Andre der forstår hvordan jeg har det...
Jeg er 26 år pige, normalt meget smilende, optimistisk og positiv person. Men jeg er ved at være lidt slidt ned. Har endometriose ved skedevæggende, på blæren og ved endetarmen. Jeg er opereret 3 gange, været i overgangsalderen (zoladex) 3 gange, har nu en spiral og bruger p-pille plaster. Jeg har smerter 24/7 og er meget træt og har svært ved at overskue tingene. Jeg ses udaftil som en meget positiv pige, men indeni er jeg ved at bryde sammen. Ingenting virker mod mine smerter og alt det jeg gerne vil med mit liv kan jeg ikke. Har været sygemeldt i 1 ½ år og startede i november på arbejdsprøvning. Det gav mit opløft at komme ud blandt mennesker igen og føle jeg er noget værd. Startede på 20 timer, gik hurtigt ned på 16 timer og er nu på 12 timer. Plus det har jeg haft en del sygedage. Jeg har sidste dag på fredag og ved ikke hvad der nu skal ske. For konklusionen på min prøvning er at jeg er i stand til det hele psykisk. Har det godt blandt kollegaer og lyser op som person ved at være på arbejdsmarkedet igen, men fysisk kan jeg ikke holde til det. Mit imuneforsvar er helt i bund og jeg er hele tiden syg. Sygehuset /skejby har snakket lidt om overgangsalder igen men skulle ringe til mig og aftale nærmere i onsdags- men ringede ikke og har nu rykket efter hans opkald tre gange uden noget er sket. Der er helt sikkert en god grud, de har nok meget travlt, det er bare så hårdt når man føler man virkelig har brug for at snakke med dem og brug for hjælp.
Jeg er lige flyttet sammen med min dejlige kæreste og han er meget forstående, men ligesom alle andre mænd elsker han sex og det gør bare så ondt på mig pt. Jeg prøver at bide det i mig, for er træt af at der altid er noget galt med mig.
Jeg ligger i min seng nu og er ret opgivende, jeg har så meget livslyst og så mange drømme og ting jeg gerne vil. Føler bare mere og mere min sygdom stjæler det hele fra mig. Jeg ligner en rask og frisk ung pige, så det er så svært for folk at se og fortså jeg er syg og jeg måske ikke altid er i stand til det alle andre er. Jeg er måske heller ikke så god til at tale om det, så i stedet lader jeg til udaftil at alt er i den skønneste orden, mens jeg er ved at drukne indeni. Er bevidst om det, men ved ikke hvad jeg skal gøre for det bliver bedre. Vil gerne have hjælp men hvem kan hjælpe mig?? Og så vil jeg også gerne vide noget mere om hva jeg kan gøre mht. kost for at få det bedre og mere energi. Og hver gang jeg prøver at dyrke nogen form for motion begynder jeg at bløde, skal jeg så bare fortsætte?
Tingene køre rundt i mit hoved
- Bliver det nogensinde bedre med smerterne?
- Hva gør de ved mig næste gang på sygehuset? (Føler de sidder og kigger opgivende på mig og ikke aner hvad de skal stille op...)
- Ender min kæreste med at blive træt af at have en syg kæreste der ligger i sengen, eller bare går rundt og har evigt ondt og nu heller ikke kan holde til at dyrke sex?
- Kommer jeg nogensinde til at arbejde som andre normale mennesker?
- Hvad gør de ved mig på kommunen? (Føler bare jeg er endnu en sag for dem der ligger i et hjørne af deres skrivebord)
Jeg VED der går andre piger/kvinder rundt derude der har det på den ene eller anden måde som mig, og håber virkelig der er nogle jeg kan snakke med, så vi måske kan hjælpe hinanden lidt..
Håbende tanker fra Maria
Jeg er lige flyttet sammen med min dejlige kæreste og han er meget forstående, men ligesom alle andre mænd elsker han sex og det gør bare så ondt på mig pt. Jeg prøver at bide det i mig, for er træt af at der altid er noget galt med mig.
