Ikke tid til hinanden
Jeg bor sammen med min kæreste.
Han har fuldtidsjob og arbejde to gange om ugen også om aftenen. Jeg selv har fuldtidsstudie og arbejde tre gange om ugen efter skole. Jeg skal tidligt op og går derfor i seng kl. 22-22.30 og min kæreste er ikke træt på det tidspunkt, så det sker kun 2-3 dage om ugen, at vi går i seng samtidig. Jeg står op kl. 6 og kører i skole kl. 7.45, mens min kæreste stadig ligger og sover. Kysser ham farvel og så ses vi først kl. 17.15 eller 22, alt efter om han arbejder almindeligt eller aften.
I weekender vil vi begge gerne slappe af og ser ind imellem en film sammen. Men ellers sidder vi med hver sin bog, computer eller han spiller playstation. Nogle måneder er der en del fødselsdage og arrangementer, så vi kun er hjemme én dag i weekenden...
Mit 'problem' eller spørgsmål er:
hvad kan vi lave sammen? Vores økonomi er lidt stram for tiden, fordi vi er flyttet i større lejlighed og brugt en del penge på den - derfor er det svært at tage nogen steder hen, som ikke kommer til at koste en masse. Jeg savner at lave kæreste-ting sammen med ham. At vi hygger og ikke bare sidder i hver sin ende af sofaen og læser el.lign.
Ved ikke rigtig... Er lidt frustreret over, vi ikke laver noget sammen længere. Vi kan være i samme lokale, men jeg savner min kæreste alligevel... Svært at forklare, men håber, nogen forstår og kan komme med nogle råd...
Tak
- AM
Han har fuldtidsjob og arbejde to gange om ugen også om aftenen. Jeg selv har fuldtidsstudie og arbejde tre gange om ugen efter skole. Jeg skal tidligt op og går derfor i seng kl. 22-22.30 og min kæreste er ikke træt på det tidspunkt, så det sker kun 2-3 dage om ugen, at vi går i seng samtidig. Jeg står op kl. 6 og kører i skole kl. 7.45, mens min kæreste stadig ligger og sover. Kysser ham farvel og så ses vi først kl. 17.15 eller 22, alt efter om han arbejder almindeligt eller aften.
I weekender vil vi begge gerne slappe af og ser ind imellem en film sammen. Men ellers sidder vi med hver sin bog, computer eller han spiller playstation. Nogle måneder er der en del fødselsdage og arrangementer, så vi kun er hjemme én dag i weekenden...
Mit 'problem' eller spørgsmål er:
hvad kan vi lave sammen? Vores økonomi er lidt stram for tiden, fordi vi er flyttet i større lejlighed og brugt en del penge på den - derfor er det svært at tage nogen steder hen, som ikke kommer til at koste en masse. Jeg savner at lave kæreste-ting sammen med ham. At vi hygger og ikke bare sidder i hver sin ende af sofaen og læser el.lign.
Ved ikke rigtig... Er lidt frustreret over, vi ikke laver noget sammen længere. Vi kan være i samme lokale, men jeg savner min kæreste alligevel... Svært at forklare, men håber, nogen forstår og kan komme med nogle råd...
Tak
- AM
Kommentarer
Jeg er nok ikke rigtigt kvalificeret til at svare på dine spørgsmål men jeg kan da prøve at komme med et bud alligevel :-)
Men først så tænker jeg på, hvor gamle du og din kæreste er? Det har måske ikke den store betydning, men det ville alligevel give et tydeligere billede.
Som jeg ser det, er problemet, at I er så hårdt spændt for tidsmæssigt, så I faktisk ikke har særligt meget overskud (hverken tids- eller energimæssigt) til at pleje Jeres forhold. I lægger jo al Jeres energi og de fleste vågen timer i arbejde og studier. Der skal også være tid til bare at slappe af og gå ned i omdrejninger, som I jo så gør i weekenden, når I kan slappe af med bøger, fjernsyn o.s.v.
Når man vælger noget, så fravælger man samtidigt noget andet. Lige nu har I så valgt studier og arbejde og en dyr lejlighed. En dyr bolig betyder jo bl.a., at man så må arbejde mere og/eller skære ned andre steder for at kunne betale den. Altså er der nogle andre ting, I må fravælge. Det bliver jo så tiden til at pleje parforholdet og hinanden, der bliver underprioriteret, for man kan ikke få det hele.
D.v.s. der skal måske ske nogle omprioriteringer, så I kan finde energien og tiden til at pleje Jeres forhold. Hvor I kan finde disse ressourcer henne, det er I jo nødt til at tale om. Altså må der først skabes en dialog, hvor I bl.a. finder ud af, om din kæreste også synes, at det er et problem eller om det kun er dig, der anser det for at være et problem. Uden at generalisere for meget, forekommer det mig, at der netop på dette punkt ofte viser sig en kønsforskel, hvor mændene ofte er godt tilfredse med status quo mens kvinden savner mere nærhed og fælles aktivitet i forholdet.
Hvad I så vil kunne lave sammen? Det kommer jo an på, hvor I kan finde fælles fodslaw. Faktisk behøver man ikke lave så forfærdeligt meget sammen for at styrke følelsen af fællesskab og nærvær. Problemet er nok mere, hvis man føler, at der ikke rigtigt er noget fællesskab, så man mere lever parallelle liv sammen i stedet for at have et fælles liv.
