Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Aspartam og MSG kan være årsag til depression

Redigeret 22 februar, 2010, 01:41 i Åben debat om depression
Dokumentaren "Sweet Misery" er for nyligt blevet tilgængelig gratis på nettet: http://articles.mercola.com/sites/artic ... nline.aspx

Den handler om sødemidlet aspartam og tilsætningsstoffet MSG (monosodiumglutamate), også kaldet smagsforstærker eller "det 3. krydderi". I dokumentaren berettes om omfattende svindel i forbindelse med godkendelsen af disse tilsætningsstoffer, der virker som nervegift og har en lang række bivirkninger, bl.a. depression og andre mentale lidelser. Aspartam forstyrrer bl.a. organismens produktion af signalstoffet serotonin.

Så jeg finder det tilrådeligt at gå langt uden om fødevarer og drikkevarer med aspartam eller smagsforstærker, særlig hvis man er deprimeret eller har en anden mental lidelse.

Kommentarer

  • Hej Kristian og alle interesserede

    Der har verseret rygter om aspartam i mange år. Og det tredje krydderi har også i mange år haft dårlig omtale.

    Personligt forsøger jeg at undgå alle kunstige tilsætningsstoffer. Jeg kunne ikke finde på at indtage light-produkter eller aspartam-sødet sodavand. Jeg tror ikke, at fordelen ved disse produkter (slankeværdien) opvejer ulemperne.

    Hvad angår det tredje krydderi (MSG) har jeg lige haft det i søgelyset. Jeg var til en julefrokost i december, hvor maden var bestilt fra et catering-firma, og jeg spiste både lun leverpostej og sylte med rødbeder, hvilket jeg selvsagt ikke gør normalt. Men det er jo kun jul en gang om året!

    Da jeg kom hjem fra julefrokosten, fik jeg hjerteproblemer (for hurtig og uregelmæssig hjerterytme), som jeg måtte på sygehuset med. Jeg skal lige sige, at jeg ikke spiste for meget, og jeg fik kun 2-3 genstande. Der har sikket været flere sammenfaldende årsager til hjerteproblemet, bl.a. højt blodtryk på grund af stress over støj og tobaksrøg under spisningen.

    Men jeg faldt over en notits om, at det tredje krydderi kan give hjertebanken, og at det faktisk kan udløse den form for hjerteproblemer, som jeg fik (atrieflimmer). Når det tredje krydderi giver hjerteproblemer, kalder man det nogle gange for ”chinese restaurant syndrome”, fordi kineserne skulle have særlig forkærlighed for at bruge MSG.

    Godt nok er det kun jul en gang om året, men man skulle nødig ende på sygehuset, bare fordi det er jul. For eftertiden vil jeg være lidt mere forsigtig, hvis jeg ikke har blind tillid til den person, der har lavet maden.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.