Anoreksi & Bulimi HJÆLP

slettet23121

Heij med dig
Jeg er i øjeblikket i gang med at skrive eksamens projektopgave. Og på denne baggrund har jeg et spørgsmål til dig der har en ven/veninde, der har anoreksi eller bulimi. Eller dig som selv har/haft anoreksi eller bulimi

Hvordan reagerede dine venner/veninder på du havde en spiseforstyrrelser (til dig som har/haft en spiseforstyrrelse)

Hvordan reagerede du på din ven/veninde havde fået en spiseforstyrrelse
(til dig der kender en med en spiseforstyrrelse)

Til dig som har en søn, datter, bror eller søster er også med velkommen til at svar på spørgsmål med "til der kender en med en spiseforstyrrelse"

Jeg håber rigtig meget du har lyst til at hjælpe mig :'D
Ja, jeg skriver dette debat indlæg på flere af netdoktorens debatter

anna84

Til dig og andre med lignende forespørgsler:

Husk på, at nogle af dem I søger kontakt med er i en meget skrøbelig tilstand. Det er derfor på jeres skuldre at gøre det så let som muligt for dem at hjælpe jer; for eksempel ved at beskrive projektets omfang, formål og så videre på forhånd, være godt forberedte samt fortælle lidt om jer selv og især hvilken type opgave I skriver. I skal desuden være opmærkomme på, at folk med spiseforstyrrelser generelt vil have svært ved at sætte grænser og sige fra.

Er der i dette tilfæle tale om folkeskolen (hvilken klasse?), gymnasiet eller universitetet?

V.H.

slettet23121

Det er i 9 klasse.
Ja jeg ved godt, at de er en skrøbelig tilstand. Men det var bare et håb. Hvis nu der var en der så det. Som så havde lyst til at svare på mit spørgsmål.

Jeg skriver om hvilke årsag der til spise forstyrrelse, hvorfor man får det, hvad reagsion for ens medmennesker er osv.

Jeg kunne godt tænke mig, at vide hvad det var du gerne ville vide om mig

anna84

Det var egentlig hovedsageligt hvilken klasse du går i og hvilken slags opgave du skal skrive, og det har du nu svaret på :-)

Da jeg fortalte mine venner at jeg havde en spiseforstyrrelse, tog de det egentligt ret pænt. Problemet er jo bare, at man først fortæller nogen om det, når man selv bliver klar til at begynde at ændre på det. Mine veninder var gode til at hjælpe til at gøre det nemmere for mig; for eksempel ved at tale om hvad vi skulle have at spise når vi sås, hvordan det blev lavet og sådan, så jeg bedre kunne håndtere at skulle spise sammen med dem.¨

Min familie havde meget svært ved at rumme at høre om detaljerne om hvordan jeg havde det. For eksempel svært ved at forstå, at jeg kunne føle at jeg blev tykkere når jeg spiste et eller andet. Der lukkede de ligesom lidt ned. De opdagede egentlig før jeg gjorde, at der var noget galt. Jeg tabte mig pludselig rigtig meget, og de kommenterede at jeg var blevet for tynd. Da jeg kom i behandling var de gode til at spørge til hvordan det gik med at spise. Min mor spurgte for eksempel i telefonen (jeg boede ikke hjemme) hvordan det gik med at spise. Om jeg spiste. Hvad jeg spiste. Og det var vigtigt. Mine ædeflip var det meget sværere at fortælle nogen om, for det er endnu mere svært for folk at forstå. Jeg havde store ædeflip og kastede op.

Alt i alt må jeg sige, fra erfaring både med spiseforstyrrelse, cutting, depression og andet, at det hjælper rigtig meget at være åben omkring det. Man skal fortælle at man er syg, og ikke være bange for at fortælle hvordan det er. Folk kan ikke forstå det hvis ikke man prøver at forklare det med ord. Man skal være klar i sin tale omkring hvordan man har det, og man skal fortælle hvad man har brug for fra sine omgivelser.

Håber du kan bruge det til noget.

vh