Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

En lille skaldet plet på min hovedbund!!!

Redigeret 23 juli, 2012, 13:30 i Hårtab
Hej.

Jeg er 20 år og forleden dag fik jeg min søster til at undersøge min hovedbund for skæl, da jeg længere tid har haft problem med fedtet hovedbund - jeg er begyndt at bruge head and shoulders, som hjælper lidt på det. Min søster opdagede en lille skaldet plet ved siden af min skilling - jeg er dybt forskrækket og meget bange, da der ikke er noget hår på pletten. Man kan først se den når man kraver sig i håret. Der er ikke noget sår på den hårløse plet. Jeg begynder at få nogle tanker om, at jeg mister mere hår, hvilket gør mig meget ked af det. Det er meget skræmmende. Jeg ved ikke hvad det er? min første reaktion var at ringe til lægevagten, hvilket var lidt til grin, da lægen grinte og sagde at jeg skulle tage til egen læge, da det ikke er akut, så har bestilt tid hos min læge på onsdag. Når jeg mærker efter synes jeg det virkert lidt ømt.

Der skal siges jeg har tørt hår. Jeg er ikke - ryger, hvis det har nogen betydning. Og har aldrig drukket.

Jeg ved ikke om det kan skyldes at jeg har haft samme skilling for meget, som kan gøre dette? det har fået mig til at lade håret mere være løst og skifte skilling med en kam oftere.

Jeg husker engang for 2 måneder siden at jeg slog mig ved den side og fik en bule, som sviede. Jeg kom lidt is på. Derefter forsvandt smerten. Kan det skyldes det? eller muligvis en plet som er forkommet af forbrændning af et glattejern? (glatter ikke håret meget, men har oplevet engang imellem at blive ramt med et glattejern i hovedbunden)

Jeg frygter det værste :-(

Kommentarer

  • Kære nada123
    Jeg fik min første "bare plet", da jeg var 6 år gammel (skulle til at gå i skole) og har siden haft pletvis hårtab hver gang, jeg har været udsat for psykisk stress (konfirmation, eksamener, køreprøve, giftermål, fødsler, flytninger, og nu, hvor jeg forlader arbejdsmarkedet). Jeg er nu 62 år og har til min store utilfredshed konstateret, at det middel, som vores familielæge fik fremstillet til mig, da jeg var 6 år og som har virket hver gang, nu ikke mere må fremstilles pga. et EU direktiv, da det indeholder æter!!
    Midlet indeholder flg.:

    Chloralhydrat 4 g
    Eddikesyre koncentreret 2 g
    Ether 44 g

    I alt 50 g

    Påsmøres udvortes efter aftale (2 gange dagligt - 4-6 gange i alt).

    Det er en klar væske, og efter påsmøring 2-3 gange begyndte huden at blive rød og det svider som bare pokker, men det var bare om at holde ud. Herefter dannedes der en skorpe på pletten, og når den faldt af, groede der nye fine hår ud - hver gang. Behandlingen tog som nævnt en lille uges tid og herefter gik der 14 dage til 3 uger, før der ingen voksede hår ud, men det er jo en kort tidshorisont i forhold til 1-3 år, som speciallægen fortæller, at der kan gå før der - måske - dannes ny hårvækst.
    Jeg har i løbet af de 56 år, jeg har anvendt midlet, ikke konstateret bivirkninger af nogen art.

    MEN, som sagt, så kan jeg ikke få fremstillet midlet mere, hvilket jeg finder meget utilfredsstillende, når der ikke kan anbefales andre midler i stedet.

    Jeg har ikke noget overblik over, hvor mange vi er, der lider af pletvis hårtab, men hvis vi er rigtig mange kunne det måske gøre indtryk på den instans (Lægemiddelstyrelsen??), der har indflydelse på, hvad der må fremstilles at lægemidler her i landet, så der bliver gjort forsøg på at fremstille et alternativt middel?

    Hvordan kommer vi videre med det?

