Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Lys stemme som 21-årig

Redigeret 18 februar, 2010, 18:55 i Åben debat for mænd
Jeg har bemærket at der er oprettet en lignende tråd vedr. dette emne, men mit tilfælde er lidt anderledes eftersom jeg har gået rundt med en lys stemme i relativt lang tid, men dog mener at kende til grunden.

I min folkeskoletid var jeg ekstremt genert og turde næsten ikke sige noget, af frygt for at jeg skulle blive til grin - ikke så meget på grund af min stemme, men også pga. usikkerhed i forhold til de ting jeg ville sige.
Jeg "løste" så dette problem ved i 2. klasse at forvrænge min stemme, så jeg lød som en robot. Dette varede ved helt frem til udgangen af 9. klasse. Da jeg talte på denne måde, måtte jeg somme tider hive efter vejret, eftersom man ikke kan sige ret mange sætninger uden til sidst at blive forpustet. Alt dette har uden tvivl slidt hårdt på mit stemmebånd, for udover at have en meget lys stemme, kan jeg heller ikke råbe særlig højt - jeg bliver tit ignoreret helt til fester med høj musik, fordi jeg - som den eneste vil jeg tro - ikke bliver hørt.

Men vigtigere er det, når det kommer til studiet. Min lyse stemme er med tiden blevet en stor barriere for mit sociale liv. Jeg siger sjældent noget, fordi der også i min gymnasietid blev gjort grin med min stemme når jeg sagde noget. Jeg har ikke tal på hvor mange der har kommenteret på min stemme, og har ramt forkert når de har villet gætte min alder. Jeg føler mig ret autoritetssvag når jeg siger noget, og føler tit, at der ikke rigtig bliver taget stilling til de ting jeg siger - måske fordi der bare er noget ved mig der ikke stemmer helt. Den stemme + det look. Jeg ved det ikke. Hvad jeg dog er 100% sikker på, er at det ville være det rette kick for mit sociale liv at få min stemme på rette køl igen. Jeg er ikke deprimeret, lider ikke af lavt selvværd på nogen måde, men når jeg skal åbne munden og sige noget har jeg tit mine problemer. Jeg vil gerne være lærer. Jeg vil gerne have børn. Jeg har en plan for mit videre liv, men min stemme kan så hurtigt blokere for alle mine fremtidsdrømme. Derfor opretter jeg denne tråd herinde.

Findes der nogen form for medicin i forhold til mit problem? Eller skal der foretages større indgreb for at få en bare nogenlunde maskulin stemme? Jeg lyder som en dreng!

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.