Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

D-vitaminmangel.

Redigeret 25 marts, 2010, 07:27 i Vitaminer og mineraler
Hej jeg er en pige på 37. jeg begyndte at få ondt i mine led og gik til lægen og fik taget blodprøver. mit d vitamin var på 13. så jeg er begyndt på 80 mg d vitamin om dagen og en indsprøgtning en gang om ugen. det har jeg gjordt i 3 uger nu. og tager en masse smertestillende. men det er ikke væk endnu. er sygemeldt fortiden. jeg lider også af depression. så det er ikke nemt. er der nogen der ved hvorlang tid der går inden man får det godt. er træt af de kraftige smerter. er der nogen der har det som mig så skriv venligst. på forhånden tak.

Kommentarer

  • Hej

    Det var godt nok et lavt niveau. Så der kan sagtens gå 3-6 mdr. inden dine symptomer er forsvundet, afhænigt af hvor hurtigt dit niveau bliver normalt (mellem 125-200 nmol/l efter nyeste forskning).

    D-vitamin
    DEBAT
    Praktiserende Læge, Mogens Skovgaard, Praksis Jernbane Alle 84, Vanløse. E-mail: dms@dadlnet.dk

    D-vitamin har vist sig ikke kun at have betydning for knogler og muskler, men også for immunapparatet. Flere studier tyder på, at incidensen og mortaliteten er lavere for flere af de hyppigste kræftsygdomme (prostata-, tyktarms-, bryst- og æggestokkræft) samt for sygdomme, hvor inflammatoriske processer indgår i patogenesen (dissemineret sklerose, betændelse i tarmen, sukkersyge hos unge m.m.), hvis D-vitaminindholdet i blodet er over 80 nmol/l (lab.ref. i Danmark: 45-150).

    Der er indtil nu fundet D-vitamin-receptorprotein i immunologisk kompetente celler i følgende organer: knogler, nervevæv, brystkirtler, fedt, tarme, nyrer, lever, bugspytkirtel, prostata og hud.
    Pga. en sammenhæng mellem overdreven soleksposition og hudkræft har Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i flere år advaret mod solens stråler, således at børn og voksne i Danmark undgår solen og anvender solcremer i sådan en grad, at sundhedstilstanden i befolkningen trues pga. for lidt D-vitamin i kroppen.

    I ca. fire år har man på Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium kunnet måle indholdet af D-vitamin (25OHD) i blodet. Jeg begyndte med at bestemme D-vitaminniveauet hos de blege, de trætte og patienter med hyppige infektioner eller langsom sårheling samt dem med vinterdepressioner og de hyperpigmenterede. Endvidere undersøgtes patienter med kræft og autoimmune sygdomme samt patienter med diffuse muskelsymptomer. Senere indgik D-vitaminanalyserne også i almindelige sundhedsundersøgelser. Det viste sig, at en meget stor del af de undersøgte havde ekstremt lave værdier.
    Resultatet af mine førstegangs-D-vitaminbestemmelser hos 321 patienter var som følger: 30% (97 patienter) havde under den danske rekommanderede grænse på 50 nmol/l, 16,8% (54 patienter) havde svært underskud med under 25 nmol/l), og 81,6% (262 patienter) havde under den optimale D-vitamin-koncentration på ca. 80 nmol/l. Dvs. at kun 18,4% havde »optimale« værdier.

    Mine anbefalinger er derfor: 1) Tilstræb ca. en halv time i solen dagligt midt på dagen. Dette skulle være nok til at sikre sufficient D-vitamin-produktion om sommeren, hvis solen skinner. 2) Undgå naturligvis solskoldning. 3) Undgå kraftig pigmentering, da melanin hindrer dannelsen af D-vitamin i huden. 4) Brug kun solcremer i Danmark i ekstreme situationer. 5) Beskyt hellere med tøj/hat eller søg skygge. 6) Spis fed fisk dagligt: laks, makrel, sild eller sardin.

