og mere.
Får det efterhånden dagligt skidt med ondt i maven, en varm følelse igennem hele kroppen som gør det svært at trække vejret, sveder, ryster i enden benene eller på hænderne, får pludselig øjeblikket hvor virkeligheden ser anderledes ud og det føles som om jeg er med i en film og mest af alt får lyst til at løbe væk fra det hele og begynde at græde.
Har en daglig kamp med mig selv, hvor jeg bliver sur, irriteret og mest af alt får lyst til at straffe mig selv.
Er der nogen der kender til dette? Er det angst? og hvordan kan man få hjælp?
Bekymrende tanker herfra
Kommentarer
Ja, jeg kender til det, du beskriver.
Det lyder som angstsymptomer, du har. Når man ikke forstår, hvorfor man har det sådan, så kommer man let til at frygte, at man er ved at blive skør. Det er du IKKE. Angst er kun et symptom på, det der er årsagen til angsten. Den har altså en årsag. Så det er ikke dig, der er ved at blive skør. Du reagerer helt naturligt på årsagen.
Den ene måde at få hjælp på er at gå til din læge og fortælle, hvordan du har det. Hvis det er svært, kan du måske printe dit indlæg ud og vise din læge det. Vær så åben og ærlig du kan. Jo mere du kan fortælle, desto bedre vil din læge kunne hjælpe dig. Han/hun vil sikkert give dig en henvisning til en psykiater. Eller måske en recept på noget medicin. Det er i så fald bedst at komme til en psykiater. Medicin bør ikke stå alene uden samtidige samtaler. Lægen har desværre ikke mulighed for at henvise til psykolog p.g.a. angsttilstande.
Den anden mulighed er, at du selv har råd til at betale for en psykolog eller en terapeut. Det er dyrt men i så fald kan du selv vælge frit, hvilken behandling, du ønsker.
Du skriver ikke, hvor gammel du er, men jeg tænker på, om du lever med nogle store belastninger i dit liv lige nu? Dårlige hjemmeforhold, dårlige uddannelses/arbejdsforhold, andre belastninger?
Hvis du lever med noget, der presser eller stresser dig meget, så kan det forværre en angsttilstand.
KH Helene
Tusind tak for dit hurtige svar.
Jeg er 22 år og lå for 4 år siden meget meget syg med stress og depression, hvor jeg bl.a. tabte størstedelen af mit hår og i det hele taget bare havde en rigtig rigtig ubehagelig og forfærdelig rejse igennem sygdommen. Jeg har indenfor det sidste halve år, hvor jeg har haft det helt ud igennem fantastisk, fået rigtig mange bekymrende tanker om, om jeg en dag vil komme tilbage til sygdommen, hvilket er min store store frygt. Tænker dagligt, hvordan det kan være at jeg er så heldig idag, at have det så godt og om jeg fortjener det. Lige så snart jeg ikke har kontrol over mine tanker, så får jeg det rigtig rigtig skidt som udløser angstanfaldene.
Da jeg lå syg havde jeg en lang periode hvor jeg skar i mig selv og så sent som igår skar jeg endnu engang i mig selv - en ting jeg ikke har gjort i 3 år nu - dog til tider været i mine tanker, men aldrig noget jeg har gjort alvor i. Men det føltes virkelig dejligt da jeg gjorde det. Alt inden i mig løsnede op og jeg havde en dejlig fornemmelse i kroppen efter jeg havde gjort det.
Vil gerne gå til min læge, men da jeg lider af lægeskræk tør jeg ikke gøre det alene. Dem jeg idag er tættest på i min omgangskreds er nogle af mine skønne kollegaer fra jobbet, men tænker det er upassende at lade dem høre om mine tanker og hvor slemt det egentlig står til. Min helt ud igennem fantastiske chef, kender dog til mine angstanfald, men igen på ingen måder hvor slemt det er og tænker at det vil være meget upassende at lade hende vide det. Derudover heller ikke et smart træk at tage, da jeg er bange for, at jeg dermed vil blive set som svag og frygter bekymringer om hvorvidt jeg vil kunne leve op til mine arbejdsopgaver vil komme.
