Indstillinger
Problemer med sexlivet?
Har du / har du haft problemer med dit sexliv?
Jeg er researcher på et tv-program om seksuelle problemer i parforholdet, herunder især problematikken: manglende sexlyst fra mandens side. For at blive klogere på emnet vil jeg meget gerne i kontakt med mænd eller kvinder, der har været berørt af dette.
Har du mod på at tale med mig og hjælpe mig med min research, kan du skrive til mig her, eller til min mail: mette.soendergaard@eyeworks.tv
Mvh.
Mette Søndergaard
Jeg er researcher på et tv-program om seksuelle problemer i parforholdet, herunder især problematikken: manglende sexlyst fra mandens side. For at blive klogere på emnet vil jeg meget gerne i kontakt med mænd eller kvinder, der har været berørt af dette.
Har du mod på at tale med mig og hjælpe mig med min research, kan du skrive til mig her, eller til min mail: mette.soendergaard@eyeworks.tv
Mvh.
Mette Søndergaard
Kommentarer
Det handler om skam, om at være blevet kasseret som sex objekt, hvilket skete for mit vedkommende efter at have gjort min dont - født børnene og holdt huset.
Jeg har levet i et ufrivilligt "fængsel" i snart 15år - kun 1 sølle forsøg for nu snart 2 år siden er det blevet til fordi jeg trængte ham op i en krog og foreslog parterapi men istedet ville han "selv arbejde på sagen" - dum som jeg var tog jeg det for et grønt lys og det resulterede kun i en proklamation om at han "altså ikke kunne lide mig på den måde mere".
Alle mine illusioner/ægteskabsdrømme og ikke mindst mit hjerte blev knust. Det er det mest ydmygende jeg nogensinde har oplevet.
Tænk hvis han havde været anstændig nok til at fortælle mig det for 15år siden istedet for at holde mig hen med dårlige undskyldninger om job og stress.
Hvis jeg så fik kys/kram/kærtegn kunne jeg måske overleve med en dildo - som jeg iøvrigt ikke engang har kunnet opmande mig til at købe! Men jeg savner jo at vide at jeg har et værd som kvinde - at jeg er værd at røre ved, kysse med/på og at elske med.
Jeg er hverken særlig grim eller specielt dum, men nu hvor rynker og deller begynder at holde deres indtog med alderen kan jeg ikke lade være med at føle at jeg har kastet 15 af de bedste år ud af mit liv på at vente på min mand, som så endelig trængt op i en krog sætter ord på at han ikke gider mig! Mega frustrende og mega trist.
Og hvad gør man så som kvinde? tager sig en elsker? hvordan kan man det hvis man er dum nok til stadigvæk at elske sin mand, blive hos ham og iøvrigt ikke går ind for utroskab? Det er da heller ikke, som kvinde, ligeså nemt/risikofrit at tage en elsker - hvad hvis elskeren vil mere, eller viser sig at være psykopat? Og hvor hulen finder man også sådan en i al diskretion? Jeg kan ikke se det for mig i praksis, men jeg er også træt af at undertrykke mine behov og føle mig værdiløs i sensuel forstand. Jeg har valgt at videreuddanne mig for på den måde at forsøge at komme på fode økonomisk så jeg kan klare mig selv når den yngste engang flyver fra reden - så har jeg et reelt valg, selvom det sidste i verden jeg ønsker mig er en skilsmisse.
Skulle nogen være i tvivl taler min mand overhovedet ikke om følelser og sex har altid været et tabuområde.
Puha, det var svært at skrive her - jeg har ikke fortalt det til en sjæl.
Jeg ville aldrig stå frem med mit navn, selvom jeg synes din research lyder yderst interessant og forhåbentlig kan lukke op for en debat.
Er der andre som mig, livsduelige kvinder der har rundet de 50 og som ikke bliver værdsat af deres mænd? Jeg vil gerne høre hvad I gør!
Jeg vil dog forsøge at komme med lidt bud til dig, for jeg føler du i den grad råber om hjælp selv om, du desværre ikke vil/kan/tør tale om disse ting, der nu har plaget dig i så mange år, så allerførst vil jeg foreslå dig at arbejde lidt med dig selv, for hvorfor mener du ikke, man som kvinde kan tale om sådanne ting? Det kan man lige så godt, som mænd kan. I øvrigt vil jeg næsten tro, at mænd som sådan har endnu sværere ved at i ”mandehørmen” sidde og fortælle, at de bliver afvist på hjemmefronten.
For mig at se, handler det først og fremmest for dig om få arbejdet lidt med dit selvværd. Jeg kan sagtens følge, at det er en forfærdelig nedgøring af dig som person, at få et vide af din mand, at han altså ikke kan lide dig på den måde mere. Jeg har så lidt svært ved at fatte, hvordan du så stadig kan elske en person, der byder dig en sådan opførsel, men det kan der være mange grunde til.