    Forslag til generelle anbefalinger af tilskud af D3-vitamin i Danmark: børn på 1-10 år: 25 mikrogram dagligt (en spiseskefuld levertran indeholder 30 mikrogram). Personer over ti år: 50 mikrogram dagligt. Personer, der opholder sig inden døre kl. 10-15: 100 mikrogram dagligt.

    Behandling af D-vitamin-mangel: Under 25 nmol/l: 7 x 35 mikrogram dagligt. Under 50 nmol/l: 6 x 35 mikrogram dagligt. Under 80 nmol/l: 3 x 35 mikrogram daglig (D3-vitamintabletter kan fås i håndkøb i Danmark på 35 mikrogram, i USA på 50 mikrogram). Disse doser er nødvendige for at få 25OHD over 80 nmol/l (der er ikke påvist bivirkninger ved indtagelse af 250 mikrogram D3-vitamin dagligt).Kontroller S-D-vitamin, S-calcium, S-creatinin og basiske fosfataser efter tre måneder og juster dosis. Kontroller at patienten indtager den ordinerede mængde D-vitamin, hvis 25OHD ikke er steget (pga. myten om D-vitamin-intoksikation (nefrokalcinose?) fraråder personalet på apotekerne og sygehusene ofte de anførte rekommandationer!)

    Husk: Når man tager D3-vitamin tilskud skal det tages sammen med ex. et hovedmåltid, da det skal bruge fedt for at blive opløst.

    Hilsen Niels
  • Hej Clemmelene
    Jeg har ikke prøvet at have D-vitamin-mangel, men jeg har prøvet at have depression, så jeg forstår udmærket, at du har det meget dårligt.

    Ud over Nielses udmærkede råd om at tage D3-vitaminerne sammen med noget, der indeholder fedtstof, så vil jeg råde dig til at tage calcium (kalk) og magnesium også. Det gælder også, selv om din læge skulle have sagt, at du ikke mangler kalk.

    Jeg har faktisk for ikke så længe rådet en anden til at tage calcium og magnesium sammen med D-vitamin, men vedkommende skrev, at lægen havde sagt, at hun ikke manglede calcium, og at det derfor ikke var nødvendigt at tage calcium. Desværre kendte jeg ikke lige forklaringen på, hvorfor det er nødvendigt alligevel, men den kender jeg nu, og du kan læse den her (ganske vist på engelsk):

    http://www.westonaprice.org/The-Miracle ... min-D.html

    Sagen er, at en af D-vitamins funktioner er at kontrollere calcium-niveauet i blodet. Hvis du tager en hel masse D-vitamin, hvilket du jo er nødt til, når du i den grad mangler det, og hvis du ikke samtidig sørger for, at der er tilstrækkeligt med calcium og magnesium i maden eller i form af tilskud, så vil calcium forsvinde fra dine knogler ud i blodet. Og man plejer at sige, at man aldrig må tage calcium uden at tage magnesium også. Man plejer at sige, at man skal tage f.eks. 1000 mg calcium til 500 mg magnesium, altså dobbelt så meget calcium som magnesium, men der findes et udmærket produkt, der hedder Calmag, og i dette produkt er der lige meget calcium og magnesium, og det er vist også godt.

    Jeg tror, at dine smerter forsvinder hurtigere, hvis du tager både D-vitamin, fiskeolie, calcium og magnesium, for på den måde risikerer du ikke, at dine knogler afkalker.

    Altså: Tag aldrig D-vitamin uden fedtstof, og aldrig D-vitamin uden calcium, og aldrig calcium uden magnesium!

    Det vil være en god ide at bruge fiskeolie, fordi fiskeolie er kendt for at kunne fremme helbredelsen af depression.

    Men nu skal det hele jo ikke handle om kemi. Jeg håber for dig, at dine smerter og din depression snart forsvinder. Men jeg tror, at det er vigtigt, at du giver dig rigtig god tid til at blive ordentlig rask. Vær god ved dig selv.

