D vitaminmangel hos psykiatriske patienter ?
Jeg ønsker at vide om nogle af lægerne på NetDoktor kender til hvilket niveau psykiatriske patienters D vitamin ligger på og om de gives D vitamin? De kommer jo ikke meget ud i solen har jeg indtryk af.
Kommentarer
Det kunne godt se ud til, at du tror, at du har skrevet til en brevkasse, hvor du kan få svar fra en læge. Men dette her er et debatforum, hvor almindelige mennesker kan udveksle erfaringer om sygdom og sundhed.
Jeg synes, at det er et vigtigt spørgsmål, du rejser. Jeg vil tro, at det efterhånden er almindeligt, at praktiserende læger tager blodprøver blandt andet til undersøgelse af D-vitamin-niveauet første gang en person henvender sig med symptomer på psykisk sygdom.
Men desværre er det ikke alle læger, der gør det, og patienterne ved tilsyneladende ikke, at næringsstofmangler kan være (medvirkende) årsag til psykisk sygdom.
Mine erfaringer fra besøg på psykiatriske hospitaler har været, at der var dejlige atriumgårde, hvor patienterne sad og slikkede sol i sommertiden. Men i vintertiden er der jo ikke meget solskin, og for tiden kan man jo ikke sidde stille ude, uden at fryse. Desværre er der jo nok ikke tilstrækkeligt personale til at følge patienterne på gåture ud i naturen.
Mine erfaringer med sygehus-mad siger mig også, at der ikke lægges vægt på madens helbredende virkning, desværre. Og læger har desværre ikke rigtig lært noget om dette emne i deres studietid.
Og det er ofte svært at få folk med psykisk sygdom til at tro på, at sund mad kan gavne dem. For de betragter ofte det psykiske og det fysiske som noget meget adskilt. Der er nok noget, der grundlæggende virker ulogisk i tanken om, at vitaminer skulle kunne bidrage til f.eks. at modvirke selvmordstanker, desværre.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg syntes, at det er en skam, at der ikke er større fokus på det såkaldt alternative - det være sig kost og motion såvel som vitamin-mineraltilskud og healing, akupunktur, blomstermedicin osv.
Jeg er klar over, at det ikke er alt der kan kureres med åndedrætsøvelser og urtete, men jeg mener, at det er mere hensigtsmæssigt at arbejde på at give kroppen det bedst mulige udgangspunkt for at fungere optimalt frem for at give psykofarmaka i årevis.
Jeg har selv haft stor gavn af kinesiologi, healing og afslapningsøvelser, og jeg ville ønske, at der havde været større fokus på sammenhængen mellem krop og sjæl da jeg først kom i kontakt med behandlingssystemet.
Uanset om det drejer sig om fysiske eller psykiske lidelser skal man have lægehjælp, men jeg syntes helt bestemt at vi som patienter kan afsøge alternative behandlingsmuligheder og presse på for, at lægerne tager disse i betragtning. Jeg vil ikke anbefale nogen at gå igang med stærke kosttilskud uden at rådføre sig med deres læge.
Med hensyn til om kan få epilepsi af d-vitaminmangel. Hmm... Det er godt nok svært at vurdere. Jeg tror snarere at d-vitaminmangel (og andre mangler) kan forværre tendensen til og sværhedsgraden af diverse lidelser.
I fald, at du skulle have D-vitamin mangel, så synes jeg, at du kunne fortælle din psykiater, at D-vitamin mangel kan skyldes blyforgiftning, idet bly kan påvirke dannelsen af D-vitamin.
Blyforgiftning kan give symptomer som mental afvigende adfærd.
Blyforgiftning kan behandles.
Angående symptomerne på D-vitaminmangel står der i nedenstående henvisning:
”Symptomer ved D-vitaminmangel kommer typisk snigende over måneder til år, efterhånden som patientens D-vitaminmangel forværres. De almindeligste symptomer i starten er almen træthed og muskelsmerter rundt i kroppen og ofte lokaliseret til specielt lår, læg og skulder- nakkemuskler, samt eventuelt krampetendens i arme eller ben og prikkende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelse i fødder, hænder og rundt om munden.”
http://www.osteoporose-f.dk/index.php?id=68
At D-vitamin-mangel kan fremkalde depression fremgår også, men måske mere tydeligt her:
http://www.affektiv.dk/Artikler-fra-Dep ... syken.html
Mange hilsner
Kameliadamen