Farlige kosttilskud?
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1305765.ece
Ja, jeg sætter spørgsmålstegn bag. Men det er i forbindelse med blodfortyndende medicin, de forskellige tilskud kan være farlige. Mon blodtrykspiller er blodfortyndende?
Heldigvis er B-vitaminerne ikke nævnt. Men at C-vitaminer kan ødelægge virkningen af kemobehandling er da værd at vide. Hvis jeg var i kemo ville jeg nu ikke tage noget som helst andet end, hvad lægerne foreskrev.
Ja, jeg sætter spørgsmålstegn bag. Men det er i forbindelse med blodfortyndende medicin, de forskellige tilskud kan være farlige. Mon blodtrykspiller er blodfortyndende?
Heldigvis er B-vitaminerne ikke nævnt. Men at C-vitaminer kan ødelægge virkningen af kemobehandling er da værd at vide. Hvis jeg var i kemo ville jeg nu ikke tage noget som helst andet end, hvad lægerne foreskrev.
Kommentarer
Nej, blodtryksmedicin er ikke blodfortyndende.
Jeg så godt ”spisesedlen” med advarslen i går, og jeg tænkte: Åh nej, ikke nu igen!
For sagen er jo, at der sker flere tusinde fejl og dødsfald med almindelig lægeordineret medicin om året, mens der aldrig er registreret dødsfald på grund af kosttilskud.
Almindelig lægeordineret medicin er en af de almindeligste årsager til, at folk bliver indlagt på sygehus.
Jeg har ellers meget respekt for Jerk W. Langer, som plejer at være seriøs. Jeg vil tro, at det er avisen, der har fordrejet Jerk W. Langers ord. At skrive, at disse kosttilskud er farlige, er selvfølgelig noget vrøvl. Men at der ting, som man skal passe på, er udmærket at gøre opmærksom på.
I øvrigt er perikon ikke et kosttilskud, som der står, men derimod et naturlægemiddel. Denne forskel er vigtig, fordi der stilles store krav til dokumentation og til information om produktet, når der er tale om et naturlægemiddel. Jerk W. Langer burde vide bedre!
Og der står om perikon, at det modvirker let depression. Sandheden er, at perikon er mere effektiv end almindelig lægeordineret antidepressiv medicin (de såkaldte SSRI'ere) og uden disses bivirkninger, og at det virker lige så effektivt som de tricykliske antidepressiver, der bruges ved svær depression. Perikon er altså effektivt ved svær depression. Hvorfor mon artiklen lyver?
Jeg har taget perikon i 8 år. Da jeg lige var begyndt at tage det, læste jeg, at perikon var meget farligt. Der stod, at mit hjerte kunne blive afstødt, hvis jeg lige havde fået en hjertetransplantation, og at min medicin mod AIDS ikke virkede, hvis jeg tog perikon.
Men hvad nu, hvis man er en af de mange, der ikke lige har AIDS eller har fået transplanteret et nyt hjerte??? Det er der trods alt ret få, der har.
Siden er der kommet flere oplysninger om medicin, der ikke – eller kun med vanskelighed – kan forenes med perikon. Det handler jo blot om at læse indlægssedlen, hvor alle disse oplysninger står, og i øvrigt er apotekspersonalet meget behjælpelig med at rådgive folk. Der findes masser af almindelig lægeordineret medicin, som ikke kan forenes med hinanden. Så det er ikke noget usædvanligt, at læger skal tage hensyn til, at forskellige typer af medicin ikke kan forenes.
At skrive, at perikon er et af de farligste tilskud, er derfor meget forfejlet. Hvis det skulle være det, må Jerk W. Langer jo også mene, at almindelig lægeordineret medicin er farligt, når der eksisterer andre typer medicin, som det ikke kan forenes med. Og det gør der som bekendt i mange tilfælde.
Men at oplyse om de faldgruber, der kan være, er udmærket. Problemet er bare, at det slås så stort op, og at avisen bruger ordet ”farligt”.
Mange hilsner
Kameliadamen
P. S. Når der kunne påvises flere fejl i artiklen i de oplysninger, der havde med perikon at gøre, hvor mange fejl er der så i artiklen som helhed?
Ja, det er jo ordet "farlig", man ikke kan li´. Men så iøvrigt bruge sin sunde fornuft.
God week-end.
Kathinga
Med venlig hilsen
Ja, perikon er godkendt som naturlægemiddel. Jeg vil tro, at det kun er visse mærker, der har fået markedsføringstilladelse. Jeg aner ikke, hvor mange.
