Irriteret tyktarm forværret ved rygestop
Jeg er en pige på 25 år der nu i snart 2 år har døjet med nogle trælse maveproblemer, og jeg kan simpelthen snart ikke holde det ud mere.
Det hele begyndte da jeg startede på en videregående uddannelse og sikkert pga. høje forventninger til mig selv, pres fra egen side og nervøsitet fik jeg lige pludselig "nervøs" mave inden en eksamen på 2. semester. Efter den dag skulle jeg lige pludselig på toilet flere gange om morgenen, hvor jeg før kun skulle en gang efter morgenkaffen.
Jeg har siden jeg var lille haft tendens til hård mave, men da jeg flyttede hjemmefra og lærte at drikke kaffe, kom der gang i maven. Jeg havde i lang tid en daglig rytme hvor jeg var på toilet morgen og eftermiddag - hver gang efter en kop kaffe. Det gik fint indtil eksamen på 2. semester.
Efter den "nervøse" mave havde været der én gang kom min mave ind i en rytme hvor den kun kunne om morgenen/formiddagen. Jeg kunne rende på toilettet måske 3 gange om formiddagen (hvis jeg var hjemme), men kunne så ikke om eftermiddagen. Jeg fik efter frokost meget luft i maven, som når det blev aften ikke lugtede særlig behageligt. Det begyndte derfor at gå ud over mit sociale liv, for eftersom det var næsten umuligt at holde luften inde, begyndte jeg at aflyse aftaler.
Jeg kontaktede min læge og fik taget blodprøver der var normale, jeg fik lavet en kikkertundersøgelse af den nederste halvdel af tarmen + taget vævsprøver der var normale - derefter fik jeg diagnosen irritabel tyktarm. Lægen sagde han ikke kunne hjælpe mig og at jeg selv måtte prøve mig frem med fiberrig kost, motion osv.
Men jeg synes snart jeg har prøvet alt. Jeg har fået en tarmskyldning der ikke hjalp, jeg har fået lavet en alternativ Wega-test for at se om jeg var allergisk over for nogle fødevare. Jeg har prøvet at bruge HUSK. I perioder hvor det har været slemt og jeg skulle i skole har jeg taget imodium. Jeg er stoppet med at drikke kaffe, da det jo tidligere var det der styrede toiletbesøgende og nu her efter nytår er jeg også stoppet med at ryge (har røget siden gymnasiet ca. 6-8 stk. om dagen).
Efter jeg er stoppet med rygningen, har min mave aldrig været værre - det er simpelthen ikke til at holde ud. Jeg har ikke røget i ca. 2 uger og min mave er gået fuldstændig i stå. Jeg er stadig på toilet om morgen, men nu kun en gang - hvilket jo er fint - hvis jeg ellers kunne blive tømt helt, men det kan jeg stadig ikke. Nu har jeg bare hård mave i stedet for tynd som tidligere. Når jeg ikke kommer rigtig af med det, føles det hele tiden som jeg skal på toilettet, uden at kunne. Jeg har prøvet med Tee-Go, hvilket ikke hjalp. Jeg har været konstant oppustet i begge uger. Jeg har ti gange så meget luft i maven som tidligere og det lugter ti gange så slemt - jeg kan ikke engang holde ud at være i rum med mig selv. Jeg føler mig syg og anderledes i forhold til mine veninder og klam og ulækker overfor min kæreste. Hvis det lykkes mig at komme lidt på toilet om eftermiddagen hjælper det ikke engang, det lugter næsten værre derefter og jeg er stadig lige oppustet. Aftaler, biografture, byture osv. om aftenen er helt udelukket for tiden, hvilket også gør mig ked af det og deprimeret, da jeg elsker at være social og se mine veninder.
Jeg lever ellers meget sundt, spiser fiberrigt (selvom hvidt brød giver mig mere ro i maven), spiser mange små måltider om dagen, drikker sjældent (da alkohol også gør det værre), motionen er jeg ikke så god til, men jeg går lange ture med hunden hver dag, spiser generelt fedtfattigt, men har dog en sød tand - Men kan simpelthen ikke forstå jeg er så rådden indeni.
