Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Pårørende til skizofren?

Redigeret 25 marts, 2010, 08:04 i Skizofreni
Jeg er kommet i denne forvirrede situation, som jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere.. Derfor skriver jeg her, i håb om nogle gode råd eller svar.. Jeg blev kontaktet igår af en gammel ven/flamme, som fortalte, at han er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, som skizofren. Vi har altid haft et meget følelsesladet forhold i mellem os, som har stået på de sidste to års tid.. vi startede som venner, som hurtigt udviklede sig til mere, men som ligeså hurtigt gik i stykker igen.. Da jeg pludselig ikke kunne kende ham, og han kunne skifte personlighed fra det ene øjeblik til andet.. Vi har fælles vennekreds, så det har ikke været helt let, at komme sig over bruddet.. Da vi så hinanden igen halvanden år efter (i sommers), kom følelserne straks op i os igen, og vi valgte straks at holde kontakten, og blev en slags småkæreste - det holdte et par måneder.. Men gik så i stykker igen af samme årsag, som første gang, men denne gang mindre fredelig måde at ende det på..

Han har nu kontaktet mig i går - et halvt år efter vi sidst har set hinanden, og jeg fik det indtryk, at han ikke forstod vi havde gjort det forbi..? Han blev ved med at kalde mig skat osv., og sagde, at hvis han ikke kunne kalde mig dét, kunne han ikke kalde nogle det.. Han blev også ved med at invitere mig ud samme dag, og jeg sagde nej alle gangene.. Han har nu spurgt om jeg kan komme og besøge ham på torsdag, og jeg ved ikke hvad jeg skal svare??? Han skifter meget i personen overfor mig, og har meget stærke følelser omkring mig.. enten som kæreste, eller som én, der slet ikke skal eksistere i hans verden.. Hvilket ikke gør det nemmere for mig, jo.

Hvad hvis han har en forestilling om, at vi har kontakt og måske stadig er kærester?
Ville det bekræfte ham i dét, hvis jeg tager derind, og så bare gøre det hele værre??
.. eller kunne jeg risikere, at han slet ikke ville vide af mig??

Jeg vil gerne se ham - men intet som andet end en ven..

Kommentarer

  • Nu er der jo for det første ret stor forskel på skizofreni og personlighedsspaltning.

    Skizofreni er den sygdom, hvor man i nogle tilfælde blot isolerer sig fra andre. Nogle hører også stemmer og/eller ser syner.

    Personlighedsspaltning er den sygdom, hvor man har flere personligheder.

    Set ud fra de fakta har du gjort den klassiske fejl at se ham som syg, nærmere end som en ligeværdig person. Du har fortolket hans handlinger ud fra en sygdom, som han ikke engang har.

    Hvis manden har følelser for dig, kan det være svært for ham at holde igen, og der skal du være konsekvent og sige lige ud, hvad du vil og ikke vil,. Ellers bliver han ved med at være en jojo.
  • Hej.

    Jeg vil lige give dig en officiel undskyldning, da jeg har fundet ud af, at personlighedsspaltning er en underafdeling af skizofreni, hvilket betyder, at han med den diagnose godt kan lide af personlighedsspaltning, men ikke nødvendigvis. Skizofreni er en fællesbetegnelse for flere forskellige psykiske defekter, som dog i nogle tilfælde kan forsvinde igen.

    Under alle omstændigheder synes jeg dog, at det er vigtigt alligevel at være kontant over for ham, for nogle personer er ikke så gode til at aflæse de små signaler.

    Hvis du er i tvivl om hans personlighed, hvorvidt du kan stole på ham, bør du nok have en samtale med ham, hvor du forklarer ham, hvordan du føler det. Du kan jo forklare ham, at du har lidt svært ved at vide, hvor du har ham, og at du for selv at få ro i sindet gerne vil vide præcis, hvad hans skizofreni går ud på i detaljer. Du skal så huske på at gøre det uden fordømmelse, da mange skizofrene i forvejen har det svært med deres selvværd på grund af samfundets generelle syn på dem. Men det er vel vigtigt for dig at vide, om han bare hører stemmer, og hvordan han kaperer det i hverdagen, så du ved, hvad du har med at gøre, hvis du vil være hans ven eller andet.

    Mange raske mennesker kan også have lidt skiftende personligheder på en måde, og det er vel vigtigt for dig at vide, om hans udefinerbarhed skyldes hans egen personlighed, der er bare er forvirrende, eller om han vitterligt har en ægte personlighedsspaltning. Hvis det er hans personlighed, er det jo straks nemmere at have med at gøre, da man så kan tale med ham om, at det ikke lige er den måde, du ønsker, han skal opføre sig på i din nærhed.
  • Ville lige tilføje noget;
    Mange med skizofreni kan have svært ved at have tætte personlige forhold. Det kan have noget at gøre med, at de evt. tror, at andre ikke vil dem det godt, eller at de er meget fokuseret på deres egen indre verden og tror mere på evt. vrangforestillinger end på den virkelige verden. Alligevel vil de jo gerne have kærlighed, venskab og forståelse lige som alle andre, men det kan være svært for dem at fastholde et forhold, arbejde, venskab osv.

    Hvis du kan leve med nogle gange at være sat uden for hans følelsesverden og andre gange ikke, kan I muligvis have et forhold, men som det ser ud, efter hvad du har skrevet, så har skizofrenien muligvis ødelagt det flere gange.

    Det er klart, at han muligvis gerne vil have et forhold til dig, og derfor kan det misforstås, hvis du aftaler at mødes med ham, men på den anden side, kan det også bare være, at han trænger til en at snakke med. Hvis du er tvivl, så kan du evt. sige ja til selve aftalen, men understrege flere gange, at du ikke vil mere end venskab.....Men jeg er ærlig talt lidt i tvivl ud fra dit indlæg, for vil du selv mere end venskab?
Log in eller Registrér for at kommentere.