Hvem er faderen? 19 år - abort/beholde???!
Jeg er en pige på 19 år, som for to dage siden fandt ud af at jeg er gravid.
Jeg har haft et forhold til en fyr i en kort periode, men brød med ham for en lille måned siden, siden da har jeg set min x kæreste, og har også været i seng med ham i løbet af den tid.
Men nu ved jeg ikke hvem faderen er!?
Fyren jeg brød med for nylig vil BESTEMT ikke have at jeg får et barn, og mener at jeg ødelægger hans liv hvis jeg får det. Han ved ikke at det muligvis er min x kærestes, og ikke sit.
Min x kæreste vil støtte mig uanset hvad, men vil gerne vide om det er sit eller ham den andens, og det er jeg ikke sikker på at jeg kan give et svar på.
Jeg ved at jeg ville kunne tage mig rigtig godt af barnet både omsorgsmæssigt, økonomisk, og det ville få en tryg hverdag, da jeg har en stor familie der bakker mig op.
Men hvad skal jeg gøre??
Jeg har lovet begge fyre at få en abort, men for hvert sekund der går, og jeg har det i maven, bliver jeg mere og mere usikker på om en abort er svaret.
Jeg er i tvivl om det i VIRKELIGHEDEN kun er mit valg!?
Jeg har haft et forhold til en fyr i en kort periode, men brød med ham for en lille måned siden, siden da har jeg set min x kæreste, og har også været i seng med ham i løbet af den tid.
Men nu ved jeg ikke hvem faderen er!?
Fyren jeg brød med for nylig vil BESTEMT ikke have at jeg får et barn, og mener at jeg ødelægger hans liv hvis jeg får det. Han ved ikke at det muligvis er min x kærestes, og ikke sit.
Min x kæreste vil støtte mig uanset hvad, men vil gerne vide om det er sit eller ham den andens, og det er jeg ikke sikker på at jeg kan give et svar på.
Jeg ved at jeg ville kunne tage mig rigtig godt af barnet både omsorgsmæssigt, økonomisk, og det ville få en tryg hverdag, da jeg har en stor familie der bakker mig op.
Men hvad skal jeg gøre??
Jeg har lovet begge fyre at få en abort, men for hvert sekund der går, og jeg har det i maven, bliver jeg mere og mere usikker på om en abort er svaret.
Jeg er i tvivl om det i VIRKELIGHEDEN kun er mit valg!?
Kommentarer
ja det er en lidt trist situation du er havnet i. Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du vil have barnet ( uanset hvem faderen er ) og om du er villig til at være alene med det, hvis "mændene" ikke vil være med.
samtidig er det nok vigtigt at forstå, at et barn ændrer éns liv. er du igang med en uddannelse ? Hvordan vil fremtiden se ud, hvis du vælger barnet ? Har du støtte fra dine forældre eller andre, der kan hjælpe dig ?
Uanset hvad, så er det DIG og kun DIG der skal bestemme hvad der skal ske med det "liv" der spirrer .
Held og lykke. Håber du finder det rigtige svar.''
kissy
Du skriver at du er i tvivl om du skal have en abort, og at jo længere tid der går, jo mere kommer du i tvivl om abort er det rigtige valg.
Hold fast i den tvivl, for når du føler sådan så ER abort ikke det rigtige valg.
Det er dig der bestemmer . Ingen mand har ret til at kræve en abort.
Jeg håber du tager det rigtige valg. Gør ikke noget som du vil fortryde resten af dit liv.
Lisbeth
Jeg kan ikke blive enig med mig selv, om jeg ville kunne klare at være alenemor. Selvom min x siger at han gerne vil være der for mig, selvom barnet nok ikke er hans, så kan han jo smutte når han vil, når han ingen forpligtelser har. Det er en meget stor usikkerhed for mig.
Jeg føler bare ikke at der ER noget rigtigt svar, da lige meget hvad jeg vælger, så har det ubehagelige/uoverskuelige konsekvenser.
Oven i alt det her, tænker jeg på de som ikke kan få et barn, og her står jeg og er villig til at lade mig indlægge for at få det fjernet. Jeg ved ikke engang hvad min holdning til abort er, da jeg aldrig har tænkt så meget over det før.