Jeg skriver til jer fordi jeg ikke føler min egen læge forstår hvor meget det påvirker mig og tager mig seriøst. Han har sagt at lægevidenskaben ikke kan hjælpe mig mere - er det sandt???
Min kæreste tror at min mave bare lige skal vende sig til at jeg ikke ryger mere, at det nok skal blive bedre og at den nok skal finde sin rytme igen, men hvis det er rigtigt hvor længe vil det så tage for jeg kan ikke leve ret meget længere sådan her. Og kan min mave overhovedet finde sin rytme igen af sig selv, når den har været vant til stimulanser som kaffe (har ikke drukket kaffe i 2 måneder nu) og cigaretter i så mange år???
Hovedproblemet er vel at jeg ikke bliver ordentlig "tømt" når jeg går på toilettet – men hvad kan jeg gøre for at "det hele kommer med"???
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere – holder bare ikke til det – det ødelægger mit humør og den glade pige jeg var engang – håber på nogle svar der kan give mig nyt håb, for det er jo heller ikke nogen løsning at begynde og ryge igen.
Mvh. Kaya

Kommentarer
Der er tilsyneladende mange, der har den slags problemer med maven. Din læges besked svarer nok meget godt til, hvad andre får at vide. Men jeg er overbevist om, at der må være en forklaring og en løsning.
Har du for nogen tid siden fået en antibiotika-kur? Hvis du har det, kan det være forklaringen. Antibiotika slår både de skadelige og de gavnlige bakterier ihjel. Løsningen er at spise såkaldt probiotika, der kan fremme en sund tarmflora.
Der er også den mulighed, at det ikke er skadelige bakterier, der forårsager balladen, men derimod en svamp, som hedder candida albicans. Der er meget delte meninger om denne svamp. Vi har den tilsyneladende alle sammen, men under visse omstændigheder kan den begynde at vokse uhæmmet og give problemer. Og jeg kunne godt forestille mig, at en person, der er under pres på grund af eksamensnervøsitet og på grund af stress fra rygeophør, måske kan få problemer med candida.
Her kan du læse en ”alternativ” fremstilling af problemer ved candida albicans:
http://www.bionordic.dk/indhold/sygdom/ ... ndida.html
Og her kan du læse Statens Serum Instituts holdning til candida albicans:
http://www.ssi.dk/sw662.asp
Som du kan se, er der delte meninger om sagen. Men der er jo aldrig noget forgjort ved at prøve, om det hjælper at sulte svampen ud. De ting man skal gøre for at sulte svampen ud, er ting, som i forvejen er sunde: Man skal helt undgå hvidt brød og sukker – i hvert fald i en periode.
Og så vil jeg lige ønske dig til lykke med rygeophøret. Det skal du nok blive glad for efterhånden.
Du skriver, at du – efter at du lærte at drikke kaffe – før i tiden havde det fint med din mave, og at gik på toilettet to gange, om morgenen efter morgenkaffen og om eftermiddagen efter eftermiddagskaffen. Nu kan du kun én gang, nemlig om morgenen, og du føler, at du ikke bliver ordentligt udtømt.
Jeg vil lige sige, at de fleste mennesker sagtens kan klare sig med én gang i døgnet og alligevel blive ordentligt udtømt. Prøv at spise svesker for at få gang i systemet. Og hvis det var mig, ville jeg derefter prøve kuren mod candida-svampen.
Held og lykke og mange hilsner
Kameliadamen
Jeg forstår dine frustrationer særdeles godt. Jeg har selv lidt af de samme symptomer som dig i snart 5 år. Jeg er 34 år. Det er meget hæmmende for ens eget liv og omgivelserne og svært at holde ud.
