hjælp mig, følesesforstyrrelser og anoraksi?
jeg er en pige på 18.
har haft en rigtig dårligt start på mit liv, med en sygisk syg mor, og en far der drak hver eneste dag, inden jeg blev 5 år, havde jeg været ude i 2 plejefamilier, og da jeg så var ca 5, et halv år flyttede jeg fast i en plejefamilie, ude på landet, det gik også godt de først år, indtil hun kørt galt, og min pleje far begyndt og være hende utro, det fik hende til og vende alt hendes vrede mod mig, hun begyndte og låse døren på wcet, så jeg skulle tise i haven, gemte masse forsklige ting af hendes, bla andet hendes dyreste parfurmer, også beskyldte hun mig få at stjæle dem, et par dage efter kunne jeg så finde dem inde bagerst iskuffen på deres wc, også fik jeg et kæmpe møj fald for at rodde i hendes ting, hun kunne slet ikke udstå mig, måtte ikke kigge i deres reklamer, så stod hun og råbte i mig, hun gemte min fars breve i 5 år, osvosvosv/:
inden jeg fyldte 14 år, stak jeg af hjem til min veninde og en kæreste, hvor de ikke kunne finde mig i halvanden døgn
men så fandt de mig, og jeg kom til tusindvis a forskelige samtaler, bla andet min sagsbehandler kom og snakkede med mig, hvor jeg endte med og sige jeg havde selvmordstanker og tvangstanker, og jeg sagde hun måtte ikke sige noget til min plejefamilie, men hun sagde bar til mig ikke var bekymret for mig, også glemte de det igen.. 2 måneder efter, som var nov 06 fik jeg kontakt til mig far, ved og finde hans nr på krak, så ringede jeg ham op, og tudede og skreg, han var blevet helt clean der, og 14 dage efter havde vi lagt en plan, jeg skulle stikke af fra min plejefamilie, hjem til min farmor, også ville de ringe til kommunen, og det blev d. 28 nov, og jeg havde pakket min taske, med alle mine vigtiste ting, også gik jeg for sidste gang ud af deres dør, håbede jeg i hvertfald, jeg tog den første bus, over til skolen, også vidre hjem til min farmor, var lykkelig for at se hende. der har jeg nu boet i 3 år, så for 4 måneder siden flyttede jeg i lejlighed, for mig selv.. endelig
i juni 09 var jeg i egypten med min kæreste, og på en snorkle tur, blev min tommeltot lammet, og inden for en uge er min venstre side fuldstændig væk, og mit syn er forstyrret, fra dengang og til nu, har jeg tabt mig 15 kg, og i december da jeg blev indlagt, for en hjerneblødning, og vågende op ikke kunne snakke, der vejede jeg 41 kg, og blev indlagt et par dage et sted for spiseforstyrrelser, og følger nu en kost plan er kommet op på 43 kg,men tvinger maden i mig selv.. jeg er bare så bange for at dø, og kører rundt i en ond cirkel... ved ikke hvad jeg gør mere.. hjælp mig.