Hvis du som sådan mener, du vil kunne klare dig med en dildo, så er det da bare om at søge noget sådant på nettet, du kan betale med dit kreditkort og få dage efter ligger den i din postkasse lige så diskret, så det kan dårligt være mere enkelt, så det vil jeg da bestemt foreslå dig at få gjort.
Du går ikke ind for utroskab, men handler det om utroskab, hvis din mand i klart sprog har fortalt dig, at han ikke har lyst til sex med dig? Fordi han ikke har lyst, giver det ham overhovedet ikke ret til at forlange, at du så heller ikke skal have det. Tvært i mod – du kan faktisk kræve skilsmisse på det grundlag, hvis det var det, du ville. Han har jo også tydeligt vist, at han ikke har tænkt sig at gøre noget ved problemet. Er du i øvrigt helt sikker på, at han ikke får den slags klaret et andet sted?
Du er også usikker på, hvordan du skal finde dig en elsker. Ja, undskyld, men hvilken planet befinder du dig på? Der findes et hav af mænd, der hellere end gerne vil have en kvinde til uforpligtende sex, også hellere end gerne en moden kvinde. Det er da bare at starte fra en ende af på diverse datingsider. Og jo, der findes psykopater, men de er altså ikke blandt flertallet. I starter med at mødes et neutralt sted, finder ud af om I har lyst til hianden, og så laver I nogle klokkeklare aftaler om, hvad I vil og ikke vil.
Dog – ville det bedste være, at du kunne arbejde med dig selv, og og din selvtillid, måske du skulle søge lidt professionel hjælp til det. Og – naturligvis er man usikker, hvis man skal mødes til noget sex med en person, man ikke kender, og derfor er det smart, at du er lidt mere åben omkring det problem, som flere end du aner døjer med, så du er slet, slet ikke alene, og så kan du sikre dig lidt ved at have fortalt f.eks. en veninde om det, og hun så ved, hvor du er, hvilket du også fortæller elskeren. Så skal der måske lidt mere til, før han mishandler dig, hvis han på forhånd ved, at andre kender til ham. I øvrigt er jeg ret overbevist om, at det altså ikke er det, du behøver frygte så stærkt. Nu om dage er det næsten mere reglen end undtagelsen at folk finder hinanden via datingsider, og det er er altså uhyre sjældent man hører om disse psykopater, som du frygter. Allerbedst ville det dog være, hvis du kunne fortælle din mand, at du har i sinde at finde dig en elsker til at klare det, han ikke kan, men at du føler dig lidt usikker på den slags, så om han i det mindste ikke kan overkomme at være i nærheden for at beskytte dig mod eventuelle overgreb, når han har tvunget dig ud i at skulle tage så drastiske skridt. Du kan i den forbindelse også fortælle ham, at det da egentlig godt kunne ske, at du på den måde mødte den store kærlighed, men da han er ligeglad med dig, så er det vel heller ikke det store problem for ham, hvis du fandt på at smutte en dag.
Det kunne i øvrigt være, at lige præcis noget sådant fra dig, kunne få ham til at vågne op. Prøv en gang at sige det til ham – også selv om du ikke lige er klar til at møde den elsker endnu.
Du har gennem længere tid kommenteret - givet råd mv. jeg vil nu godt vide om du er ansat her på Netdoktor eller hvad.
Mht. Mette Søndergaard, har jeg googlet hende og "måske" er det hende som man googler?
Mht. til den stakkels kone kan jeg se lidt paraleller i "hvor går man hen" eller er jeg helt galt på den.??
Hilsen Mini46
Iflg. Netdoktors betingelser, så er det her et debatforum, hvor lægfolk kan debattere de emner, der nu kommer op. Der udveksles meninger, erfaringer og råd.
Så nej. Jeg er ikke ansat, og det er der ingen af debattørerne, der er. Jeg er med her, ganske enkelt for det interesserer mig, og jeg har oplevet lidt af hvert her i livet, der måske kan hjælpe andre.
Jeg ser, du har et indlæg i "hvor går man hen", hvor du også kommenterer mig, og jeg er enig, der er bestemt paralleller, men nu jeg lidt i tvivl om, du har interesse i et bud fra mig?
Problemet her på ND er desværre ofte, at nogen beder om et råd, og det kommer der så, men så kommer trådstarter ikke tilbage eller afslutter ikke debatten, så derfor kommer man til at stå og "flagre" lidt i vinden, for kunne det så bruges, det man kom med, eller hvad?
I den anden debat aner jeg ikke, om vedkommende kunne bruge det, jeg skrev til sidst. Jeg aner det heller ikke her. I et anonymt debatforum kan man jo udelukkende forholde sig det, der står; der er ingen nuancer eller yderligere viden, så derfor kan man da sagtens ramme helt forkert, hvorfor det er vigtigt, hvis trådstarter i øvrigt er interesseret i at få noget hjælp til sit problem, at der meldes tilbage, så man kan finde ud af, om man har ramt rigtigt eller er helt ude "i skoven".
Efter som det er et debatforum, kan alle jo medvirke.