Efter at have været igennem gentagne undersøgelser, der ligeledes har konkluderet, at alt er normalt, fik jeg også smidt diagnosen irriteret tyktarm på mig for snart 4 år siden. Jeg har derfor også været nødsaget til at forsøge mig frem med hundredvis af ting og sager (alternativ behandling, medikamenter, naturmedicin, kostomlægning, motion, Husk osv osv osv). Jeg synes, at intet har givet resultat, og der har ikke været noget mønster i noget af det. Men nu har jeg fået et gennembrud:
Vi er jo selvfølgelig alle individuelle og vores kroppe reagerer forskelligt, men jeg har været symptomfri i snart to måneder nu, (OG DET ER BANEBRYDENDE). For to måneder siden begyndte jeg hver morgen at drikke et glas mælkesyregæret rødbedesaft, ligesom jeg begyndte at tygge maden næsten sygeligt omhyggeligt. Mængden af vandindtag satte jeg op til to liter om dagen. Rødbedesaften smager fælt, og jeg er blevet jordens langsomste spiser, men jeg har fået det fantastisk og kan igen gøre, som jeg vil. Det var ganske få dage efter det, at jeg fik det mærkbart bedre.
Sideløbende med dette, har jeg det seneste år dyrket meditation næsten dagligt (for at få mit stressniveau ned) samt fået akupunkturbehandlinger en gang om måneden, men jeg synes ikke rigtig, det har haft effekt. Jeg gør det dog stadig for hvem ved?
Når du nu, som mig, oplever, at lægevidenskaben kommer til kort, er man villig til at prøve mange ting. Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine oplevelser til at komme nærmere en løsning af dine problemer.
Ihh hvor jeg føler med dig....er også selv lige stoppet med at ryge og derfor også stoppet med at drikke kaffe som var noget jeg forbandt med hinanden. Det går så også fint med det....MEN mit system er så også bare gået helt istå og der ser bare intet med mindre jeg drikker næsten 1 hel liter sveskejuice eller indtager Laktolose - og dét er frustrerende. Det skal dertil siges at jeg i sommers fik konstateret glutenallergi og kan derfor ikke helt få den fiberrige kost som mange andre - selvom jeg bager brødet selv med nødder og kerner er det ikke det mørke brød jeg får. Jeg fik ligeledes konstateret spiserørskatar samt mavekatar, så måtte også på 6 ugers intens pillekur. Føler bare min mave er helt smadret - aner ikke hvad jeg skal gøre - er endda begyndt at få hæmorider som jeg iøvrigt ikke har prøvet før - så blev nærmest helt skræmt da jeg opdagede det for snart 2 uger siden. Kan ikke komme af med afføringen fordi hæmoriden "bremser" det....den falder dog på plads igen når jeg opgiver med at presse.
Den rødbedesaft - er det noget man selv laver eller noget man kan købe færdigt? ER villig til hvad som helst efterhånden - aner ikke mine levende råd og er træt af at det skal fylde så meget hos mig!
Håber I kan hjælpe?
Om den hjælper på maven ved jeg ikke, men man får det godt af at drikke det.
Smag og behag er forskellig, jeg mener rødbedesaft smager godt.
Har man smerter i maven af STRESS kan det hjælpe at tage en spiseskefuld kommen og skylle dem ned med vand.
Angående Horums råd mod maveproblemer tror jeg, at det er afgørende, at denne rødbedesaft skal være mælkesyregæret. For det er formentlig mælkesyrebakteriene, der hjælper - ikke rødbedesaften i sig selv )
Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen plejer at anbefale Vita Biosa, som er mælkesyregærede urter. Om man køber det ene eller det andet, er sikkert lige meget, bare man får de gavnlige bakterier, der kan skabe en sundere tarmflora og udkonkurrere eventuelle skadelige bakterier.
Hvis det var mig, ville jeg nu nok variere mellem flere forskellige probiotika-produkter, f.eks. også de forskellige lækre surmælksprodukter, der findes (NB det gælder selvfølgelig kun, hvis man rent faktisk kan tåle mælk!!!)
Og det er selvfølgelig afgørende for problemets løsning, at man nogenlunde ved, hvad årsagen er. Så vidt jeg kan se, er der især disse mulige årsager:
1. Skadelige bakterier i tarmene
2. En voldsom vækst af svampen candida albicans
3. Eftervirkninger af en antibiotika-kur
4. At man ikke tåler mælk eller gluten
Enhver af disse fire ting forværres af stress. Og hvis der først er problemer med tarmene, så risikerer man vitamin- og mineralmangel, fordi tarmene ikke længere optager de nødvendige næringsstoffer fra maden i tilstrækkeligt omfang. Og for resten er der under normale forhold nogle gavnlige bakterier, der danner B-vitaminer i tarmene, så det er især B–vitaminer, som man er i farezonen for at komme til at mangle.