har haft en rigtig dårligt start på mit liv, med en sygisk syg mor, og en far der drak hver eneste dag, inden jeg blev 5 år, havde jeg været ude i 2 plejefamilier, og da jeg så var ca 5, et halv år flyttede jeg fast i en plejefamilie, ude på landet, det gik også godt de først år, indtil hun kørt galt, og min pleje far begyndt og være hende utro, det fik hende til og vende alt hendes vrede mod mig, hun begyndte og låse døren på wcet, så jeg skulle tise i haven, gemte masse forsklige ting af hendes, bla andet hendes dyreste parfurmer, også beskyldte hun mig få at stjæle dem, et par dage efter kunne jeg så finde dem inde bagerst iskuffen på deres wc, også fik jeg et kæmpe møj fald for at rodde i hendes ting, hun kunne slet ikke udstå mig, måtte ikke kigge i deres reklamer, så stod hun og råbte i mig, hun gemte min fars breve i 5 år, osvosvosv/:
inden jeg fyldte 14 år, stak jeg af hjem til min veninde og en kæreste, hvor de ikke kunne finde mig i halvanden døgn
men så fandt de mig, og jeg kom til tusindvis a forskelige samtaler, bla andet min sagsbehandler kom og snakkede med mig, hvor jeg endte med og sige jeg havde selvmordstanker og tvangstanker, og jeg sagde hun måtte ikke sige noget til min plejefamilie, men hun sagde bar til mig ikke var bekymret for mig, også glemte de det igen.. 2 måneder efter, som var nov 06 fik jeg kontakt til mig far, ved og finde hans nr på krak, så ringede jeg ham op, og tudede og skreg, han var blevet helt clean der, og 14 dage efter havde vi lagt en plan, jeg skulle stikke af fra min plejefamilie, hjem til min farmor, også ville de ringe til kommunen, og det blev d. 28 nov, og jeg havde pakket min taske, med alle mine vigtiste ting, også gik jeg for sidste gang ud af deres dør, håbede jeg i hvertfald, jeg tog den første bus, over til skolen, også vidre hjem til min farmor, var lykkelig for at se hende. der har jeg nu boet i 3 år, så for 4 måneder siden flyttede jeg i lejlighed, for mig selv.. endelig i juni 09 var jeg i egypten med min kæreste, og på en snorkle tur, blev min tommeltot lammet, og inden for en uge er min venstre side fuldstændig væk, og mit syn er forstyrret, fra dengang og til nu, har jeg tabt mig 15 kg, og i december da jeg blev indlagt, for en hjerneblødning, og vågende op ikke kunne snakke, der vejede jeg 41 kg, og blev indlagt et par dage et sted for spiseforstyrrelser, og følger nu en kost plan er kommet op på 43 kg,men tvinger maden i mig selv.. jeg er bare så bange for at dø, og kører rundt i en ond cirkel... ved ikke hvad jeg gør mere.. hjælp mig.
Kommentarer
Allerførst vil jeg sige til dig, at det er meget trist at blive anbragt. Det er meget få børn der får det godt af det.
Med hensyn til din fars breve, synes jeg rigtig godt om, at din plejemor har gemt dem til dig. Så ved du at din far har skrevet breve til dig.
Din plejemor har sikkert ikke måtte give dig dem, men hun har trods alt gemt dem til dig.
Med hensyn til din anoreksi er du vel i behandling?
Jeg har ikke forstand på anoreksi, så her er jeg uden mulighed for at hjælpe dig. Men jeg synes det lyder meget alvorligt.
Har du ikke mulighed for at få nogle af de energidrikke man giver til syge mennesker? Det kunne måske sætte lidt gang i din vægt og dermed dine kræfter.
Under alle omstændigheder fornemmer jeg, at din situation er for alvorlig til, at du kan nøjes med et råd fra ukyndige. Du må en tur til lægen.
Jeg kan godt forstå du er bange for at dø, det viser også, at det er ikke det du ønsker. Du vil gerne leve og derfor skal du have hjælp af professionelle.
Så mit råd er, kontakt lægen så hurtigt du kan.
Knus
Linette
Jeg forstår ikke helt din overskrift. Jeg syntes ikke det lyder som om, at du har en spiseforstyrrelse.
Det jeg læser er, at du fik en hjerneblødning (din stakkel!!!) og under sygdomsforløbet tabte dig meget. For at komme op i vægt var du så på spiseforstyrrelsesafdelingen, fordi de er de bedste til at hjælpe med den rigtige kostplan.
Jeg syntes uanset hvad at du skal tage kontakt til din læge og få en snak om alt det her. Mon ikke du vil have glæde af en henvisning til en psykolog? Dit liv har været hårdt; og når du så oven i hatten har været gennem alvorlig sygdom, kan det godt blive lidt for meget det hele. Du skal jo helst ikke ende med en svær depression også, vel?