Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kvalme og ikke særlig sulten ?

Hej

Jeg vil høre om nogle kender til mine symptomer... Det er en lidt længere forklaring da det har stået på et stykke tid, så jeg håber i har tid :o)

Engang i september/oktober fik jeg pludselig på et spillejob (er musiker) kvalme, og hver gang jeg skulle synge blev det værre... Jeg fik det bedre på vej hjem, og tænkte ikke over det i ugerne efter.. på næste spillejob 14 dage efter skete det igen, og i den efterfølgende uge gik jeg med kvalme og halsbrænd..
Jeg var oppe hos lægen som tog en pusteprøve og en blodprøve som begge viste ingenting... Jeg har i den periode ikke spist særlig sundt (vil jeg godt indrømme) og har nok fået lidt for meget slik og kage. Så jeg prøvede at skære lidt ned på det hvilket hjalp lidt... Men generelt kunne jeg ikke spise særlig meget før jeg blev mæt... Og kom jeg til at spise lidt for meget fik jeg kvalme senere på aftenen, og hele dagen efter..

Jeg har nu prøvet lidt af hver, og her siden 1. Januar har jeg spist helt almindelig morgenmad, frokost og aftensmad uden noget som helst slik og kage og jeg har kun spist hvad jeg kunne... Det har gjort at jeg har det bedre og har ikke problemet med kvalme og halsbrænd, og heller ikke luft i maven som jeg også har haft til tider...

Men problemet er der stadig i den grad at jeg bliver hurtigt mæt, og ikke bliver specielt sulten i løbet af dagen... Jeg kan stå op om morgenen og spise en enkelt morgenbolle af en art, og så er jeg mæt.. Så bliver jeg først små sulten ved 1-2 tiden og kan kun spise 1 skive rugbrød, og så spiser jeg aftensmad ved 18 tiden uden at være specielt sulten... Det er bare som om at maden ligger meget længe i maven og ikke rigtig kommer videre... Jeg kan også have spist noget til frokost, og får jeg et lille opstød kan jeg smage maden kl 11 om aftenen...

Jeg har det ellers helt fint, er ikke træt, har almindelig afføring og fungere fint... Jeg er bare ikke sulten og bliver hurtigt mæt. Og kan helt klart mærke hvornår jeg ikke skal spise mere før jeg ville få det dårligt...

Min egen læge har ingen bud, men siger at hvis det var mavesår og den vej ville jeg have ondt..


Så mit spørgsmål er jo om man simpelthen kan have en periode hvor man bare fordøjer maden meget langsomt, om tarmene måske har fået for meget kage og trænger til madpause eller hvad der kan være galt...


Håber at høre fra jer

mvh

Kommentarer

  • Hej Maveonde

    Jeg ville bare høre om du evt. har været stresset da kvalmen begyndte at komme? Stress kan nogen gange fremkalde det, men det kan stadig være en kombination af mange ting på én gang.

    Og har du tabt di i forbindelse hermed og over hvor lang tid?

    Jeg døjer selv med det samme og er begyndt at undre mig over kvalme i så lang tid og har nu tabt mig 6,5 kg på ca 6 mdr.
    Desuden har jeg det samme problem som dig med at for meget mad, giver kvalme og sure opstød hele aftenen og gør det svært at falde i søvn.

    Glæder mig til at se videre svar på debatten :)
  • Hej og tak for svaret...

    Ja det lyder da af lidt det samme...
    Jeg mener ikke selv at jeg er stresset... Jeg er som sagt musiker, og lever af det.. Så jeg gør hjemme og hygger mig Søndag til Fredag og har det godt med vores spillejobs.. Så en stresset hvordag mener jeg ikke at have..

    Dog kan jeg mærke at de små-nerver der kommer når man skal på, de forværre det... Jeg er ikke normalt nervøs når jeg skal på overhovedet, men selvfølgelig er man lidt spændt eller sådan.. Og det er nok til at forværre det... Specielt hvis der også er varmt... Nerver og varme er jo også noget tarme reagere på, så jeg har ehel tiden fornemmet at det er et tarmproblem...

