Knækbrød, kun knækbrød.. ??
Min veninde har en overbevisning om at hun kan leve af 7-10 stykker knækbrød om dagen, (Juice og vand for resten). Er der nogen der kan give mig en god beskrivelse af hvorfor hun ikke kan det, så jeg kan få hende overbevidst om at det FORKERT..
Så mange svar/beskrivelser PLEASE.
(Hun har brug for hælp)
Så mange svar/beskrivelser PLEASE.
(Hun har brug for hælp)
Kommentarer
Jeg tror desværre ikke, at der er nogen, der kan overbevise din veninde, hvis hun selv føler, at det er det rigtige, hun gør.
Men du har selvfølgeligt ret. Det er bestemt ikke sundt for hende at leve på denne måde. Hun kommer i underskud af vigtige vitaminer og mineraler, hvilket kan give alle mulige problemer. Bl.a. kan mangel på B-vitaminer give et 'sart' nervesystem, så man lettere får det psykisk dårligt, bliver deprimeret, miste appetitten og derfor komme til at spise mere usundt m.m. Mangel på C-vitaminer kan bl.a. betyde, at man lettere bliver syg, mangel på A-vitaminer kan betyde, at man får problemer med slimhinderne, får øjenproblemer, lettere til halsbetændelse m.m. Flere af vitaminer og mineralerne er bl.a. også vigtige for, at vi kan koncentrere os og samle tankerne.
Dette er kun lige en smule følgevirkninger af at mangle tre af vitaminerne. Der er jo mange flere vitaminer og mineraler og alle har deres vigtige funktioner for krop og sind. Derfor er det vigtigt at få en varieret kost, så man over en periode får alle de vitaminer og mineraler, man har brug for. Det er kroppens byggesten og de holder kroppen og sindet sundt og giver energi.
Hvis man vil tabe sig eller holde vægten på en sund måde, så er det nødvendigt, at man spiser sundt og alsidigt. Man skal også røre sig og det kan man mangle energi til, når man ikke får de næringsstoffer, kroppen behøver. Udover vitaminer og mineraler skal man have både protein, (sunde) fedtstoffer og (sunde) kulhydrater. Proteiner får man igennem æg, fisk og kød. De sunde fedtstoffer kan man få af plante- og fiskeolier. Kulhydraterne er frugt og grøntsager. Som du måske har hørt, skal man helst have 600 g frugt og grønt hver dag (ca. ½ af hvert). Derudover skal man helst drikke 1½-2 liter vand om dagen, så kroppen får væske nok og får renset affaldsstofferne ud.
Med den kost du beskriver, får din veninde alt for mange kulhydrater både gennem knækbrøddet og gennem juicen. Tilgengæld får hun ingen proteiner med mindre hun kommer kødpålæg på knækbrøddet. Uden proteiner mister hun muskelmasse og muskelkraft. Hun får heller ingen sunde fedtstoffer, hvilket kan påvirke både hendes nervesystem og hendes koncentrationsevne. At hun får så mange kulhydrater kan få hendes nervesystem til at 'skrige', så hun lettere bliver vred, ked af det og i det hele taget kan blive mere humørsvingende og nærtagende.
Du er bekymret for hende. Jeg tænker, at du måske fornemmer, at hun kan have en decideret spiseforstyrrelse. Hvis det er tilfældet, så tror jeg ikke, at du er i stand til at få hende til at spise sundere. Så skal der nogle voksne ind over, som kan sørge for, at hun får noget professionel hjælp. En spiseforstyrrelse kan være meget let at skabe men utrolig svær at slippe af med igen. Hvis det er tilfældet, er det guld værd, at hun har en veninde, der kan sige, at nu går det her altså ikke længere, for det vil hun i så fald ikke selv kunne forstå.
Mange hilsner Helene