    God bedring

    Kameliadamen
  • tak for din støtte. jeg håber også snart det forsvinder.
  • Hvordan kan det være det gør ondt i leddene fordi man d vitaminmangel. det er især min fingre overarme og knæer. Og hvad er årsagen til at jeg er kommet til at mangle D vitamin. jeg har i mange år taget fontex og engang imellem alprazolam. jeg ville gerne høre fra andre der har prøvet og have vitaminmangel.
  • Hej Clemmelene

    Jeg vil råde dig til at læse noget om D-vitamin og D-vitaminmangel, f.eks. disse to Internetsider:

    http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm

    http://www.osteoporose-f.dk/index.php?id=68

    Du spørger, hvorfor du har fået D-vitaminmangel. Eksperter anslår, at ca. 45 % af danskerne har D-vitaminmangel, og årsagen skulle være, at danskerne er blevet advaret mod sollys, fordi der er fare for, at for meget sol kan give hudkræft.

    Under alle omstændigheder får vi det meste af vores D-vitamin fra sollys og fisk, og hvis du ikke spiser ret meget fisk, kan det være forklaringen. Sollys får vi jo ikke så meget af her om vinteren. De fleste mennesker er nødt til at tage tilskud af D-vitamin om vinteren. Ellers vil de komme til at mangle D-vitamin.

    Du skriver, at du har taget Fontex og alprazolan. Det er rigtigt, at medicin kan være årsag til mangel på visse vitaminer og mineraler, men jeg har ikke fundet tegn på, at netop de to midler skulle være kendt for at være årsag til D-vitaminmangel. Du kan se en oversigt over lægemiddelbetingede mangler her:

    http://www.dsgnet.dk/Sites/mfjartikler/ ... dsgnet.asp

    Men D-vitamin-mangel kan sagtens være (medvirkende) årsag til depression. Det er en kendt sag. Årsagen til dette står i det engelsksprogede link, som jeg gav dig i et tidligere indlæg, nemlig dette:

    http://www.westonaprice.org/The-Miracle ... min-D.html

    Du kan se, at D-vitamin har betydning for produktionen af bl.a. dopamin og noradrenalin, som er signalstoffer, som hjernen har brug for. Hvis vi mangler disse signalstoffer, kan vi få en depression.

    Du spørger, hvorfor det gør ondt, når man mangler D-vitamin. D-vitamin er nødvendigt i alle muskler og knogler. Særligt hvad knoglerne angår, synes jeg, at det er nemt at forstå, hvorfor det gør ondt. Hvis der mangler D-vitamin afkalkes knoglerne. Jeg forestiller mig, at en sådan afkalkning må gøre meget ondt.

    Jeg har jo ikke selv prøvet at have D-vitamin-mangel. Jeg håber, at der er nogle, der har prøvet det, som vil skrive lidt om, hvordan det har været for dem.

    Husk: Tag aldrig D-vitamin uden fedtstof, og aldrig D-vitamin uden calcium, og aldrig calcium uden magnesium!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • http://www.kropogkost.dk/knogleskoerhed ... ine-mu.htm


    Kan se på at denne bruger spørger om årsagen til smerter ved D-vitamin mangel og synes man får nogle gode svar her.

    Der er også omtalt noget medicin der kan være årsag..med hensyn til antidepressiv medicin har jeg også selv haft den tanke at lever og nyre måske er blevet påvirket af denne medicin??? men det ses ikke nogen steder
    jeg må hellere sige endnu ..for det kan jo være at der kommer en undersøgelse der viser om personer med depressioner der har været i behandling med dvs former for medicin har størrer risiko for at udvikle mangel.
    Jeg synes det er lidt skræmmende at tænke på at man måske har fået en depression af mangel og så bevirker medicinen at man kommer til at mangle vitaminer og denne mangel giver en ny depression i værste fald....

    (dette er udtryk for mine egne tanker)

    I artiklen står der bla at mangel kan give nakkesmerter og der skal man måske finde årsagen til at nogle bliver deres migræne kvit når de kommer op i et normelt niveau.
Log in eller Registrér for at kommentere.