Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

har givet op

Redigeret 15 marts, 2010, 04:20 i Anoreksi
Hej
Jeg har opgivet at spise nu. Jeg har virkelig prøvet i mange måneder, men jeg kan ikke. Så nu har anoreksien taget helt over. Den del af mig, der er anorektisk (som fylder mest ligenu) er glad og stolt, men den anden del er bekymret. Det bekymrer mig at jeg har tabt tre kg de sidste 4 dage og at jeg i dag måtte hive efter vejret da jeg gik op ad en trappe, der ellers aldrig giver problemer. På den ene side føler jeg mig enormt stærk fordi jeg kan undvære maden, på den anden side mærker jeg hvor svag jeg hurtigt bliver. Jeg var lykkelig i morges da jeg havde tabt et kg efter en morgen hvor jeg har kastet op pga. afføringspiller, men resten af dagen har jeg været ked af det. Jeg tvang mig selv til at spise en hel portion suppe til aften (under 100 kcal), men jeg havde det ikke godt med det.
Havde bare brug for at skrive det...

Kommentarer

  • Hvor er jeg ked af at høre det:(
    Det gjorde helt ondt inden i mig at læse det, du har skrevet...

    Men du MÅ bare ikke give op!!! Det er FRYGTELIGT svært at få sig selv til at spise, det ved jeg alt om. Men det bliver du nødt til. Jeg har selv haft samme problem. heldigvis kom jeg forholdsvis hurtigt ud af det, og nu spiser jeg næsten normalt. Jeg motionerer meget og spiser sundt, men jeg spiser da...

    Jeg vil virkelig håbe for dig, at du kan få det bedre! har du fortalt nogen om det? Eller er du (ligesom jeg) helt alene med dine problemer? Det er ikke godt, det kan jeg mærke på mig selv. Ville ønske jeg kunne tale med nogen om det, for det fylder jo bare så meget i hovedet...

    Selv om jeg ikke selv har mod til det, vil jeg stærkt opfordre dig til at snakke med en god ven. Alene det er en kæmpe sejr! for så er du ikke alene om det!

    De bedste hilsner

    Marica
  • Heej du er altså nød til at finde en person du hat tillid til fortæl personen alt det du spiser på en dag og fortæl hvad du spiser til hver måltid efter et stykke tid kan du godt selv høre hvor lidt du spiser- Lad angsten ikke overtage dig- Forstår godt at du blev forpustet da du skulle op ad trapperne for du får ikke mad nok og derfor har du ikke energi . Ved godt at når man har anoreksi at man kun tænker på kilo- har nemlig også selv haft det. Men kom ud af det ved hjælp af min far fortalte ham hver eneste ene lille ting jeg spiste og spurgte om det var for meget og han sagde altid at det var for lidt eller for meget jeg lyttede til ham og det hjalp meget- find en person din bedsteveninde, far, mor, bror , søster evt. en læge find en der kan hjælpe dig



    Held og lykke - håber du kommer ud af det :)
  • Hej
    Tusind tak for jeres svar.
    Jeg har haft det rigtig skidt og de sidste dage har jeg haft selvmordstanker. Det blev jeg lidt overrasket over, for det er lang tid siden jeg har tænkt sådan. Men det gjorde at jeg fortalte min kæreste hvor skidt jeg havde det, og hvor lidt jeg spiste. Jeg har nu lovet ham at jeg vil prøve at spise ordentligt. Han fik mig til at spise aftensmad i går og i dag har jeg faktisk spist. Det er svært, men det bliver nok sværere når jeg har spist i nogle dage. Jeg synes det værste er at vide at maden ligger i maven, det giver mig lyst til at tage afføringspiller.
    Jeg er bange for at jeg aldrig kommer ud af det, fordi det har varet så lang tid (11 år), men jeg har da et håb om det.
    Når I har det bedre i dag, hvordan er så jeres forhold til jeres krop? Synes I stadig I er for tykke eller har I accepteret at have en normal vægt?
    Mvh
  • Jeg blev virkelig ked og rørt af at læse dit indslag, du skal have profesionell hjælp nu, inden du kommer længe ud. Du er så ung og har hele livet foran dig...
  • Hvor er det godt at høre, at du fortalte din kæreste det! Sådan:)

    Jeg forstår at det er meget svært for dig, 11 år er lang tid!!!
    For at svare på dit spørgsmål, så har jeg da stadig problemer, men slet ikke som før.
    Jeg kan godt indse, at jeg ikke er tyk og jeg har det fint nok med min krop. Men jeg spiser helst ikke usunde ting og motionerer meget. Når jeg en gang imellem kommer til at spise noget usundt, kan jeg føle mig dårlig, men så siger jeg til mig selv, at jeg bare IKKE skal tilbage igen! Og jeg håber på at det med tiden bliver bedre, men det går i hvert fald den rette vej...

    Jeg håber at det samme vil ske for dig, og at du opdager, at livet stadig har værdi og nogen elsker dig:)

    Marica
  • hej.
    vi er igang med en projekt opgave om anoreksi, hvor vi har et par spørgsmål som gerne skal besvares. det ville glæde os hvis du eller nogle du kender måske havde tid og lyst til at besvare nogle af spørgsmålene som en hjælp til at fremføre et godt projekt og en super fremlæggelse. det skal helst være inden torsdag-fredag da vi skal fremlægge mandag morgen.

    hilsen Emil, Vivi & Tenna . højvangskolen 8.a
Log in eller Registrér for at kommentere.