Jeg ligger i min seng nu og er ret opgivende, jeg har så meget livslyst og så mange drømme og ting jeg gerne vil. Føler bare mere og mere min sygdom stjæler det hele fra mig. Jeg ligner en rask og frisk ung pige, så det er så svært for folk at se og fortså jeg er syg og jeg måske ikke altid er i stand til det alle andre er. Jeg er måske heller ikke så god til at tale om det, så i stedet lader jeg til udaftil at alt er i den skønneste orden, mens jeg er ved at drukne indeni. Er bevidst om det, men ved ikke hvad jeg skal gøre for det bliver bedre. Vil gerne have hjælp men hvem kan hjælpe mig?? Og så vil jeg også gerne vide noget mere om hva jeg kan gøre mht. kost for at få det bedre og mere energi. Og hver gang jeg prøver at dyrke nogen form for motion begynder jeg at bløde, skal jeg så bare fortsætte?
Tingene køre rundt i mit hoved
- Bliver det nogensinde bedre med smerterne?
- Hva gør de ved mig næste gang på sygehuset? (Føler de sidder og kigger opgivende på mig og ikke aner hvad de skal stille op...)
- Ender min kæreste med at blive træt af at have en syg kæreste der ligger i sengen, eller bare går rundt og har evigt ondt og nu heller ikke kan holde til at dyrke sex?
- Kommer jeg nogensinde til at arbejde som andre normale mennesker?
- Hvad gør de ved mig på kommunen? (Føler bare jeg er endnu en sag for dem der ligger i et hjørne af deres skrivebord)
Jeg VED der går andre piger/kvinder rundt derude der har det på den ene eller anden måde som mig, og håber virkelig der er nogle jeg kan snakke med, så vi måske kan hjælpe hinanden lidt..
Håbende tanker fra Maria
Kommentarer
Jeg føler virkelig med dig. Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt som du er...jeg har meget ofte smerter, men er blevet så god til at bide det i mig, at de fleste ikke lægger mærke til det længere! Desuden er jeg også på bode mini-piller og hormonspiral, og dette har hjulpet en del på mine smerter. Jeg har desuden prøvet fysioterapi og det har også hjulpet mig, men ved ikke om det vil hjælpe på dig, da du jo har det meget værre end mig. Desuden har jeg hørt godt om akupunktur (har dog ikke prøvet det selv), men det kan jo være at det var en mulighed for dig. Held og lykke
PS hvis du har brug for at snakke mere privat, så send mig en mail: helle.soendergaard@gmail.com
Knus Helle
Er virkelig ked af at høre hvordan du har det, for har selv stået i akurat samme situation, og med alle de samme følelser.
Fik selv konstateret for ca 4 år siden. Pludselig hjalp en blanding af zoladex i flere omgange og hormonspiral. Har der udover gået ved Laila Breum, fysioterapeut. Hun løsnede for mange spændinger i mit under liv, som blev opbygget når man har så ondt. Min kæreste og jeg kunne nærmest også tælle på en hånd (måske to), hvor mange gange vi havde sex på 1 år en overgang. Der ud over tabte jeg mig 14 kg. ved at spise rigtig sundt. Droppede alt kaffe, alkohol, hvede, sukker osv. (endoforening har en liste over ting som man helst skal undgå) og har gået ved arkupunktur2000 i Aulum. En blanding af det hele har hjulpet mig. Præcis hvad der gjorde forskellen ved jeg ikke, men det er i hvert fald nogle muligheder til at supplere med i forhold til, hvad de gør på Skejby.
En anden vigtig ting er at åbne op og fortælle andre hvad der sker og ikke gemme det i dig. Jeg gjorde det selv, da jeg også altid selv har været den mest positive og livsglade pige, og ville nødig belemre andre med alle mine problemer. Men det hjælper ingen. At du kommer af med dine tanker, letter dig og samtidig forstår omverden bedre. En psykolog er virkelig også en god idé i mange tilfælde, for det er SÅ meget en ond spiral det hele, har også selv brugt det.
Er godt klar over, at mange af tingene koster meget, og man skal selvfølgelig gøre op med sig, om der er råd til det, men valgte at bruge mine/vores penge på kost og behandling. Var og er studerende, så det blev til tider lidt stramt, men man bliver jo desperat, når man har det som du har det, og man vil gøre alt, bare for at se lidt lys for enden.
Har du kontakt med Endo-foreningen. De hjalp mig virkelig meget i sin tid. Jeg brugte dem ikke konstant, men har været på et kursus for smerte håndtering og til møde på Skejby. Blot det at vide man ikke er alene, og andre forstår tankerne er vigtigt. Samtidig kan du også der modtage meget materiale til hjælp.
Håber nogle af mine erfarringer kan hjælpe. Skriv endelig hvis der er noget, du kan også skrive din personlige mail, så kan vi skrive der.
Mange tanker fra mig