Indstillinger
Angst over en nat?
Hej mit navn er Anders
Jeg har fået angst tror jeg.. her i onsdags i sidste uge om natten havde jeg svært ved at trække vejret .. lider af astma nemlig.. så jeg brugte min blå bricanyl.. og jeg overdrev nok lidt med den.. for jeg synes ikke den virkede.. jeg skulle hoste helt vildt overdrevet og ku ik rigtig få vejret når jeg lå helt ned på ryggen det HADER jeg.. kan virkelig ikke tåle de lyde man laver når man trækker vejret.. Men jeg faldt så i søvn og vågnede med at jeg havde svært ved at få vejret.. jeg begyndt at hyperventilere.. og var ved at gå i panik fordi jeg ikke kunne få vejret.. men det gik så over igen da jeg brugte min Bricanyl.. lige siden da har jeg haft angst for at vågne op med vejrtrækningsproblemer.. men det har jeg så ikke længere.. nu føler jeg mig urolig.. anspændt.. og har det nærmest bare dårligt psykisk har nemlig de fleste symptomer på angst efter hvad jeg kan se.. det somom jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv når angsten er værst.. og det er den om aftenen.. jeg tog til lægen.. hun ville ikke hjælpe med medicin.. det var en fredag jeg tog til lægen.. jeg tænkte bare jeg kan fandme ikke overleve weekenden uden noget at sove på.. for kunne virkelig ikke falde til ro.. rystede og følte jeg ku græde hvert sekund og jeg græder sgu aldrig foran folk.. men jeg tog så til lægen igen.. ind til en anden læge.. hun gik ind og diskuterede det jeg havde sagt med en mere erfaren læge.. han mente jeg skulle have Truxal 25mg 1 om morgenen en om aftenen.. det har hjulpet mig om dagen men ikke om aftenen.. Men det jeg vil spørge jer om det er.. har jeg virkelig fået angst efter den oplevelse på toilettet?.. jeg har haft sådan nogle anfald mange gange med hyperventilation osv.. og har aldrig haft det sådan før.. Jeg fik også en rød inhalator som jeg skulle ta 2 om morgenen og 2 om aftenen.. og det har hjulpet.. men det sikkert også fordi jeg er stoppet med at ryge at jeg ikke får de problemer med vejrtrækningen.. Jeg synes bare det er helt utroligt at jeg fra den ene dag til den anden er et andet menneske.. et menneske der sidder og er bange nærmest.. og jeg ved ikke rigtig for hvad.. fordi efter at jeg er stoppet med overforbrug af bricanyl så tager jeg kun 1-2 sug når jeg får anfald.. og det hjælper virkelig.. og jeg er ikke bange for at hyperventilere mere fordi jeg ved at den virker på mig.. men stadigvæk er jeg angst og mærkelig.. lægen sagde også til mig at det kunne godt tyde på at jeg har en depression med angstsymptomer.. min mor har også sagt at hun i en måned eller mere har troet jeg gik og havde en depression.. (hun har selv en depression og har angst) .. og nu skal jeg vente til på mandag i næste uge før jeg kan komme til lægen.. det er altså ikke optimalt efter min mening.. jeg kan da mærke jeg nok godt kan klare den uge det tager.. men hvorfor skal jeg være på Truxal når det ik hjælper på depression?? .. fik også taget en lungefunktionstest som jeg skal have svar på i næste uge.. jeg synes bare det er træls at jeg ikke får anti depressiv medicin når hun sagde jeg nok havde en depression.. men ved ikke om det fordi de har fri tidligt om fredagen og at jeg skulle have en ny tid så emnet kunne diskuteres ordenligt? :S-.. det er ihværtifald rigtig træls at vågne kl 3 om natten og være underlig i hovedet og vågne igen kl 5 og skal bruger min bricanyl fordi jeg får astma anfald eller hva det er .. og så når jeg bruger den blå så får jeg selvfølgelig hjertebanken så når jeg endelig kan trække vejret så kan jeg ik ligge mig ned og sove pga mit hjerte er så tydeligt og har også en følelse af at min hals er snøret lidt sammen hen mod aftenen.. det er nok lidt hulter til bulter det jeg har skrevet.. men er ikke så god til at formulere mig på skrift eller verbalt så bær over med mig
Mvh
Anders
PS
vågner stadig op med vejrtrækningsproblemer (pibende og somom der er slim der blokere og som skal hostes op) som gør at jeg kan hyperventilere,, men jeg hyperventilere netop ikke længere da jeg VED at den blå bricanyl virker.. så bliver jeg nemlig ikke bange eller angst.. sidder bare og venter på den virker det er såmend det hele.
