Rygende cigaretter afbildet i debatforum om abstinenser...

slettet21918

Jeg ville checke andres oplevelser med rygestop men finder det ikke særligt pædagogisk af Pfizer at vise på samme side som emner om rygestop.
Nå men efter at have røget i 50 år er jeg stoppet for 6 uger siden kun hjulpet af noget tyggetobak i starten,men det blev ret hurtigt ulækkert og er nu afløst af 2mg tyggegummi ca 6-8 stk per dag og stadig for nedadgående.
Egentligt er det gået bedre end forventet,men jeg er dog generet af mundtørhed,søvnbesvær,og generel rastløshed om dagen.
Er der nogen der har lignede oplevelser og gode ideer til at undgå det
Og generelt hvor lang tid går der før man oplever en dramatisk forbedring af helbred og livskvalitet?
Det er en meget begrænset positiv ændring at jeg har oplevet indtil nu!
Jeg er meget enig i de indlæg der omtaler "hyggeeffekten" og manglen på samme.

AlliQ1

hej, det er bare flot, at du har holdt i 6 uger, hold ud, du er ovre det værste. Dit helbred blev ganske gradvist nedbrudt over 50 år, så det tager også tid for kroppen at komme sig ovenpå den slags mishandling. Så tålmodighed skal der også til, men det kommer lige så stille uden at man egenlig mærker det. Så kan man lidt mere og lidt mere og det vænner man sig hurtigt til. Jeg tog en del på, ca. 12 kg, men havde den holdning, at nu kunne jeg bare ikke tåle at ryge mere, og så måtte jeg jo være fed i stedet for. Jeg prøvede at være bevidst om min kost osv. , men det var som om, at mit stofskifte var på nulpunktet. Jeg var for sløv og havde ikke luft nok til virkelig at motionere, og det var først, da jeg fandt en sport, som jeg kom til at gå meget op i, at vægten faldt. Til gengæld røg der 10 kg på 3 mdr uden at jeg gjorde noget særligt, efter ca. 2 år. Idag efter 12 år som røgfri, er jeg helt normalvægtig, vejer 60 kg på 167 cm, kan knokle løs uden at puste og stønne, og har fået en god muskulatur.

Så mit bedste råd er, at motionere, alt det du kan holde til, både for at holde vægten nede, for det virker demoraliserende, hvis man tager på, man får ro i kroppen, så man undgår rastløsheden, og det udløser endorfinerne i kroppen, som giver velvære. Ud i forårssolen, lyset modvirker den depression, man som ny ikkeryger kan føle lurer et sted.

Desuden havde jeg nogle sætninger lavet færdig i mit hoved, som jeg gentog for migselv, når trangen meldte sig. Som f.eks.: Glem det, du ryger jo ikke mere. Og: det kan jeg jo godt få råd til, når jeg ikke ryger (stor sejr)

Og husk, at bare en eneste gang starter det hele op igen. Jeg havde tidligere holdt op i 2½ år, og skulle lige prøve at tænde et skod, som lå i min venindes askebæger. Alle sluserne stod åben igen, og det kostede 4 års rygning mere, inden jeg kunne tage en kold tyrker igen. Og denne gang tog jeg absolut ingen chancer. Der må ikke ryges i mit hus eller i mine omgivelser, for jeg skal ikke mindes om, hvad der var en gang. Jeg vil slet ikke tænke på rygning mere, for det sidder derinde et eller andet sted og lurer på mig.

Jeg har i alt røget i 25 år, og har røget meget mellem 20 og 40 om dagen, så jeg vil skrive under på, at der faktisk er liv efter cigaretterne. Jeg var kun 11 da jeg begyndte, så jeg kunne slet ikke huske hvordan det var ikke at ryge. Nu er det så ved at være omvendt. Og det er jeg bare glad for, og kan sige, at jeg stort set aldrig mere tænker på det.

Held og lykke med projektet.