Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Projekt uge 2010!

Redigeret 5 april, 2010, 16:02 i Selvskade
Hej, vi er to piger i 7 kl. Der er ved at lave et projekt om cutting, men vi mangler materiale så vi tænkte på om der var nogle (eks)cuttere eller pårørende, som ville svare på nogle spørgsmål. I vil selvfølgelig forblive anonyme i opgaven. På forhånd tak.

Cutter:

-Er du en dreng eller pige?
-Hvor gammel er du nu og hvor gammel var du da du startede med at skære i dig selv?
-Hvad var grundene til at du startede som cutter?
-Hvor længe har du gjort det?
-Er du kommet ud af det?
-Hvis ja, hvordan? Hvis nej, får du så hjælp og Hvordan?
-Hvor og hvor mange gange skærer du i dig selv om ugen?

Pårørende:

-Hvordan fandt du ud at personen skar i sig selv?
-Hvad gjorde du for at hjælpe ham/hende?
-Tog han/hun imod din hjælp?
-HVis ja, hjalp det så ham/hende? Hvis nej, forsøgte du så igen?

Kommentarer

  • -Er du en dreng eller pige?
    - Pige.
    -Hvor gammel er du nu og hvor gammel var du da du startede med at skære i dig selv?
    Jeg er 18 nu, og begyndte at skære i mig selv da jeg var da jeg var 14 eller lige blevet 15.
    -Hvad var grundene til at du startede som cutter?
    Jeg havde meget lavt selvværd og selvtillid, efter flere års mobning, og så ville jeg bare gerne have verden tl at se hvad det havde gjort ved mig, og få folk til at forstå at jeg ikke var så stærk som alle sagde jeg var, problemet var så bare at da jeg først havde gjort det fandt jeg ud af at det hjalp, og fik så meget skyldfølelse at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule det.
    -Hvor længe har du gjort det?
    det er efterhånden ved at være 4 år sådan on/off..
    -Er du kommet ud af det?
    Ikke helt, men er godt i gang. jeg har fået meget LIDT hjælp, da jeg ikke rigtigt har kunnet med dem jeg fik stillet til rådighed, så jeg er selv om det, og så har jeg selvfølgelig mine venner/veninder som jeg kan kontakte hvis det hele er ved at blive for meget.
    Hvor og hvor mange gange skærer du i dig selv om ugen?
    jeg gør det heldigvis ikke så tit længere, det er måske en gang hver anden måned eller sådan at jeg skærer..
  • tusind tak for svaret, det har hjulpet os rigtigt meget. Det lyder som om du har haft et hård liv, men godt du er på rette vej(:
  • vi vil dog stadig gerne have flere svar (:
  • Hvad skal I mere præcist bruge svarene til? Vil I lave eksempler med dem eller prøver I at lave en undersøgelse?

    Jeg kan anbefale jer bøgerne:

    "Når livet gør ondt" af Per Straarup Søndergaard.
    "At skære smerten bort" af Bo Møhl.

    VH
  • Vi vil bruge svarene til en slags undersøgelse og lidt mere matriale om hvordan det er at være/har været cutter (:


    VI VIL OGSÅ GERNE VIDE OM DER ER NOGLE DER VED HVORDAN MAN PROFFESIONELT BEHANDLER CUTTERE? (:
    - er det med medicin eller indlæggelse?
  • -Er du en dreng eller pige?
    Kvinde

    -Hvor gammel er du nu og hvor gammel var du da du startede med at skære i dig selv?
    Jeg er 25 år gammel, og jeg skar første gang i mig selv da jeg var omkring 12 år. Jeg var meget selvskadende da jeg var omkring 20 år, og jeg var indlagt på psykiatrisk afdeling fordi det var så slemt.

    -Hvad var grundene til at du startede som cutter?
    Det er man sjældent klar over NÅR man starter. Der er bare noget forkert indeni. Senere hen har jeg fundet ud af, at det drejede sig om, at jeg ikke kunne finde ud af at håndtere mine følelser.

    -Hvor længe har du gjort det?
    Jeg holdt op for flere år siden efter at have været i langvarig behandling.

    -Er du kommet ud af det?
    Ja.

    -Hvis ja, hvordan? Hvis nej, får du så hjælp og Hvordan?
    Ved hjælp af terapi men også antidepressiv og antipsykotisk medicin fordi jeg har andre psykiske problemstillinger. Når man skærer i sig selv er det fordi man har det dårligt psykisk, og man skal have hjælp af en læge, psykiater eller psykolog. Det er ikke alle cuttere der er psykisk syge - men de har formentlig alle nogle psykiske problemstillinger.

    -Hvor og hvor mange gange skærer du i dig selv om ugen?
    Det gør jeg jo ikke mere. I starten gjorde jeg det en gang i mellem, men da det var meget slemt og jeg blev indlagt, gjorde jeg det igen og igen og igen og igen hver dag. Kunne slet ikke stoppe.

    Med hensyn til hvordan man behandler cutting: Så piger, det er mening at I skal lave opgaven, ikke vi andre ;-) I kan finde oplysninger om hvordan man behandler cutting i bogen "At skære smerten bort" af Bo Møhl. I kan læse virkelige historier i bogen "Når livet gør ondt" af Per Straarup Søndergaard. Også min.

    Venligst Anna
  • okay, tak til jer allesammen:) men vi har dog ét sidste spørgsmål til jer....

    Hvilke fysiske/psykiske konsekvenser har jeres tid som cutetr fået for jeres fremtid....udseende mæssigt og indvendigt?

    MVH Annika og Rebecca:D
  • Jeg var så afhængig af cutting at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling, så det var vel en konsekvens; men jeg mener, at cuttingen i sig selv var en konsekvens. Konsekvensen af at jeg ikke havde det godt. Konsekvensen af, at jeg ikke fik hjælp tidligt nok, fordi jeg gik med problemerne indeni mig selv og derfor ikke lærte at håndtere dem. Hvis jeg havde fortalt om mine tanker i starten af teenageårene, ville jeg næppe være endt med at være indlagt da jeg var 20 år, og ville forhåbentlig ikke have haft så svære psykiske problemer at jeg nu som 25-årig stadig ikke er i stand til uddannelse eller arbejde. Så mit råd til alle er: TAL med en lærer, lægen eller studievejlederen, og vær helt ærlig.

    Mine ar er en del af mig nu. En del af min historie. Jeg fik behandlet mine ar med ultralyd og noget speciel creme, så de ret diskrete nu. Jeg går med t-shirts, og jeg skjuler ikke noget.
    Selvom jeg selv ser dem tydeligt, så er det faktisk sjældent at folk jeg fortæller om dengang overhovedet har lagt mærke til arrene før jeg propper dem op i hovedet på dem.
  • -Er du en dreng eller pige?
    -Jeg er en pige.

    -Hvor gammel er du nu og hvor gammel var du da du startede med at skære i dig selv?
    - Jeg er 26 og jeg startede med at skære, da jeg var 22 år, men har skadet mig selv siden min barndom ca. 10 år.

    -Hvad var grundene til at du startede som cutter?
    -Følte mig unormal

    -Hvor længe har du gjort det?
    - 4 år har jeg skåret 12 år skadet mig selv med diverse ting.

    -Er du kommet ud af det?
    - Nej

    -Hvis ja, hvordan? Hvis nej, får du så hjælp og Hvordan?
    - Får hjælp, men er ikke klar til lægge kniven på hylden.

    -Hvor og hvor mange gange skærer du i dig selv om ugen?
    -Alt fra 1-2 gange til hverdag.

    Håber det kan bruges

    Tower
Log in eller Registrér for at kommentere.