Jeg har fået angst tror jeg.. her i onsdags i sidste uge om natten havde jeg svært ved at trække vejret .. lider af astma nemlig.. så jeg brugte min blå bricanyl.. og jeg overdrev nok lidt med den.. for jeg synes ikke den virkede.. jeg skulle hoste helt vildt overdrevet og ku ik rigtig få vejret når jeg lå helt ned på ryggen det HADER jeg.. kan virkelig ikke tåle de lyde man laver når man trækker vejret.. Men jeg faldt så i søvn og vågnede med at jeg havde svært ved at få vejret.. jeg begyndt at hyperventilere.. og var ved at gå i panik fordi jeg ikke kunne få vejret.. men det gik så over igen da jeg brugte min Bricanyl.. lige siden da har jeg haft angst for at vågne op med vejrtrækningsproblemer.. men det har jeg så ikke længere.. nu føler jeg mig urolig.. anspændt.. og har det nærmest bare dårligt psykisk har nemlig de fleste symptomer på angst efter hvad jeg kan se.. det somom jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv når angsten er værst.. og det er den om aftenen.. jeg tog til lægen.. hun ville ikke hjælpe med medicin.. det var en fredag jeg tog til lægen.. jeg tænkte bare jeg kan fandme ikke overleve weekenden uden noget at sove på.. for kunne virkelig ikke falde til ro.. rystede og følte jeg ku græde hvert sekund og jeg græder sgu aldrig foran folk.. men jeg tog så til lægen igen.. ind til en anden læge.. hun gik ind og diskuterede det jeg havde sagt med en mere erfaren læge.. han mente jeg skulle have Truxal 25mg 1 om morgenen en om aftenen.. det har hjulpet mig om dagen men ikke om aftenen.. Men det jeg vil spørge jer om det er.. har jeg virkelig fået angst efter den oplevelse på toilettet?.. jeg har haft sådan nogle anfald mange gange med hyperventilation osv.. og har aldrig haft det sådan før.. Jeg fik også en rød inhalator som jeg skulle ta 2 om morgenen og 2 om aftenen.. og det har hjulpet.. men det sikkert også fordi jeg er stoppet med at ryge at jeg ikke får de problemer med vejrtrækningen.. Jeg synes bare det er helt utroligt at jeg fra den ene dag til den anden er et andet menneske.. et menneske der sidder og er bange nærmest.. og jeg ved ikke rigtig for hvad.. fordi efter at jeg er stoppet med overforbrug af bricanyl så tager jeg kun 1-2 sug når jeg får anfald.. og det hjælper virkelig.. og jeg er ikke bange for at hyperventilere mere fordi jeg ved at den virker på mig.. men stadigvæk er jeg angst og mærkelig.. lægen sagde også til mig at det kunne godt tyde på at jeg har en depression med angstsymptomer.. min mor har også sagt at hun i en måned eller mere har troet jeg gik og havde en depression.. (hun har selv en depression og har angst) .. og nu skal jeg vente til på mandag i næste uge før jeg kan komme til lægen.. det er altså ikke optimalt efter min mening.. jeg kan da mærke jeg nok godt kan klare den uge det tager.. men hvorfor skal jeg være på Truxal når det ik hjælper på depression?? .. fik også taget en lungefunktionstest som jeg skal have svar på i næste uge.. jeg synes bare det er træls at jeg ikke får anti depressiv medicin når hun sagde jeg nok havde en depression.. men ved ikke om det fordi de har fri tidligt om fredagen og at jeg skulle have en ny tid så emnet kunne diskuteres ordenligt? :S-.. det er ihværtifald rigtig træls at vågne kl 3 om natten og være underlig i hovedet og vågne igen kl 5 og skal bruger min bricanyl fordi jeg får astma anfald eller hva det er .. og så når jeg bruger den blå så får jeg selvfølgelig hjertebanken så når jeg endelig kan trække vejret så kan jeg ik ligge mig ned og sove pga mit hjerte er så tydeligt og har også en følelse af at min hals er snøret lidt sammen hen mod aftenen.. det er nok lidt hulter til bulter det jeg har skrevet.. men er ikke så god til at formulere mig på skrift eller verbalt så bær over med mig
Mvh
Anders
PS
vågner stadig op med vejrtrækningsproblemer (pibende og somom der er slim der blokere og som skal hostes op) som gør at jeg kan hyperventilere,, men jeg hyperventilere netop ikke længere da jeg VED at den blå bricanyl virker.. så bliver jeg nemlig ikke bange eller angst.. sidder bare og venter på den virker det er såmend det hele.