    Jeg har haft ret svært ved at fortælle folk hvordan jeg har det, for det er jo ikke sådan rigtig kvalme, somjeg har lyst til at kaste op.. Det er mere sådan en konstant rumlen, der lige jævnligt vender sig i maven og rammer kvalme punkter... Er det også sådan du har det ?
  • Ja det lyder da ikke til du har noget at stresse over, men det behøver ikke være fordi man laver utrolig meget i løbet af en dag, at man kan begynde at stresse. Man har en individuel stresstærskel.
    Det kan også være at du bare har oplevet noget, som har gjort at du måske har haft lidt mere at tænke over i hverdagene, det tror jeg måske er grunden til min kvalme.

    Men ja det er svært at forklare hvordan det er. Jeg får bare kvalme især om morgenen og aftenen, så spiser ikke så meget til morgen- eller aftensmad, men ind imellem genvinder jeg appetiten og kan spise som jeg gjorde "førhen".

    Det er bare en madlede som gør at jeg ikke får det godt når jeg spiser. Laver nogen gange sjov med at jeg spiser fordi jeg skal.

    Har ikke lyst til mad som jeg førhen elskede og grønt og frugt har jeg helt mistet lysten til.
  • Du skriver :" Det er bare som om at maden ligger meget længe i maven og ikke rigtig kommer videre... Jeg kan også have spist noget til frokost, og får jeg et lille opstød kan jeg smage maden kl 11 om aftenen..."
    Det fortæller at du har ret - der er noget galt i tarmfunktionen . Kan du lugte hvad du spiste for 24 t siden ? Prøv evt. at spise nogle bananer og læg mærke til lugten, også om natten. Og gå så til lægen og forlang en koloskopi (tarmtjek) .
    Jeg blev for nylig operet for tyktarmskræft og det var kun ved at insistere, at jeg fik en henvisning til speciallæge. De almindelige praktiserende læger, kan man ikke forvente har den dybe kendskab til alting. Min symptomer var som dine, bortset fra kvalme og jeg var lidt træt - men det var mørkt og vinter og kedeligt..
    Jeg ønsker for dig at det ikke er så alvorligt, men det er bedre at vide, end at
    handle for sent. I det hele taget - lyt efter og stol på din krop, som var det en bils reservedele. Man har selv ansvaret for sit liv. OG LAD VÆRE MED AT TÆNKE FOR MEGET - DET BLIVER MAN PSYKISK SYG AF. Gå til din læge........
    Held og lykke og tag ikke bekymringerne på forskud - måske er det noget uskadeligt - men få vished.
  • Hej "Maveproblem1"!

    Jeg skriver, fordi jeg selv lider af manglende appetit (jeg har oprettet en nyt emne med titlen "Galde i mavesækken og reduceret appetit"). Vores symptomer minder lidt om hinanden; dog har jeg ikke kvalme. Mit problem er som sagt, at galde løber fra min tolvfingertarm ind i min mavesæk, hvilket bevirker en langsom tømning af mavesækken og deraf følgende manglende appetit.

    Jeg har læst om en tilstand, som kaldes "gastroparese". Når man har denne tilstand, tømmer ens mavesæk sig langsommere over i tolvfingertarmen end normalt (med andre ord: maden ligger længere end normalt i mavesækken). Hovedsymptomerne på gastroparese er: kvalme/nær-opkastnings-episoder,
    smerter i maven, tidlig mæthedsfølelse, opkastning, oppustethed, appetitløshed, halsbrand, tilbageløb af føde til munden, ubehag i maven efter måltider, synkebesvær, vægttab, forstoppelse, diarre.
    Du giver udtryk for i hvert fald nogle af disse symptomer, så måske burde du lige tjekke denne tilstand. Du kan læse om den på www.gastroparese.dk

    Håber du kan bruge det til noget.
  • Forresten; det er vist mest folk med sukkersyge, der får gastroparese; men tilstanden kan også opstå hos folk, der ikke har sukkersyge (bare lige så du kan tage sandsynligheden for, at du har gastroparese i betragtning).
Log in eller Registrér for at kommentere.