Er rigtig spændt og lettet!
Hej til i medmennesker 
Jeg er en pige på 26 år og mor til 4 dejlige børn.
Jeg har de sidste mange år, følt at livet blev værre og værre at leve (Har altså aldrig været selvmordstruet eller lignende).
Jeg er konstant træt og har altid haft et søvnbehov på ca. 12 timer i døgnet.. Kan være træt selv efter en god nats søvn.. Har i årenes løb haft mange depressionslignende tilstande, af frustrationer over at jeg følte mit helbred skrantede.. Mistet lyst til samvær med min mand.. Haft problemer med at blive gravid..Har humørsvingninger så det batter.. Er i specielt de sidste 3 år begyndt at tage på, selvom jeg normalt er en af dem der har kunne spise hvad som helst og stadig holde vægten.. Har gradvist fået mere og mere ondt i både krop og sjæl.. Har nu svært ved at gå når vi når til aften, fordi jeg har så forbandet ondt i mine knæled.. Følte at jeg var ved at blive hypokonder eller bare sindsyg, fordi jeg altid havde ondt et eller andet sted.
Folk er begyndt at trække sig fra mig, netop fordi at jeg efterhånden er et skrævl at høre på. Jeg synes jo at livet er ved at være temmelig hårdt efterhånden og det har jeg klart givet udtryk for. Folk har måtte tilgodese mine behov. Min mand har måtte trække en kæmpe del af læsset i hjemmet, med børn og dagligdagsting.
I 2009 skete der rigtig mange ting i vores lille hjem. En af tvillingepigerne på dengang 7 måneder, blev meget syg i Januar 2009 med en pneumokok meningit. Hun blev efterfølgende lam i venstre side og døv på begge ører. Døv er hun stadig (dog med Cochlear Implant på det ene øre) men hun er kommet sig godt fysisk. Mangler dog stadig at kunne gå, samt noget ballance for at være på niveau med sin 20 måneder gamle tvillingesøster.
Derudover fik min 5 årige søn konstateret Tourette syndrom og er nu i medicinsk behandling.
For ikke at glemme at jeg også blev mor i August, til en lille dreng, "Rosinen i pølseenden".
Da vi nåede til Nytåret 2009, kunne jeg godt mærke at jeg virkelig var ved at være "nedslidt". Jeg besluttede derfor, at 2010 skulle være mit år! Alle de ting jeg døjede med (Læs ovenstående) skulle der arbejdes med, for jeg ville ikke længere finde mig i at skulle have det så træls evig og altid.
Jeg gik derfor i Februar 2010 til egen læge og fortalte at jeg var sikker på at jeg havde fået en slem depression (For at tage hul på den første del af de mange dele).
Vi snakkede frem og tilbage vedr. lykkepiller og hun sagde så at hun meget gerne lige ville tage en blodprøve for stofskiftet, for at udelukke at det var den det var galt med, inden jeg fik antidepressivt.
5 dage senere lå svaret så. Jeg har altså en meget for lav stofskifte og får nu Eltroxin. Det er nu 5 dage siden jeg startede med medicinen og jeg glæder mig helt enormt til at se, hvad godt den vil gøre for alle/nogle af de trælse symptomer jeg har gået med de sidste mange år. Man håber vel på et mirakel
Før lægen nævnte blodprøven for stofskiftet, anede jeg faktisk ikke hvad det var, men begyndte så at læse om det.
Jeg var jo selvfølgelig noget overrasket over at jeg faktisk passede "perfekt" ind under diagnosen.
Hvis nogle af jer der lider af det samme som jeg, kunne tænke jer i denne tråd at fortælle lidt om hvordan medicinen har hjulpet jer, vil jeg blive rigtig glad.
Jeg har brug for lidt levende facts, så jeg måske kan få en idè om hvad der venter mig om nogle måneder af gode ting.
Jeg skal selv ned til lægen igen om ca 3 uger, for at få taget en ny blodprøve og for at få optrappet medicinen.
Mange hilsner fra en lettet ung mor, der er lykkelig over altså at fejle noget der kan afhjælpes "så let"
Jeg er en pige på 26 år og mor til 4 dejlige børn.
Jeg har de sidste mange år, følt at livet blev værre og værre at leve (Har altså aldrig været selvmordstruet eller lignende).
Jeg er konstant træt og har altid haft et søvnbehov på ca. 12 timer i døgnet.. Kan være træt selv efter en god nats søvn.. Har i årenes løb haft mange depressionslignende tilstande, af frustrationer over at jeg følte mit helbred skrantede.. Mistet lyst til samvær med min mand.. Haft problemer med at blive gravid..Har humørsvingninger så det batter.. Er i specielt de sidste 3 år begyndt at tage på, selvom jeg normalt er en af dem der har kunne spise hvad som helst og stadig holde vægten.. Har gradvist fået mere og mere ondt i både krop og sjæl.. Har nu svært ved at gå når vi når til aften, fordi jeg har så forbandet ondt i mine knæled.. Følte at jeg var ved at blive hypokonder eller bare sindsyg, fordi jeg altid havde ondt et eller andet sted.