Men jeg kan se, at følgende mærker har fået lov at markedsføre sig som naturlægemidler:
Calmigen
Modigen
Vita-Care Perikon
Velzina
Jeg vil stærkt anbefale, at man bruger et perikon-produkt, der har fået markedsføringstilladelse som naturlægemiddel, fordi der så vil være strengere krav til produktet om ensartethed og lignende. Netop når det handler om helbredelse eller forebyggelse af depressioner, er det meget vigtigt, at man får en dosis, der er lige netop tilpas – ikke for lille, for så virker det ikke tilstrækkeligt, og ikke for stor, for så virker det heller ikke.
Jeg kender ikke det perikon-produkt fra Natur-Drogeriet, som du bruger, Trille. Men hvis du er tilfreds, selv om det sælges som et kosttilskud, så er der jo ikke noget problem.
Jeg bruger selv apotekets mærke, som hedder Modigen. Jeg synes, at det er mest trygt, fordi de apoteksansatte er så behjælpelige med at finde ud af, om det kan forenes med andet medicin.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg er begyndt at tage velzina gr. Stress som har udviklet sig til en mild/ moderat depression. Jeg er lidt bange for eventuelle bivirkninger , her tænker jeg specielt om man kan få en serotoninforgiftning hvis man tager for meget. Jeg tager 2 velzina en dag og næste dag 1 og sådan skifter jeg . Glad for hurtigt svar . Hilsen Lone
Jeg har slået det Velzina op på Google. Der står 1 tablet dagligt, ved særligt behov kan man tage 2.
Det tolker jeg, som at man skal tage 1 tablet dagligt - 2 om dagen i perioder hvor man har et større behov. Derefter 1 om dagen igen.
Jeg er temmelig påpasselig med naturmedicin. Jeg tager Thycapzol for forhøjet stofskifte, Metformin for type 2 diabetes og Venlafaxin for depression og angst.
Stofskifte og diabetes er jeg ikke rigtig udredt for endnu, men der er 4 måneders ventetid til diabetesambulatoriet. Indtil da, vil min egen læge gerne holde lidt styr på tingene, og derfor har jeg fået medicin.
I min familie har vi altid brugt meget naturmedicin. Min morfar var zoneterapeut og kendte meget til alternativ behandling.
Senere begyndte han at få recept-medicin mod depression. Han fortsatte med naturmedicin. Det resulterede i forgiftninger. Han blev bl.a. svimmel og forvirret. Én gang var han meget syg, fordi han havde blandet de forskellige slags.
Det er ALTID en god ide, at tjekke hvad man kan tage sammen. Tit står det i indlægssedlen på recept-medicinen.
Når du skriver ”serotoninforgiftning”, må du hentyde til det såkaldte serotoninsyndrom, som man kan få, hvis man får alt for meget antidepressiv medicin.
Men der er altså slet, slet ingen risiko ved den dosis, du tager.
Sagen er, at perikon i Danmark slet ikke er godkendt til at behandle depression med, selv om flere forskellige videnskabelige undersøgelser har vist, at det er effektivt. Perikon er i Danmark udelukkende godkendt som naturlægemiddel mod tristhed, som jo ikke er nogen sygdom. Derfor er den dosis, der angives på pakningerne måske nok effektiv ved lidt nedtrykthed, men den er altså ikke særlig stor, og altså slet ikke stor nok til at give nogen form for forgiftning.
Ovenstående melding forudsætter, at din lever omsætter perikon normalt, og at du ikke samtidig tager andre former for medicin (herunder andre antidepressive midler!), der kan forøge virkningen.
Men så er problemet – men det spørger du jo sådan set slet ikke om – hvorvidt du kan få en positiv virkning af den dosis, du tager, og det tvivler jeg på. Sagen er, at hvis man tager en dosis, der er for lille, så virker det ikke.
Jeg tog perikon i over ti år, og jeg var godt tilfreds med produktet. Men så medførte nogle andre helbredsvanskeligheder, at jeg var nødt til at tage noget blodpropforebyggende medicin, der ikke kan forenes med perikon. Det betød, at jeg kom over på en lille dosis lægeordineret antidepressiv medicin, som virker lige så godt forebyggende mod depression, som perikon gør.
Men det betyder så også, at jeg ikke i særlig grad læser nye informationer om perikon. Jeg holder mig f.eks. ikke opdateret med oplysninger om Velzinas styrke. Men den er der nok ikke ændret på.
Under alle omstændigheder kan du være helt tryg: Du bliver ikke syg af den lille dosis Velzina. Men om du får en positiv virkning, tvivler jeg på.
Mange hilsner
Kameliadamen