Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Vegetar, sukkersyge og overvægtig

Redigeret 21 januar, 2010, 03:04 i Åben debat om overvægt
Min veninde har været vegetar i mange år. Som ung havde hun anoreksi. Hun kan stadig ikke lide at spise så for det meste får hun kun salat og lidt brød. Hendes sukkersyge som hun fik konstateret for ca. et år siden er ude af kontrol på trods af medicin. Hun mener hun er overvægtig, jeg mener hun er alvorligt fejlernæret, at hun ikke får energi nok, og slet ikke protein som kan opbygge kroppen og musklerne. Er der nogen der kan foreslå hvordan hendes kost kan blive mere lødig, når hun nu helst ikke vil spise? Jeg er meget bekymret for hende. Hun er altid syg.

Kommentarer

  • Hej
    Problemet er jo nok at hun stadig har et forkert forhold til sin krop. Jeg har selv en spiseforstyrrelse, så jeg ved hvor svært det er.
    Men det er vigtigt at få både kulhydrater, fedt og protein. Hvis hun er vegetar er det en god ide at spise bønner, der er mange proteiner i. Og groft brød og nødder. Jeg har også været vegetar, men spiser nu fisk og kylling. Det har været en god ting for mig. (Jeg kommer nok bare ikke til at spise kød). Man kan sagtens få hvad man har brug for, selvom man er vegetar, men det kræver at man spiser varieret.
    Men hun ved sikkert godt hvad der er sundt. Når hun har haft anoreksi har hun sikkert læst en masse om kost og sundhed. Jeg synes det er rigtig godt at du bekymrer dig om hende. Hun har brug for støtte.
  • Jeg regner fisk for fisk og kylling for fjerkræ. Med kød mener jeg oksekød og svinekød. Jeg er da ked af, hvis jeg ikke skrev det tydeligt nok, men jeg kan da ikke se hvad det har med sagen at gøre.
    I øvrigt har jeg ikke skrevet noget som helst om veganerkost.
  • Tak for jeres indlæg. Nu handler det jo ikke om veganerkost, men om en alvorlig SPISEFORSTYRRELSE der har medført flere følgesygdomme, hos en der også er vegetar (dvs. ikke spiser nogen former for kød). Det er svært at få én med et meget anstrengt forhold til mad til at spise, så jeg håber hun vil tage imod hjælp fra en professionel vejleder. Det har hun brug for. Har I flere gode råd til hvordan man kan gribe det an?
  • Hej Hansen

    Jeg kan godt forstå, at du føler dig magtesløs, og ovenstående diskussion om, hvad der er kød, og hvad der ikke er kød, og om veganerkost hjælper dig jo ikke!

    Sagen er jo, at din veninde er nødt til at hjælpe sig selv. Du kan jo ikke stoppe maden ned i halsen på hende. Hun er nødt til at indse, at hun er på vildspor.

    Det allerbedste ville være, hvis hun kunne få professionel hjælp, både til den psykiske side af sagen og til at rådgive om kosten. Men hvis ikke det kan lade sig gøre, fordi hun ikke vil indse, at der er et problem, kan disse links måske hjælpe:

    http://www.depnet.dk/universe5/debate/4158/default.aspx

    http://www.spiseforstyrrelser.net/index.htm

    Når det er en person, der selv har problemerne inde på livet, som anbefaler Internetsiden, så må der vel være håb om, at din veninde vil tage imod rådet.

    Ellers kan jeg foreslå følgende:

    Hvis din veninde hovedsageligt spiser salat og brød, ville jeg – hvis jeg var dig – komme med idéer til, hvordan den menu kan gøres til fuldgyldig kost. Personligt holder jeg meget af, hvad jeg kalder middagssalat, som udgør et helt måltid.

    Først og fremmest må brødet være af god kvalitet. Jeg køber fuldkornsmel fra Skærtoft Mølle til at bage brød af. Nu er det ikke sikkert, at din veninde orker at bage brød selv, men så må du råde hende til at købe brød af god kvalitet eller måske bage lidt til hende en gang imellem. Meget af det brød, man køber i butikkerne, er af ekstremt dårlig kvalitet (smager af pap og luft!).

    Min middagssalat består af noget proteinholdigt, plus mange forskellige grønsager – ikke bare grøn salat, tomat og agurk, som er udmærkede grønsager om sommeren, når der er sæson for dem, men som i øvrigt især består af vand. Brug gerne dybfrostgrønsager som majs og ærter, eller let stegte grønsager som peberfrugt, som smager vidunderligt i en salat.

    Når din veninde er vegetar, er proteinet i middagssalaten jo nødt til at være vegetarisk. Jeg kan foreslå kogte kikærter, kogt æg eller fetaost. Jeg plejer at sætte et halvt kilo kikærter i blød, koge dem og opbevare dem i fryseren. Så har jeg altid protein til min middagssalat.

    Glem ikke dressingen! Det er vigtigt, at din veninde får en god dressing, der kan give hende de nødvendige fedtstoffer. En købedressing dur ikke! Jeg laver dressing efter følgende opskrift:

    3 spiseskefulde rapsolie (i god kvalitet, helst økologisk – rapsolie opbevarer man i køleskabet, når den først er åbnet)
    1 spiseskefuld vineddike
    ½ teskefuld fransk sennep
    hvidløg efter smag, samt salt og peber

    I øvrigt kan jeg anbefale de to kogebøger af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz, der hedder ”Suveræne salater og brillante buffeter” og ”Flere suveræne salater og brillante buffeter”.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.