Kæreste med borderline?
Jeg har mødt en pige som lider af både borderline, angst og så har hun en vinterdepression oven i. Som i nok kan høre er det lidt af en mundfuld, men selvom det er svært og hårdt, så vil jeg ikke bare opgive hende, for hun er jo sød og dejlig når jeg engang imellem får et glimt af den pige der gemmer sig inde under.
Hvad skal jeg vide for at kunne tackle en pige som hende? Hvordan kommer jeg tættere på hende og får hende til at åbne op?
Jeg håber i kan hjælpe mig. På forhånd, tak.
Hvad skal jeg vide for at kunne tackle en pige som hende? Hvordan kommer jeg tættere på hende og får hende til at åbne op?
Jeg håber i kan hjælpe mig. På forhånd, tak.
Kommentarer
Jeg ved ikke, om du kan gøre så meget for at få hende til at åbne sig. Jeg ved heller ikke, om du kan komme så tæt på hende, så du kan finde den pige, der gemmer sig indenunder frem. Det er hende selv, der skal turde gøre det. Jeg håber, at hun får noget terapeutisk/psykologisk behandling.
Man må vel altid som udgangspunkt, når man har med andre mennesker at gøre, regne med, at 'What you see, is what you get'. Begynder man at prøve at grave sig ind til noget, der gemmer sig derinde et sted og som man kun ser glimtvis, så risikerer man at blive sørgeligt skuffet og meget frustreret, for det er ikke sikkert, at man nogensinde får mere end det.
Men derudover er der da nogle ting, man kan gøre for at skabe så stærkt et forhold som muligt og det gælder vel for så vidt i alle relationer:
* Åben kommunikation starter hos én selv: Vær selv åben omkring dine tanker og følelser. Sæt ord på - også på dine ønsker og forventninger.
* Vær fremfor alt ærlig omkring dine tanker, følelser, behov og grænser. Ikke noget med at f.eks. at sige: 'Der er da ikke noget i vejen', hvis der faktisk er noget i vejen. Man kan tydeligt se, at det så ikke er sandt, hvad der bliver sagt. Det man siger og det man gør, må svare til hinanden. Også selvom det kan være rigtigt svært at sætte ord på og være så åben og ærlig om, hvordan man faktisk har det.
* Åben dialog kræver også, at man lytter, reflekterer og lader være med at gå i forsvarsposition.
* Lyt og prøv at forstå. Måske forstår du ikke, men så accepter, at hun har det, som hun har det og at du ikke som sådan kan hjælpe hende.
* Tillid er grundlaget for alt. Hun må kunne føle, at det er trygt at åbne sig for dig. At det hun siger, bliver positivt modtaget og at du kan tackle det.
* Derfor er det også vigtigt, at dine ord altid stemmer overens med dine handlinger. Også i forhold til mindre ting. Ikke noget med at sige, at jeg kommer om ½ time og så går der 1½. Hvis du lover at tage opvasken, så tager du den faktisk o.s.v. Vær præcis og konkret, når du lover noget.
* Undgå at gøre noget, der kan skræmme hende og trigge hendes angst.
* Undgå at presse hende ud over hendes egne grænser. Al forandring må komme indefra.
* Respekter altid hendes grænser - ligesom du må være meget tydelig omkring dine egne grænser og kræve, at de respekteres.
* Undgå magtkampe. Det kan være meget svært for de opstår let i et forhold uden, at man er bevidst om det. Opdager man en magtkamp, hvor det handler om at vinde, så er tingene kørt af sporet, for en magtkamp har aldrig nogen vindere, kun tabere. Sig fra overfor magtkampe og prøv at få en dialog i gang i stedet for.
* Undgå misbrugs- og medmisbrugsadfærd (for at forstå dette, skal man måske læse lidt om det). Derfor er alkohol og andre stoffer i forholdet absolut af det onde.
Hun er givetvis ekstra sensibel overfor al stress og pres. Undgå at skabe turbulens og dramaer. Mange med psykiske problemer lever i en følelsesmæssig rutschebane, hvor omgivelserne dårligt kan undgå at ryge med på vognen. Disse ture er destruktive og bør standses, uanset hvem af parterne, der skaber dem.