Folk er begyndt at trække sig fra mig, netop fordi at jeg efterhånden er et skrævl at høre på. Jeg synes jo at livet er ved at være temmelig hårdt efterhånden og det har jeg klart givet udtryk for. Folk har måtte tilgodese mine behov. Min mand har måtte trække en kæmpe del af læsset i hjemmet, med børn og dagligdagsting.
I 2009 skete der rigtig mange ting i vores lille hjem. En af tvillingepigerne på dengang 7 måneder, blev meget syg i Januar 2009 med en pneumokok meningit. Hun blev efterfølgende lam i venstre side og døv på begge ører. Døv er hun stadig (dog med Cochlear Implant på det ene øre) men hun er kommet sig godt fysisk. Mangler dog stadig at kunne gå, samt noget ballance for at være på niveau med sin 20 måneder gamle tvillingesøster.
Derudover fik min 5 årige søn konstateret Tourette syndrom og er nu i medicinsk behandling.
For ikke at glemme at jeg også blev mor i August, til en lille dreng, "Rosinen i pølseenden".
Da vi nåede til Nytåret 2009, kunne jeg godt mærke at jeg virkelig var ved at være "nedslidt". Jeg besluttede derfor, at 2010 skulle være mit år! Alle de ting jeg døjede med (Læs ovenstående) skulle der arbejdes med, for jeg ville ikke længere finde mig i at skulle have det så træls evig og altid.
Jeg gik derfor i Februar 2010 til egen læge og fortalte at jeg var sikker på at jeg havde fået en slem depression (For at tage hul på den første del af de mange dele).
Vi snakkede frem og tilbage vedr. lykkepiller og hun sagde så at hun meget gerne lige ville tage en blodprøve for stofskiftet, for at udelukke at det var den det var galt med, inden jeg fik antidepressivt.
5 dage senere lå svaret så. Jeg har altså en meget for lav stofskifte og får nu Eltroxin. Det er nu 5 dage siden jeg startede med medicinen og jeg glæder mig helt enormt til at se, hvad godt den vil gøre for alle/nogle af de trælse symptomer jeg har gået med de sidste mange år. Man håber vel på et mirakel
Før lægen nævnte blodprøven for stofskiftet, anede jeg faktisk ikke hvad det var, men begyndte så at læse om det.
Jeg var jo selvfølgelig noget overrasket over at jeg faktisk passede "perfekt" ind under diagnosen.
Hvis nogle af jer der lider af det samme som jeg, kunne tænke jer i denne tråd at fortælle lidt om hvordan medicinen har hjulpet jer, vil jeg blive rigtig glad.
Jeg har brug for lidt levende facts, så jeg måske kan få en idè om hvad der venter mig om nogle måneder af gode ting.
Jeg skal selv ned til lægen igen om ca 3 uger, for at få taget en ny blodprøve og for at få optrappet medicinen.
Mange hilsner fra en lettet ung mor, der er lykkelig over altså at fejle noget der kan afhjælpes "så let"
Kommentarer
Det gør ondt at høre alt det du og dine børn har været igennem, jeg ønsker alt det bedste for dig og dine børn!
Mit sygdomsforløb ligner dit meget, med hensyns til symptomerne du beskriver. Jeg fik konstateret for lavt stofskifte i september 2008, du kan læse om mine oplevelser under indregulering af medicinen på dette link:
viewtopic.php?f=136&t=19766&p=95077#p95077
Siden beskrivelsen på ovennævnte link er jeg yderligere skiftet til Euthyrox og har det nu rigtig godt.
Set i tilbageblik fik jeg det meget bedre da mine T3 og T4-tal nåede op i normalområdet omkring jul 2008. Igen kom der en forbedring da jeg skiftede til Euthyrox 1/5-2009. Selvom jeg nu siden sommeren 2009 har følt at jeg havde det godt, så har jeg til stadighed fået det bedre og bedre.
God bedring, som det fremgår er det nok et tålmodighedskrævende forløb du skal igennem, men formodentlig bliver du helt ok igen!
Sørg for at tage din stofskiftemedicin på samme tid hver dag og på samme måde, (jeg tager medicinen om morgenen en halv time før jeg spiser noget).
Pas også på med anden medicin, en del ting influerer på stofskiftemedicinen. F.eks. tager jeg et D-vitamin tilskud, men det tager jeg om eftermiddagen eller aftenen for at det ikke skal påvirke stofskiftemedicinen.
Personligt tror jeg at man skal begrænse anden medicin mest muligt, ellers kan der blive så mange ting der influerer på hinanden at det kan blive svært at få indstillet den rette dosis stofskifte medicin, men det er bare en ide jeg har, som sagt uden dokumentation.
Mvh Peter
Jeg føler mig dig og har været (og går stadig) igennem noget af det samme.
Du skal vide at for nogen virker det med det samme at spise Eltroxin (eller andet lignende syntetisk T4 hormon), mens at hos andre tager det helt op til et år. Jeg har ikke forstået hvorfor der er så stor individuel forskel.
Et godt råd er at begynde at føre en kort dagbog over 1) Eltroxin dosis 2) dine stofskifte tal og 3) dine symptomer. I tilfælde af at du skal igennem en længere finregulering er det data der er meget gode at have. Hvis man konstant er super træt og dårlig og dosis ofte bliver justeret så er det svært at holde styr på sygdomsudviklingen.
Held og lykke.