Kommentarer
Jeg kan forestille mig, at det i sig selv må skabe frygt eller angst at lide af astma. Fornemmelsen af ikke at kunne få vejret eller være ved at blive kvalt, eller hvad man nu føler, må være rædselsfuld.
Måske giver det følelsen af, at man rent faktisk kan dø af det og det er i høj grad og af gode grunde angstfremkaldende.
Om du har en depression med angstfornemmelser, kan jo ikke udelukkes. Det vil lægen kunne afklare.
Findes der en astmaforening, du kan melde dig ind i (hvis du ikke allerede er)? Jeg tænker også på, om der er nogle specialister på området, der kan hjælpe dig med nogle teknikker og give dig nogle gode råd om, hvordan du bedst tackler anfaldene, så du ikke når at blive grebet af angst. Det vil måske også kunne hjælpe dig, så du bedre kan sove, hvis du præcist ved, hvordan du skal håndtere det, hvis du så vågner med et anfald i løbet af natten.
For mig lyder det som om, at du er blevet angst for den frygt, der følger med anfaldet. Altså simpelthen frygt for at dø. Og det er jo ikke mærkeligt, at man er bange for det, hvis man rent faktisk ikke kan få vejret.
PS.: Jeg kan se, at du har tilføjet et PS, efter jeg har skrevet dette svar. Det er rigtigt godt, at du har fået noget mere ro på og har fundet en måde at tackle det på.
Mange hilsner Helene
Ja, det er det, der er problemet med frygt. At selvom situationen er overstået og det måske aldrig kommer til at ske igen, så har man oplevet følelsen af frygt. Dermed er der skabt en angst for, at der kommer til at ske noget tilsvarende igen. Man begynder at bekymre sig og kommer til at frygte situationer, der minder om dengang, det skete og prøver at undgå den slags situationer. Meget af det foregår helt ubevidst. Så frygten ligger sådan set i éns underbevidsthed, selvom man ikke går og tænker på det.
Derfor kan du f.eks. have svært ved at gå i seng og slappe af og falde i søvn, fordi situationen minder om den nat, hvor du fik anfaldet. Så begynder du at blive urolig og angst, når du skal i seng. Man kan sige, at din underbevidsthed giver dig følelsen af angst, fordi den vil beskytte dig mod, at noget lignende sker igen. Din underbevidsthed vil ikke have, at du ligger i sengen og sover, fordi den mener, at det er farligt for dig. I underbevidstheden er sengen, det at sove og frygten for at dø af et anfald, nu blevet knyttet sammen og forbindes med hinanden.
Det er bare ikke altid, at underbevidstheden er så logisk. Du er selvfølgeligt nødt til at kunne komme i seng og sove og du kan jo også få et anfald på andre tidspunkter. Den bedste måde at håndtere det på er derfor, hvis du altid ved, hvad du skal gøre, når du får et anfald. Hvis du føler, at du har rimelig kontrol over situationen, kan du undgå, at der går panik i dig og så vil du føle mindre angst og frygt og anfaldet vil måske hurtigere gå over.