Et fælles liv kan man føle man har, hvis man har noget at være fælles om. Da I ikke har mange dagtimer til fælles, må fællesskabet opbygges på andre områder. Det kan f.eks. handle om noget så banalt som at lave mad sammen, gøre rent sammen eller gå en tur eller lave andre dagligdags ting sammen. Jeg tror, at hvis der skal være lyst og energi til at gøre nogle mere udadvendte, energikrævende ting sammen (når man nu ikke har så meget energi tilbage efter en hård uge), så kræver det, at man først og fremmest har fundet samhørigheden i dagligdagen og over opvasken for nu at sige det på den måde. Et fællesskab kommer ikke, fordi man GØR noget ekstraordinært. Fællesskabet opbygges i hverdagen og giver så lysten og energien til OGSÅ at gøre noget ekstraordinært. Og det behøver ikke at kræve særligt med penge. Det handler mere om følelsen af at nyde at være sammen, når man er sammen og ikke er sammen hver for sig. Men det kræver energi og tid - netop det I ikke har. Så spørgsmålet er måske, hvordan I først og fremmest får skabt det energioverskud, der skal til. . For man har også brug for tid til bare at slappe af og gøre ingenting og lade op for sig selv.
Så jeg mener, at første skridt må være dialogen, hvor I finder ud af, om I prioriterer ens og vil det samme med Jeres forhold og om I har de samme behov og mål. I fald I har forskellige behov og mål må næste skridt så blive at finde ud af, om I kan nærme Jer hinanden på nogle punkter, så I kan imødekomme hinandens behov og stadigt også få opfyldt Jeres egne behov.
Selve dialogen er jo også med til at skabe fællesskab og nærvær - ja, den er vel grundlaget for fællesskab og nærvær.
En lidt anderledes indfaldsvinkel måske, men jeg håber, der er noget af det, du kan bruge.
Hilsen Helene
mange tak for din respons - det var meget brugbart!
Jeg havde ikke tænkt over, at vi ved at lave fælles ting som at lave mad sammen eller handle ind, ville styrke vores forhold og sammenhold. Det var en ny, dejlig tanke
Det er ikke fordi, vores lejlighed er dyr at bo i - det er fordi, den var meget gammel og grim, da vi overtog den, så der skulle lidt penge til at ordne gulve, male over det hele osv. Så pengene kommer igen, men lige nu er der ikke så meget at tage i biffen for...
Jeg er 23 år og min kæreste er 27 år. Vi er på nogenlunde samme niveau mht. modenhed - jeg har været mange ting igennem i mit liv, bl.a. spiseforstyrrelser og incest, så jeg er mere moden og opmærksom på mit liv, end andre på min alder måske er.
Vi vil de samme ting i livet - bryllup, børn, rejse, hygge. Men jeg tror, du har ret - at vi knokler for meget lige nu, til at have overskud til meget andet, end at slappe af, når muligheden byder sig.
Det er heldigvis kun indtil maj, min kæreste skal arbejde mandag og onsdag aften, så jeg kan se et lys forude
Jeg vil tage en snak med ham - har talt med ham før og siger tit, at jeg savner ham og det kan han godt forstå og følge mig i. Han siger, ligesom dig, at der bare ikke rigtig er tid og overskud til så meget, når vi begge har travlt i hverdagen.
Vi skal blive bedre til at gå nogle ture - ligesom vi gjorde det første halve år, vi var sammen. Det er småtingene, der tæller - et kram og kys, når han/jeg kommer hjem; putte i sofaen eller sengen om aftenen; sige 'jeg elsker dig'; tage et karbad sammen og det er alle ting, vi gør. Så jeg savner nok nærvær og ikke leve parallelle liv, som du skriver; men at vi lever et fælles liv, snakker om, hvordan vores dage er gået. Der er bare ikke meget tid til det, når vi ikke ses fra søndag aften til tirsdag sen eftermiddag i store træk... og det samme fra tirsdag aften til torsdag sen eftermiddag... Det er hårdt, men jeg ved, at det kun er en periode og det hjælper lidt på det...
Mvh.
Anna
Det var meget positivt at læse dit svar :-)
Det er rigtigt vigtigt, at du har indset, at det er en tidsbegrænset periode, hvor tingene er på denne måde.
Det vigtige er nok især at holde kommunikationslinierne åbne, så I hele tiden har føling med hinanden, indtil bedre tider kommer. Hvilket (for mig) vil sige, at man ikke bare spørger om eller fortæller om, hvordan dagen nu er gået og den slags. Det bliver for overfladisk og så er det, man glider ind i et vanemæssigt, dagligdags trummerum, hvor man lever parallelle liv sammen. Det kan være rigtigt svært at forandre igen.
Derfor er det altid så vigtigt at kunne tale om de indre ting - tanker, følelser, idéer, ønsker, forhåbninger og den slags. Når I så får bedre tid til hinanden og mere energi, så skal I ikke først til at genopbygge den nærhed, der kommer igennem den dybere samtale.
Så jeg synes, det lyder som om, at det nok skal gå, for I kan jo tale sammen og du ved, at tingene forandres gradvist indenfor en overskuelig fremtid :-)
Hilsen Helene
Jeg kan sagtens nikke genkendende til det du skriver, har selv prøvet så mange mange gange. Man higer efter kæresten, men han virker bare som om han mentalt er et helt andet sted.
Hvad om I lavede nogle af de daglige ting sammen. Når I er hjemme samtidig selvfølgelig.
Det kunne være at handle og lave lidt god mad sammen. der skal ikke så meget til, så synes man det bliver super hyggeligt. Tænd lidt stearinlys og skab den hyggelige stemning.
dyrk sex på stuegulvet omgivet af levende lys og blid musik.... det virker...
Jeg håber det lykkedes for jer.
Kram fra DarkPurple14
- jeg havde vidst bare brug for at få vendt mine tanker med nogen udefra og brug for at få lidt respons fra andre.
Knus