Nu er jeg i hjælp!...puha´
Hej allesammen.
Jeg har kørt en debat her inde, hvor overskriften er "Nogen må hjælpe mig" og der har jeg skrevet hvordan jeg har det, og hvad jeg kunne gøre, og sådan...
her for nogle dage siden, var jeg i skole, og så skulle alle pigerne se en film om en pige der havde en spiseforstyrelse. Det ramte meget hårdt på mig, så derfor brød jeg fuldstændig sammen, og løb ud på tøjlettet...selvfølgelig kom mine to bedste veninder og en anden god veninde løbene ud, og også min lærer, som også hedder Louise. Jeg stod jo og græd meget meget voldsomt, og måtte derfor afsløre det hele, altså at jeg sulter mig selv, og kaster op. Så jeg har anoreksi/Bulimi...
Det ramte meget hårdt på mine venner og veninder. og selvfølgelig også Lærere og familie.
Der skete så det, at min lære ringede til min mor, og fortalte det hele. Det blev fortalt i klassen, så nu er alle informeret om, at jeg har en spiseforstyrelse.
Det er enormt hårdt her for tiden. min familie snakker med mig konstant om det, og jeg skal til læge og psykolog her snart.
Men jeg ville lige skrive her inde at jeg nu skal til at komme i behandling. Jeg vil gerne have hjælp, men alligevel er jeg bange. Jeg er bange for, at jeg nu kommer til at tage på
....og så håber jeg bare på at jeg nok skal klare at komme igennem det.
hilsen Louise.
Jeg har kørt en debat her inde, hvor overskriften er "Nogen må hjælpe mig" og der har jeg skrevet hvordan jeg har det, og hvad jeg kunne gøre, og sådan...
her for nogle dage siden, var jeg i skole, og så skulle alle pigerne se en film om en pige der havde en spiseforstyrelse. Det ramte meget hårdt på mig, så derfor brød jeg fuldstændig sammen, og løb ud på tøjlettet...selvfølgelig kom mine to bedste veninder og en anden god veninde løbene ud, og også min lærer, som også hedder Louise. Jeg stod jo og græd meget meget voldsomt, og måtte derfor afsløre det hele, altså at jeg sulter mig selv, og kaster op. Så jeg har anoreksi/Bulimi...
Det ramte meget hårdt på mine venner og veninder. og selvfølgelig også Lærere og familie.
Der skete så det, at min lære ringede til min mor, og fortalte det hele. Det blev fortalt i klassen, så nu er alle informeret om, at jeg har en spiseforstyrelse.
Det er enormt hårdt her for tiden. min familie snakker med mig konstant om det, og jeg skal til læge og psykolog her snart.
Men jeg ville lige skrive her inde at jeg nu skal til at komme i behandling. Jeg vil gerne have hjælp, men alligevel er jeg bange. Jeg er bange for, at jeg nu kommer til at tage på
....og så håber jeg bare på at jeg nok skal klare at komme igennem det.hilsen Louise.
Kommentarer
Jeg har fulgt med i tråden.
Det er hårdt, når man rammer bunden men mange gange er det, det der skal til, så man endeligt får den hjælp, man har brug for.
Jeg synes, det lyder virkeligt godt, at dine problemer nu er kommet helt frem i dagens lys. Det er første skridt til at få det bedre, selvom det er hårdt og skræmmende.
Held og lykke fremover. Jeg tror bestemt på, at du vil komme igennem det.
Kærlig hilsen Helene