Har jeg et mindreværdskompleks?
Hej.
Jeg er på overfladen en forholdsvis glad og udadvendt person. Men alligevel har jeg længere inde en overskyggende følelse af at være trist og negativ. Jeg har svært ved at udtrykke præcis hvordan jeg føler, men jeg vil forsøge: Jeg føler tit at mine tanker har sin egen gang, uden jeg er i stand til at kontrollere dem. Problemet ved det er at de ofte er negative, som om at jeg vender enhver tanke og ethvert indtryk til noget negativt. Og så endda imod mig selv. Dette gør at jeg undertrykker mig selv, og har en følelse af mindreværd i forhold til alle omkring mig. Jeg bliver tilbageholdt og usikker. Dette gør at jeg mister motivationen til hvad som helst, og ofte giver jeg op i at nå mine mål. Jeg bliver træt og opgivende og tilsidesætter alle pligter, for at spise fastfood, sidde foran tv'et, sove og slet ikke foretage mig noget.
På trods af dette kan jeg have dage hvor jeg føler mig oppe. Jeg er glad helt ind til kernen og er i stand til at snakke med mennesker på en fornuftig og kontrolleret måde. Men kort efter er jeg nede igen.
Hjælp mig!!!!!!

Kommentarer
Jeg synes, at tidens tendens til at prædike, at vi skal tænke positivt og kontrollere vores tanker, er forfejlet, og i visse tilfælde er den efter min mening direkte skadelig. Denne moderne ”positiv-terrorrisme” lægger alt for stor vægt på tankernes magt, og alt for lidt vægt på levevilkårenes betydning. Der lægges alt for meget vægt på individet (enhver er sin egen lykkes smed) og alt for lidt vægt på fællesskabet, kroppen og følelserne.
Efter min mening skal du lade dine tanker være. Hvis der kommer negative tanker, så lad dem passere, men lad være med at give dem ekstra opmærksomhed.
Derimod synes jeg, at du skal undersøge, hvad der kan tænkes at have gjort dig trist og negativ, træt og opgivende og givet dig følelsen af mindreværd – i hvert fald en gang imellem. Det er et lyspunkt, at du også somme tider er glad og udadvendt. Men i mine øjne kunne det godt se ud til, at du har en snert af depression. De ting, du nævner, er jo netop typiske symptomer på depression.
Depression kan komme af mange ting, så derfor ville jeg – hvis jeg var dig – gå til læge og blive ordentligt undersøgt. Det indebærer, at du skal bede om at få taget blodprøver til undersøgelse af stofskiftet og eventuelle næringsstofmangler. Både lavt stofskifte og mangel på f.eks. jern, folinsyre, B12-vitamin og D-vitamin kan sagtens udløse en depression.
Du skriver, at du indimellem mister motivationen og sætter dig foran TV og spiser noget fast-food. D-vitaminmangel får man især, hvis man ikke kommer tilstrækkeligt ud i lyset og ikke spiser tilstrækkeligt med fisk. Og det er en kendt sag, at D-vitaminmangel kan udløse en depression.
Jeg ved godt, at de kognitive psykologer (og hele tidsånden!) er imod mig. For også de kognitive psykologer forestiller sig, at man kan helbrede en depression ved at lære at tænke positivt og kontrollere sine tanker.
Jeg tror virkelig ikke, at disse kognitive terapeuter selv har prøvet at have en depression, for hvis de havde det, ville de indse, at deres teorier er fejlagtige. Negative tanker kan være symptomer på depression. Men der er ingen grund til at spilde sin dyrebare energi med at kontrollere sine tanker, for disse negative tanker er jo blot symptomer på depressionen, og når depressionen er behandlet og overstået, tænker man jo akkurat lige så positivt, som man gjorde, før man blev syg!
Og tænk, hvis du går i lang tid og forsøger at løse dit problem ved at ændre på dine tanker, og det så viser sig, at dit problem skyldes vitaminmangel! Ingen mennesker kan tænke sig ud af vitaminmangel!
Så jeg vil altså foreslå, at du går til læge. God bedring og mange hilsner
Kameliadamen