Og endeligt: Kan I grine sammen, så har du gode kort på hånden :-) Det er så vigtigt.
Det var det, jeg lige kan komme i tanke om på stående fod. Men der gives jo aldrig nogen facitliste. Mennesker med disse lidelser har måske nok nogle fællestræk men er ellers lige så forskellige som alle andre.
Og så vil jeg lige sige, at jeg selv har fået diagnosticeret PTSD, borderline og generaliseret angst men jeg er ikke depressiv.
Hilsen Helene
Hun er 23 år nu, hvordan er hendes muligheder for at få det bedre med alderen?
Ja, der er ingen tvivl om, at Jeres forhold vil komme til at stille store krav til dig selv (og til din kæreste) og I vil givetvis møde mange udfordringer, I må forholde Jer til. Men som sagt - vover du det og magter du det, kan du også selv komme til at lære rigtigt meget - ikke mindst om dig selv og dine egne grænser o.s.v.
Hendes muligheder for at få det bedre, afhænger fuldstændigt af, hvilken professionel hjælp hun får. Det afhænger også af, om hun er i stand til at arbejde med sig selv og årsagerne til, at hun har det, som hun har det. Samt det afhænger af, hvordan hendes livssituation i øvrigt er på alle livsområder - om den er tryg, tilfredsstillende og rimeligt stress-fri.
Borderline, angst og depression er ikke noget, man 'vokser' sig fra. Det er tilstande, der kan blive bedre, hvis man får den rigtige behandling og som man kan lære at blive bedre til at tackle, hvis man lærer sig selv bedre at kende og begynder at kunne mærke, hvad der skaber hhv. forværring og bedring. Det er givetvis en livslang proces.
Men med den rigtige hjælp og støtte på alle fronter i livet, kan man ved at arbejde med sig selv få skabt sig et godt liv med en god livskvalitet. Det er ikke nødvendigvis særligt let eller smertefrit men det kan lykkes.
Hilsen Helene
I skal samarbejde om at blive fælles trygge i det her forhold. Du skal blive tryg ved hendes humørsvingninger og lære at rumme dem; og ikke tage vredesudbrud og tilfælde af ked-af-dethed alt for personligt; heller ikke hvis du får skylden :-) Hun skal blive tryg ved at være tilstede i nuet med dig. Hun skal finde mod til at give sig hen til forelskelsen og stole på at du vil hende. Hun skal lære at sætte ord på sin sygdom og sine følelser. Og I skal begge øve jer i at TALE og sætte ord på skuffelser og glæder.
Det er vigtigt, at du stiller spørgsmål - både ved jævnlige samtaler omkring hendes generelle problemstillinger og i konkrete situationer. "Hvordan oplever du selv din sygdom?". "Har du lige nu brug for et kram eller for at jeg går en tur rundt om bygningen?".
Følelser kan være enormt svære at rumme; og det kan være svært at give udtryk for den rigtige - jeg kunne personligt tidligere virke agressiv men i virkeligheden være ked af det og have brug for at blive holdt om. Jeg kan virke træt eller fjern; og enten er jeg ganske enkelt tom for tanker og energi, andre gange er jeg plaget af angst (SPØRG hvordan hun oplever angst) eller af triste tanker. Lyt og fortæl hvad du hører. "Det jeg hører dig sige er...", "Er det rigtig forstået, at...".
Du kan spørge hende, om hun kan anbefale noget litteratur. I må i fællesskab finde ud af, om du eller I begge eventuelt skal læse noget som udgangspunkt for jeres samtale, og så tale ud fra det I har læst (for eksempel hvad passer på hende, hvad gør ikke).
Du kan læse mere rundt omkring på nettet, og finde litteraturhenvisninger på borderlineforeningen.dk. Men start med at tale med hende. Hun er den der bedst kan fortælle dig hvad du skal være opmærksom på :-)
Og husk så lige på ikke at gå i panik nu, ikke!!! Hun er bare et menneske. Du har nok også nogle ting ved din personlighed som hun kan have behov for at vide hvordan hun skal forholde sig til :-)
De bedste ønsker til jer og HURRA for dig!