Hvis det på et tidspunkt er noget, du får lyst til eller hvis det er noget, der kunne lyde som en mulighed, så kan hypnose være rigtig god til at gøre en sådan angst eller frygt mindre, så den ikke belaster dig så meget længere.
Hilsen Helene
Forresten.. er begyndt at hoste sådan nogle brune klatter op.. det ret klamt.. men jeg har ikke røget i en uge nu kan det være pga jeg ikke ryger mere??
Det er sandsynligvis, fordi du er holdt op med at ryge, at du hoster slim op. Lungerne begynder at rense affaldsstofferne ud, så det er positivt.
Hilsen Helene
Jeg er en 21 årig ung mand, som selv har oplevet noget lignende. Dog er det mest skræmmende, at jeg ikke kan få konstateret astma. Min lungefunktion er åbenbart god nok, selvom at jeg klager over vejrtrækningsbesvær EFTER fysisk aktivitet, målte lægen bare lige mit Peak Flow(nogle offentlige læger, årh!!) men nok om det..
Jeg er selv en rigtig hård negl, og er der skal meget til at skræmme mig. Jeg har efter nogle års misbrug af Hash, Nikotin - weekender sprut etc. oplevet at falde om et par gange, med akkurat samme symptomer som du beskriver , alle gangene meget påvirket.
Den sidste gang, var jeg så ikke særligt påvirket, hvilket har fået mig til at droppe alt røg, og kun drikke i weekenderne. Jeg har så oplevet at selve anfaldet var på vej tilbage, uden at jeg på nogen måde var påvirket.
Dog skal det siges at jeg både før og efter det sidste anfald faktisk har været sygeligt deprimeret - og efter fokuseret på mit helbred, altså nærmest har været angst for angst.. Det gør jo absolut ikke sagen bedre.
Men det jeg vil sige er, at jeg har flere gange mistet bevidstheden fuldstændigt, hvilket munder ud i en form for epileptisk anfald, meget ubehageligt. Men umidelbart sidder meget af det i psyken, og vejrtrækningen, så prøv at trække vejret så normalt som muligt, (dybt er ikke nødvendigvis det bedste, siger mine erfaringer mig) Dette er selvfølgeligt med hensyn til anfaldende. Har du det for øvrigt også sådan at koncentrationsevnen er endnu mere udsat når du får "for fornemmelsen" for et anfald? hvis du altså har prøvet det uden for søvn tilstand?
Hvis du gider at skrive hvad du finder ud af, vil jeg blive glad, min læge er nemlig blank som et spejl.
undskyld rodet, mvh. noloop88
Når din mor har bemærket depressionslignende symptomer hos dig en måneds tid, så er det rigtig vigtigt at du får talt med en læge/psykiater om depression og angst.
Og ja; en begyndende depression kan godt forværres drastisk lige pludselig ved en kritisk oplevelse, og det lyder som om, at du havde et angstanfald den nat, som var en uhyggelig oplevelse for dig.
Jeg kan lige tilføje, at TRUXAL ganske rigtigt som du siger ikke bruges til at behandle depression. Truxal benyttes dog blandt andet som beroligende medicin, og ud fra hvad jeg kan læse, har du fået dem for at dæmpe den underliggende angstfølelse du går med hele tiden. Det vil forhåbentlig være nok til at du kan klare dig nogenlunde indtil du kommer i gang med behandling hos din egen læge eller bliver henvist til en psykiater.
Venligst A
P.S. Rolig musik og fokus på at slappe af i kroppen er også god hjælp ved angst; det samme kan et varmt bad være og/eller at forsøge at afbryde følelsen ved at gøre noget andet; for eksempel at gå til din mor og sige det, spille et spil, eller gå igang med at bage en kage eller noget.... Bare forslag; ideen er at du skal berolige dig selv ved at flytte fokus til noget andet. Men det kan være drøn svært, det ved jeg godt.