Indstillinger
stabiliserende operation
Hej
Er der nogen der har erfaring med stabiliserende operation.
Jeg blev opereret for en diskusprolaps i lænden i 2007, som gik rigtig godt.
Nu er den så gal igen og jeg er idag blevet tilbudt en stabiliserende operation, hvor de vil gøre den nederste del af min ryg stiv.
Jeg er kun 27 år så det er rigtig tidligt for mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Jeg har så frygteligt ondt og lægerne siger, at denne operation er det eneste der vil hjælpe og fjerne mine rygsmerter mest muligt.
Sidst var problemet at jeg havde en stor diskus, der trykkede på mine nerver, så mit venstre ben var helt følelsesløs. Der hjalp operationen, men den vil ikke virke denne gang, da det er ryggen den er gal med.
De kunne også se på billederne at der var en anden diskus, der var på vej til at smutte ud.
Jeg vil sætte stor pris på gode råd og andres erfaringer med en stabiliserende operation.
Maja
Er der nogen der har erfaring med stabiliserende operation.
Jeg blev opereret for en diskusprolaps i lænden i 2007, som gik rigtig godt.
Nu er den så gal igen og jeg er idag blevet tilbudt en stabiliserende operation, hvor de vil gøre den nederste del af min ryg stiv.
Jeg er kun 27 år så det er rigtig tidligt for mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Jeg har så frygteligt ondt og lægerne siger, at denne operation er det eneste der vil hjælpe og fjerne mine rygsmerter mest muligt.
Sidst var problemet at jeg havde en stor diskus, der trykkede på mine nerver, så mit venstre ben var helt følelsesløs. Der hjalp operationen, men den vil ikke virke denne gang, da det er ryggen den er gal med.
De kunne også se på billederne at der var en anden diskus, der var på vej til at smutte ud.
Jeg vil sætte stor pris på gode råd og andres erfaringer med en stabiliserende operation.
Maja
Kommentarer
Jeg fik foretaget en stivgørende operation af min lænderyg for lidt over et år siden. Fik lavet fra L4-S1
Jeg kunne ingenting før operationen og gik i et par år hvor jeg hverken kunne arbejde eller andet.
Jeg var 24 år og nyuddannet sygeplejerske i 2005, da en patient besvimer og falder over i mig, og min ryg bliver ødelagt. Man finder ud af at min ryg er skredet 1 cm fra hinanden, jeg har en "black disc" (nedsat vandindhold i discus), begyndende prolaps, bilateral arcolyse og stenose (hvirvlen "brækket"/gået fra hinanden på begge sider og forsnævring af spinalkanalen så mit venstre ben var følelsesløst)
Jeg fik som sagt operationen for lidt over et år siden, og puha det har været hårdt. Og der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke har smerter og får fast daglig smertestillende.
Der er mange ting jeg ikke længere kan som f.eks. havearb, stillestående/statiske stillinger, sidde for længe osv.
Men det var/er det værd! Jeg er startet i skole igen, har fået en læreplads osv alt sammen på egen hånd, så er endelig ude af systemet og klarer mig selv.
Jeg har det "nemmere" med mine nuværende smerter fordi jeg ved at jeg ikke længere kan blive lam, jeg ved at skidtet sidder hvor det skal og jeg ved at jeg skal leve med det resten af mine dage.
Jeg valgte at tage chancen fordi jeg ikke kunne affinde mig med at have en chance for bedring men ikke tage den.
Det betød også at jeg før operationen var indstillet på, at det kunne 1: blive bedre. 2: forblive det samme eller 3: blive værre. Jeg valgte at tro på 1'eren...
Jeg var derfor indstillet på at acceptere udfaldet uanset hvad og få det bedste ud af det jeg så fik at gøre med.
Hverdagen er hård, ingen tvivl om dét! Jeg ligger meget af tiden når jeg er hjemme, men sørger for også at holde mig i form, træne mine ryg- og mavemuskler flere gange om ugen, ellers er det uudholdeligt.
Jeg er 29 i dag og vælger at tro på at jeg stadig kan få det ud af livet som jeg synes jeg fortjener. Jeg kontrollerer smerterne, de kontrollerer ikke mig. Længere.... :-)
Håber du kan bruge det til noget...
Mvh Jakle