Lisbeth: Også tak for svaret
Nej, du har helt ret i at ingen mand har ret til at kræve en abort, men ville det være det første skridt for mig som en dårlig mor, at sætte et barn til verden, med en fader der ikke vil enes med moderen, og en fader der ikke vil have noget at gøre med barnet?
Jeg vil give Kissy ret i, at det er en svær situation at havne i... især når du føler dig meget usikker på, om din x kæreste egentlig vil hjælpe dig, hvis det nu viser sig, at det ikke er hans barn.
Jeg så, at du i det sidste indlæg skrev, at du også tænkte på din holdning til abort, fordi andre har svært ved at få børn. Det kan virke uretfærdigt, at de andre har svært ved det, men du burde faktisk ikke tænke på det i forhold til din situation. Du skal kun tænke på din egen situation
Du er meget ung og det at få et barn er en meget stor beslutning. Det er også derfor, at du føler tingene uoverskuelige. Det er ikke det forkerte valg at få en abort, hvis det ville blive for svært at tage sig ordentligt af barnet, og der føler jeg, at Kissy er inde på meget af det.
Det er dit valg, for det er dig, som skal tage dig af barnet resten af dit liv. Det er jo ikke kun for de næste 18 år, det er for resten af dit liv, at du skal være der for det barn. Dit liv vil forandre sig, og du er nødt til at tage stilling til, om du er parat til den forandring.
Man ved aldrig, hvorvidt man bliver fuldt parat til det. Jeg sidder selv her højgravid og skal snart føde i næste måned. Så mange af de tanker, du føler lige nu, er noget, som mange prøver.
Det skal dog siges, at et barn kan sagtens klare sig med en forældre. Du bliver ikke en dårlig mor med en far, som ikke vil have noget med barnet at gøre. Det er bedre som sådan ikke at have en far end en, som bare er der, fordi han er tvunget til det. Så længe barnet vokser op med din kærlighed og styrke, så kan det sagtens klare sig i verden. Og hvem ved? Der findes også fremtidige kærester derude, som godt kan lide mødre med småbørn og gerne vil påtage sig en faderrolle, selvom barnet ikke er deres
Derfor handler det om, hvad du er villig til. Vil du kunne klare den forandring i dit liv? Det er ikke forkert at vælge en abort overhovedet. Du skal bare være sikker i dit sind, hvorfor du vælger at gøre det, for det er det valg, som man senere er nødt til at leve med.
Håber du får truffet den rigtige beslutning for dig
Det er udelukkende DIG der kan tage den beslutning.
Hvis du får et barn, vil kærlighed ganske sikkert overskygge tvivlen så du aldrig fortryder; MEN du skal huske på, at dit liv vil være radikalt ændret fra det øjeblik du vælger at beholde barnet. Er du moden til det? Har du et solidt netværk der kan støtte dig. Har du boet alene væk fra dine forældre? Er du klar til ikke længere at være ung og uden forpligtelser? Er du psykisk stabil så du kan yde barnet en tryg tilværelse?
Har du talt med din læge om din tvivl??? Jeg tror, at det er vigtigt, at du får alle facts både ved graviditet/fødsel og ved abort fremlagt.
Derefter vil jeg foreslå, at du tager en dag uden at tale med andre om det her. Heller ikke læse og skrive på internettet. Målet med det er, at du får tømt hovedet for andres meninger, og får tid til at mærke efter og tænke; det skal være DIN beslutning.
En god hjælp ved beslutningstagning er at lave lister.
Lav en liste med dine spørgsmål (til lægen/din familie/andre). Og få så svar på spørgsmålene.
Lav en +/- liste ved abort. Hvad vil være rart/godt og hvad vil være svært/dårligt ved at få en abort.
Lav også en +/- liste ved moderskab.
De skal rumme alt lige fra de små "latterlige" ting de helt store ting.
Håber du kan bruge mine forslag :-)
Jeg tror ikke, at du vil fortryde din beslutning.
Du kan ringe til abortlinien på 48 39 48 48 og få rigtig god information og vejledning.
Min umiddelbare reaktion er, at hvis du er i tvivl, så lad være med at få abort. Det er svært at bære en beslutning af den karakter, som man fortryder.
Det er ikke let at være ung og enlig mor. Men der er hjælp at hente, og det er ikke umuligt.
Held og lykke med beslutningen.