    Venlig hilsen

    Else Marie
  • du kan komme saften af hvidløg på, en gang om dagen. fx om aften inden du skal sove og vask det om morgen.

    men du skal kun komme det på pletten hvor du har mistet dit hår.

    det sætter gang i blodcikulationen.
  • Hej nada123
    Jeg er en pige på 20. Da jeg var yngre omkring 12-14 år havde jeg en bar plet som kun kunne ses når man tog håret til side. Jeg havde også en lille bar plet ved min midterskildning og jeg mistede også håret ved tindingerne, det var helt bart.
    Lægen sagde at det måske skyldtes at jeg satte håret for stramt op og skulle undgå dette. Jeg fik noget væske/creme som jeg skulle smøre på de bare pletter og en gang om måneden tror jeg, blev de bare pletter frosset hos en hudlæge. og det hjalp. Der begyndte at vokse små tynde hår frem. Nu har jeg ingen bare pletter, men stadig "baby hår" ved tindingerne, men ikke noget man ligger mærke til.
    Jeg glatter tit mit hår, og har ikke oplevet hårtab siden dengang.

    Måske du skulle spørge lægen om noget til at smøre på eller om frysebehandling?
    Håber det var en hjælp. (:
  • Jeg vil blot fortælle at jeg for 7 år siden som 39 årig gradvist over måneder misted mit hår i begge sider i to store bare pletter af ca. 9 cm i diameter. Jeg havde langt brunt hår og endte med at gå på arbejde med tørklæde på. Lægerne kunne ikke love mig noget, men trøstede med at jeg altid kunne få tilskud til en paryk, hvis det hele faldte af. I næsten et år gik jeg til månedlige behandlinger hos hudlæge, som ved smertefulde frysninger og strålebehandling forsøgte at lokke ny hårvækst frem. Samtidig smurte jeg med stærk binyrebaark hormon creme. Intet hjæp. Jeg tog sagen i egen hånd. Holdte med at ryge. Fik en specialist til at hjælpe med vitamin og mineralbehandling. Lavede kostomlægning og fik behandlinger med akubpunktur med nåle med svag drøm i som mildt maserede de nøgne pletter flere gange om ugen. Begyndte at løbe i min fritid og langsom kom der fremskridt. Jeg græd den første gane underlige, stive grå hvide hår poppede frem. I dag har jeg stadig skulderlangt hår og ingen bare pletter. Man konkluderede at jeg pga skilsmisse og psysisk stress blev udsat for dette hårtab. Kroppens måde at sige fra på. Den meget hårdhændede behandling hos hudlægen droppede jeg helt. ingen kan vide hvad der hjalp mig. Måske var det kommet igen alligevel. Men måske du kan bruge mine oplevelse til inspiration.
  • Hej blomst46

    Mand, 30 år, her.

    Du har måske ret. Det kunne skyldes en af de ting som du nævner. Jeg har spist meget usandt da jeg gik i gymnasiet, en cola hverdag og masser af slik og chips hver dag. Jeg cyklede dog rundt omkring. Jeg begyndte at miste hår et pr senere år fra 21-22 års alderen, hvor jeg fik store skæl flager i hovedbunden og disse trak hår med sig ud.

    Jeg har fundet ud af at de sidste 6 år har mit D-vitamin været langt nede, så jeg har "prøvet" at fikse det. Jeg stoppede helt med at cykle fra jeg mistede hår. Skællet er en evig kamp som jeg ikke ser ud til at vinde ):

    Det usande blev dog stoppet fordi jeg blev træt at det. Min mad er for det meste sund. Jeg spiser tit hos mine forældre, som putter mange grønsager i næsten a mad.

    Så måske skulle jeg tænke mere i dine baner. Begynde at motionere og få styr på mine vitaminer og mineraler. Syntes dog jeg burde vente med akupunktur lige i øjeblikket.

    Hvor lang tid gik der før du fik hår på hovedet efter at du startede på den nye kost? Det ville være fedt hvis du kunne fortælle hvornår du så nye hår og hvor lang tid det tog dem alle at dukke op.
  • Hvis ikke du har været hos en hudspecialist grundet din skældannelse burde du gøre det. Det er sikkert en svamp, du har fået.

    Foruden vitaminer og sund mad ville det måske være godt at tage silica. Det kan godt være den billige. Min bror mistede hår og det så dødt ud. Der gik et halvt år efter han begyndte at tage silica, så kunne man se forskel. Håret blev blankt og levende at se på. Samtidig voksede der små nye hår ud.

    Jae, han fik ikke alt håret igen, men det stoppede med at falde af og der kom nye hår frem.
Log in eller Registrér for at kommentere.