Det gælder om at behandle problemet så hurtigt som muligt, for ellers kan det gå grueligt galt. Jeg ser især to farer:
1. Når tarmproblemerne først begynder at give mangel på vitaminer og mineraler, kan man få psykiske symptomer som uligevægt og depression, formodentlig især på grund af B-vitaminmanglen. Så risikerer man, at lægerne affejer hele mave-problematikken som ”noget psykisk”, som de enten ikke kan tage sig af, eller som de mener, skal behandles med antidepressiv medicin!
2. I hvert fald 2 af de 4 ovenstående årsager (nr. 2 og nr. 4) kan være årsag til problemet ”utæt tarm”, hvor skadeligt materiale fra tarmen siver ud i organismen. Nogle af disse skadelige stoffer er den rene gift og giver årsag til endnu flere psykiske symptomer.
Jeg synes, at det er trist, at så mange har problemer med maven. Jeg tror altså ikke, at lægerne rådgiver godt nok om disse ting.
Mange hilsner og god weekend til jer alle
Kameliadamen
Vil bare komme med et tip... Jeg lider selv ofte af oppustethed og forstoppelse, dog ikke luft i maven, eller ildelugtende noget, men mere bare følelesen af, at det sidder fast.
Det jeg har opdaget hjælper er: Ikke at spise senere end kl 19 om aftenen, og gerne før.... Og helst et meget let måltid som er letfordøjeligt (dvs undgå bl.a kød) Evt drik en kop urtethe, eller et glas vand hvis du har behov senere på aftenen, som den eneste indtagelse senere (men helst 1 time efter måltid, da det ellers forstyrrer fordøjelses-ilden, derfor det også er en dårlig ide at drikke sammen med maden, specielt koldt væske er skidt)
Derudover undgå at spise brød i så vid mulig omfang. Og ganske lidt ris og pasta, en gang imellem, hvis du virkeligt gerne vil - men mærk efter. Forkæl evt dig selv med en smule spelt eller glutenfrit brød bare en GANG imellem. Men udelad det fra din normale kost. Indtag en masse masse grøntsager, specielt kål og grønne grøntsager (tomat kan ofte virke irreterende på tarmen, prøv at undgå den). Og ja, mælkesyrgærede safter eller grøntsager (+evt molkosan) tror jeg også er godt - først selv lige igang med at eksperiementere med dét.
Håber du/ I kan bruge dét
Men maven fordøjer nærmest ikke efter kl ca 20, så der er det bedst, at al maden i tarmene, ER fordøjet. Det kan være svært at holde sig fra ting om aftenen
Nu er det godt nok et par år siden du har skrevet dit spørgsmål her, men jeg vil alligevel anbefale at du kigger på den Australske kur (videnskabeligt funderet), der hedder FODMAP. Den har mere eller mindre kureret alle mine maveproblemer. Ret fantastisk metode og måske er den også lige noget for dig.
Jeg har tilladt mig at kopierer dette ind til dig, som jeg har lagt i en anden tråd.
Jeg så en udsendelse i går aftes på DR2 som hed LORTEN - fra ende til anden.
Der fulgte man en lort fra den blev lagt og frem, undervejs blev der debatteret alt fra udgravninger til toiletstillinger og mave-tarmproblemer.( Håber den bliver genudsendt.)
Netop mave-tarmproblemer omhandlede meget af det der bliver skrevet om her i debatten.
Hvis du googler på Dennis Raahave finder du flere links til ham, og det lader til at være en meget dygtig og kompetent læge som arbejder på Tarmlaboratoriet Hillerød Sygehus.
En af linksne har jeg lagt herind.
http://www.raahave.dk/?tag=skjult-forstoppelse
God bedring.
Mange hilsner
Rita