Venligst herfra
Det er noget af et problem, når man er angst for behandlerne. Det forhindrede i sin tid min søster i at søge professionel hjælp, så hun fik det bare værre og værre. Det var forfærdeligt at være vidne til. Når man ikke får kvalificeret hjælp, så bliver man selvdestruktiv på den ene eller den anden måde. Uvirkeligheden og følelsen af at være ved at blive skør bliver forværret. Så det er virkeligt godt, at du nu har skrevet herinde, så der kan komme noget virkelighed, lys og luft ind i dit system.
Positivt er det, at du vil være i stand til at søge hjælp, hvis du bare ikke er alene. Men jeg forstår dit dilemma, at det nok ikke er hensigtsmæssigt hverken at inddrage chef eller kollegaer. Det vil givetvis bringe forstyrrelser ind i arbejdsforholdet.
Det er helt tydeligt, at du har brug for hjælp hos en psykiater/psykolog/terapeut. Du har kun været 18 år, da du røg ned med voldsom stress og depression. Der må være nogle ting, der er gået forud for dette, som du har brug for at få ryddet op i. Hvis du får arbejdet mere med årsagerne til, at du blev syg, så kan du holde op med at være bange for at blive syg igen.
Jeg tænker på, om du også er bange for at tale med din læge i telefonen?
Hvis det er muligt for dig at tale i telefon med din læge og/eller en psykiater, så kan det jo være, at I kan holde en telefonkonsultation? Måske kan du forud for en telefonopringning sende et brev til din læge, så han/hun ved, hvad det handler om og hvordan du har det. Måske kan du blive henvist til gruppeterapi. Det bruges i distriktspsykiatrien, så det vil være gratis og i så fald skulle du ikke være alene med en behandler.
Hvis du på forhånd fortæller din læge, at du ikke tør komme derop, da du lider af lægeskræk, så kan det være at lægesekretæren kan være til stede under konsultationen.
Hvis din læge har e-mail konsulatation, kan du også på denne måde skrive og fortælle, at du har det på den måde (der er bare ikke plads til at skrive så meget).
Har du været i kontakt med kommunen? Måske du kan henvende dig til din sagsbehandler og fortælle, at du har stort behov for hjælp men ikke tør søge læge alene. Måske kan han eller hun gå med dig eller formidle kontakt til én, der kan. Under visse forhold kan man få tilknyttet en støtte-kontakt-person og en sådan vil kunne gå med dig til lægen.
Jeg har flere gange hørt positiv omtale af bogen: 'At skære smerten bort' af Bo Møhl. Hvis du kan lide at læse, kan det være, at du kan hente noget hjælp i den. For selvom det gav dig en midlertidig forløsning, da du skar, så ved du jo nok udmærket, at det kun føjer endnu et problem, til dem du har i forvejen. Det er en destruktiv form for 'symptombehandling'. Ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Virkningen er lindrende men kortvarig og så bliver det kun endnu værre bagefter. Sådan er det med alle afhængigheder.
KH Helene
Du skal til lægen, sådan er det. Kan det være en hjælp for dig at skrive ned hvordan du har det; sådan som du gør her, og tage det med til lægen?
Du bør også helt sikkert have behandling for din lægeskræk. Der kan en psykolog hjælpe, men det kræver jo noget af dig når du er bange for dem :-)
Hvordan vil det være for dig at tage en fremmed bisidder med til lægen?
Tusind tak for jeres svar - bare det at der er nogle der gider svare, er til stor hjælp!!
Jeg fik igår talt med en veninde og fortalt hende hvordan hele min situation er, tanker, følelser mv. Hun har hjulpet mig med at ringe til lægen idag og få en tid og også tilbudt at tage med mig.
Det er en rigtig god idé med at skrive et brev til lægen inden, dette vil jeg klart gøre og måske endda lade min veninde læse det inden jeg sender det afsted ?? - det må jeg lige overveje...
Med hjælp fra jer er jeg ikke sikker på jeg ville turde spørge min veninde til hjælps - så tusind tak!
Påskehilsner herfra
Hvor er det bare dejligt at høre, at du fandt en løsning :-)
Så begynder tingene at gå den rigtige vej, det er jeg sikker på :-)
Håber du får en god påske og rigtigt meget held og lykke med lægebesøget.
Kærlig hilsen Helene