Undren og en smule bekymret :o(

Destiny83

Først undren..

Fik pr. telefonen i tirsdags at vide at jeg har for lavt stofskifte, efter at jeg ugen før var ved lægen grundet depressionslignende tilstande, ømme led, træthed, vægtøgning mm. Blev straks bedt om at gå på apoteket og hente min første bøtte Eltroxin og så ellers bare i gang med medicin indtaget. Sidste sætning i telefonen var: "Vi ses om en måned"!!!

Jeg startede med medicinen samme dag, men sidder nu med en lidt tom følelse.. Jeg føler lidt at jeg mangler, at lægen havde informeret mig om hvad det vil sige at have for lavt stofskifte! Nogle af symptomerne vidste jeg jo, men det er jo bare meget mere end det!! Jeg fik at vide at jeg er syg, men egentlig kun "navnet" på sygdommen.. Hvad kan sygdommen gøre ubehandlet? Hvorfor får man denne sygdom? Bare generelt mange flere oplysninger..

Det var så bare lige det jeg måtte af med..

Nu til bekymringen..

Efter at have fået at vide at jeg altså har for lavt stofskifte, begyndte jeg at søge på nettet efter oplysninger og endte så her.

Jeg har læst og læst de forskellige tråde i denne debat og kan nu erfare, at det kan være et helvede at leve med denne sygdom, selvom man er medicineret. Det er jo selvfølgelig ikke særlig rart at finde ud af.
Samtidig ser man at det medicin man lige har fået ordineret af lægen er under al kritik af mange (alle??) de der har fået den..

Vil faktisk ikke mene at jeg er blevet klogere af at læse rundt omkring på nettet, men tvært imod, endnu mere forvirret og bekymret. Det hele virker jo som en stor opslidende kamp både med og uden medicin.

Er der nogle succes historier (Hvor medicinen bare virker som den skal osv)? Bare for at give en ung pige bare lidt håb for fremtiden :oS

Kameliadamen1

Hej Destiny

Jeg har ikke selv stofskiftesygdom, men jeg skriver, fordi jeg godt kan forstå din situation. Selvfølgelig har du brug for information og for at få dine spørgsmål besvaret.

Vi er jo ikke robotter eller maskiner, og når man får en sådan diagnose, har man brug for at bearbejde det psykisk. Man stiller selvfølgelig spørgsmål som:
Hvad er grunden til, at jeg er blevet syg?
Er der noget, jeg kan gøre foruden at tage medicin?
Hvordan er fremtidsudsigterne?

Måske findes der ikke enkle svar på sådanne spørgsmål, men det forhindrer jo ikke, at man stiller dem. Jeg synes, at lægen burde have taget sig tid til en ordentlig samtale med dig. Jeg synes, at det er for dårligt, at du skal vente en hel måned.

Du efterlyser succeshistorier. Det kan jeg godt forstå. Jeg kan fortælle dig, at min veninde, der nu er 55, har været i behandling for lavt stofskifte i ca. 20 år. Hun har aldrig oplevet problemer, når bare hun passer behandlingen. På baggrund af de problemer, som folk her i debatten har haft, da Eltroxin blev ændret, har jeg spurgt hende, om hun også har oplevet problemer med ny Eltroxin. Det har hun ikke.

NB! For at undgå misforståelser: Det betyder ikke, at jeg bagatelliserer folks problemer med ny Eltroxin. Det betyder bare, at min veninde ikke har haft nogen dårlige erfaringer med ny Eltroxin.

En anden veninde fik også konstateret lavt stofskifte for nogle år siden. Til at begynde med gik medicineringen fint, men efter et stykke tid opstod der problemer. Min veninde foreslog da selv, at hun ville forsøge uden medicin for at se, hvordan det så gik. Og det viste sig, at hun kunne klare sig uden medicin. Problemet havde på en eller anden måde rettet sig selv.

Det er de eneste eksempler, jeg kender på folk, der har/har haft lavt stofskifte. Og de har det begge fint.

Mange hilsner

Kameliadamen

peter57

Kære Destiny

Du skal være opmærksom på at der er rigtig mange i danmark (vist ca. 100.000) der har for lavt stofskifte. Langt hovedparten behandles med Eltroxin.
Det er en forsvindende lille del der skriver her om problemer.

Jeg er overbevist om at langt hovedparten af alle de mennesker med for lavt stofskifte har det fint!

Desuden dukker sygdommen vist ofte op hos kvinder der har født og ofte forsvinder sygdommen igen hos dem efter et stykke tid med behandling.

Så jeg tror ikke du skal være bekymret.

Mange læger ved ikke ret meget om sygdommen. Så du skal sørge for at komme til en endokrinolog.

Mvh Peter

Destiny83

Mange tak for lidt svar. Godt at høre at det hele ikke er så sort på hvidt negativt..

Jeg har haft symptomerne i over 3 år (Nogle af dem siden jeg var barn, så det er ikke grundet graviditet og fødsel). Jeg har bare troet jeg var en pylremås, selvom jeg til sidst faktisk ikke kunne hænge sammen mere. Alting sker jo kun for naboen ved i jo nok :oS

Jeg håber inderligt, at det er noget der går over af sig selv igen.

Hvordan finder lægen ud af, hvis mit sfotskifte bliver normalt af sig selv igen? Bliver stofskiftet så for højt, fordi jeg får medicin?

peter57

Angående hvordan man finder ud af om stofskiftet bliver normalt igen, så sagde den første endokrinolog jeg snakkede med at vi skulle vente et stykke tid (jeg tror han sagde et par år), hvor jeg havde været medicineret korrekt, så kunne vi prøve at fjerne stofskiftemedicinen (om det skulle være en nedtrapning eller pludseligt ved jeg ikke) og se hvordan tallene opførte sig.
Men først ville han måle antistoffer (TPO, Hashimoto), hvis de var for høje så kunne det ikke betale sig at prøve at trappe ud af medicinen.

Jeg er medicineret og lever fortrinligt med det nu! Så jeg bekymrer mig ikke overvældende om det skal være en permanent medicinering eller jeg måske kan komme ud af det på et tidspunkt.

Mvh Peter

slettet22676

Hej. Solstrålehistorier er jo altid vigtige Ved ikke, om jeg ligefrem kan præstere en sådan, men jeg synes da absolut, du skal høre om gode erfaringer. Jeg fik konstateret for lavt stofskifte for 7 år siden, da jeg var 28 år - har taget Eltroxin uden problemer, og jeg har en veninde som har samme historie. Jeg blev også forvirret og forskrækket, da jeg fik diagnosen, men jeg synes det gik ok med at få lagt panikken bag sig, selvfølgelig også ved hjælp af rådgiving fra endikrinologen - altså bare ved indledende undersøgelse og rutineopfølgning. Men jeg synes da klart det var en udfordring ikke at blive hypersensitiv og overopmærksom på alt, der evt, kunne være symptomer på, at jeg ikke var velreguleret. Jeg har stolet på lægen, og de prøver, som man jo jævnligt får taget, viste, at jeg lå i niveau, og så er det gået ganske fint. Jeg føler mig ikke hæmmet eller begrænset, eller syg egentlig, tager min pille hver morgen og tænker ikke mere over det.
Ønsker dig held og lykke