Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Abort eller ægteskab?

Redigeret 4 marts, 2010, 14:50 i Åben debat om abort
Hej jeg er en pige på 26 år der er gift på 3 år har været sammen i 10 år, har to skønne unger på 9 mdrog 2,7 år. Prøblemet er nu at jeg er gravid igen. Min mand har lagt ine kort på bordet at hvis jeg beholder barnet ryger forholdet og barnet vil han ikk have nogen med at gøre. Men aner ikk hva jeg skal stille op synes ikk man skal lave abort medmindre det er pga sygdom hos barnet eller forældre.

Kommentarer

  • Puha, det er ikke nogen rar situation.
    Nu bryder jeg mig slet ikke om, at man bliver stillet overfor ultimative krav: 'Enten gør du, som jeg vil have eller også så...'

    Jeg mener, at det er meget vigtigt, at du lytter til dig selv og dine egne følelser og fornemmelser. Jeg håber ikke, at du lader dig true eller skræmme af din mand til at træffe en beslutning, du måske fortryder senere.
    Hvis du vælger en abort, skal det være DIN besluntning, som du fuldt og helt kan stå inde for. Hvis du vælger barnet, så skal du også fuldt og helt kunne stå inde for den beslutning.
    Uanset hvad du beslutter, er det dig, der skal leve med dit valg resten af dit liv. Din mand kan være der eller ikke være der - der er ingen garanti for, at Jeres ægteskab varer livet ud, så det kan du ikke basere dit valg på. Måske går i alligevel fra hinanden efter du havde valgt en abort og så kunne du bebrejde ham, at du så havde fået aborten. Der er ingen garanti for, at et ægteskab varer, så du må vælge ud fra, at et barn vil være der eller ikke være der i resten af dit liv.

    Du skal ikke vælge mellem din mand og et barn mere. Du skal vælge, om du vil være mor til et barn mere i resten af dit liv. Når du træffer dette valg, så mener jeg, at du er nødt til at glemme alt om din mand og hans trusler. Det er dig, der skal træffe din egen beslutning uafhængigt af hans beslutning, for det er dig, der skal være mor til et barn mere - eller ikke være mor til et barn mere. For ikke at fortryde senere, må du være 100% ærlig og loyal overfor dig selv, når du træffer den.

    Praktiske hensyn spiller naturligvis en rolle, når man træffer en beslutning. Det er jo også noget af en mundfuld at gabe over at blive enlig mor til tre små børn. Desværre er følelserne bare ret ligeglad med, hvad der er praktisk og mest bekvemt. Men selvfølgeligt skal du tage med i betragning, om du har lysten og tilstrækkeligt følelsesmæssigt overskud til at tage dig af et barn mere. Det er jo ikke nok at få børnene - de skal også have det godt, så du skal naturligvis også ØNSKE barnet og vide, at du vil elske det. Også selvom det betyder, at din mand så flytter.

    Det var lige mine tanker om det.
    Håber virkeligt, at du træffer den rigtige beslutning FOR DIG.


    Mange hilsner Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.