Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

varedeklarationen

Redigeret 24 marts, 2010, 04:07 i Sund kost
jeg kan godt blive forvirret når jeg er ude og handle ind. Når jeg kigger på varedeklarationen og kigger under kulhydrater står der nogle gange "tilsat sukker" og andre gange "heraf sukkerarter". Jeg kan blive i tvivl om det er sukker, som er tilsat fra producentens side, eller om det er det sukker, varens bringer med sig helt naturligt??? Som jeg ser det er det sukker som varen selv bringer med sig ok men det som bliver tilsat er ikke godt. Er jeg hel gal på den????

JB

Kommentarer

  • Hej Jeanne

    Det kommer vel lidt an på, hvad man har det godt med og hvad man gerne vil opnå.

    Jeg synes ikke, at der er noget problem i at spise noget, der indeholder sukker, hvis man har det udmærket med det, og sukkeret ikke forhindrer én i at spise sundt. I gamle dage fik man jo altid en dessert efter hovedretten.

    Personligt kan jeg godt få lidt ustabilt blodsukker om formiddagen, så derfor forsøger jeg at begrænse mit indtag af både sukker og andre simple kulhydrater. Og selv om jeg kunne tåle (mere) sukker, tror jeg alligevel, at jeg fortsat ville begrænse indtaget, fordi sukkeret jo optager plads fra mere lødige fødevarer. Det forlyder jo også, at de simple kulhydrater som f.eks. sukker, skader helbredet, f.eks. hjerte- og karsystemet, i langt højere grad, end man hidtil har ment.

    Men jeg har altid syntes, at havregrød uden sukker er en klam fornøjelse, og man kan vel ikke tænke sig syltetøj uden sukker.

    Jeg har en god metode til at undgå problemer med varedeklarationer, der er vanskelige at tolke. Lad være at købe de varer! Den slags varedeklarationer findes som regel på meget forarbejdede varer, og de er efter min mening i forvejen ikke særlig sunde.

    Jeg foretrækker at lave mad af friske råvarer. Hvis jeg nøjes med at købe råvarer som gulerødder, rødbeder, kål, mælk, hvedemel, havregryn, olivenolie, mandler, rosiner osv. behøver jeg aldrig at læse varedeklarationer! Sikke en lettelse!

    Til gengæld læser jeg en hel del madopskrifter for at finde på nye spændende retter. Men det hygger jeg mig ved.

    Jeg synes, at det er stressende at stå i et supermarked og skulle læse informationer om forskellige produkter, så derfor ”glemmer” jeg som regel brillerne derhjemme. Men jeg elsker at gå på et torvemarked og vælge og vrage mellem forskellige frugter og grønsager.

    Jeg kan ikke se noget problem i at spise noget, der indeholder sukker, hvis man kan tåle det. Og du har vel ret i, at sukker, der forekommer naturligt i et produkt, f.eks. sukkerindholdet i frugt, er bedre end tilsat sukker. Men stadigvæk kan jeg ikke forestille mig hverken syltetøj eller rabarberkompot uden tilsat sukker.

    Og for resten har jeg da en pose med sukker i huset! Det er selvfølgelig efter nogles mening den rene gift, men jeg glæder mig altså, til jeg skal lave rabarberkompot inden længe, og hvad med friske jordbær med mælk? Er der nogen, der kunne forestille sig den ret uden en teskefuld sukker?

    Mange hilsner

    kameliadamen
  • Når der står "Heraf sukkerarter" på en varedeklaration, så kan man ikke vide om det er tilsat sukker eller sukker, der findes naturligt i de anvendte råvarer. Jeg prøver selv at undgå tilsat, raffineret sukker. Raffineret sukker er berøvet for mineraler og andre næringsstoffer. Ifølge raw food eksperter, så ændres molekylestrukturen ved en sådan forarbejdning til noget, der er unaturligt for organismen. Jeg foretrækker selv tørret frugt, når jeg skal have noget sødt.
    Ifølge Carsten Vagn-Hansen, så var sygdomme som kræft meget sjældne før opfindelsen af 3 ting: Margarine, hvidt sukker og cigaretter. Se evt. et kort interview med Carsten Vagn-Hansen her:
    http://www.youtube.com/watch?v=EPkU8WK35yU
  • Det er egentligt forholdsvist simpelt og alligevel super besværligt når man skal se om der er tilsat sukker i en fødevare. Nogle gange vil det fremgå som tilsat sukker, men på nogle fødevare står der sukkerarter.

    Sukkerarter indebærer både naturligt forekommende sukker (som f.eks. fruktose/frugtsukker) og det indebærer også tilsat sukker (sakkarose/det hvide husholdningssukker). For at finde ud af hvilke sukkerarter en fødevare indeholder skal man kigger på indgredienslisten, hvor det fremgår hvilke sukkerarter der er i fødevaren.

    Hvis der f.eks. står 2,3 g sukkerarter i næringsdeklerationen kan man dernæst kigge på indgredienslisten og se: hvis der står sukker, eller sakkarose er der tale om det hvide husholdningssukker, som vi af sundhedsmæssige årsager helst ikke skal indtage for meget af.

    Hvis der derimod står fruktose er der tale om frugtsukker som er det naturligt forekommende sukker.

    Tip: indgredienserne står i indgredienslisten efter indhold, DVS hvis det er indgredienslisten for grahamsboller, vil grahamsmel være den første indgrediens på indgredienslisten.

    Håber det hjalp

Log in eller Registrér for at kommentere.