hypnose
Hej
Jeg ved ikke hvor jeg skal skrive det her, men gør det her...
Er der nogle der kender til hypnose, hvor man åbner op for eventuelle ting der er sket i barndommen? Jeg har altid, eller i mange år, følt at der manglede noget. At der er noget vigtigt jeg har glemt. Og det undrer mig, at min mor har fortalt, at jeg blev mere indadvendt, efter jeg havde været på en indre missionsk sommerlejr, som barn. Jeg tænker på om de kan have sagt noget ubehageligt til mig eller sådan. Men min psykolog har sagt at der er en del, der under hypnose kommer i tanke om seksuelle overgreb, som i virkeligheden ikke har fundet sted. Er der nogle der har hørt om det?
Jeg ved ikke hvor jeg skal skrive det her, men gør det her...
Er der nogle der kender til hypnose, hvor man åbner op for eventuelle ting der er sket i barndommen? Jeg har altid, eller i mange år, følt at der manglede noget. At der er noget vigtigt jeg har glemt. Og det undrer mig, at min mor har fortalt, at jeg blev mere indadvendt, efter jeg havde været på en indre missionsk sommerlejr, som barn. Jeg tænker på om de kan have sagt noget ubehageligt til mig eller sådan. Men min psykolog har sagt at der er en del, der under hypnose kommer i tanke om seksuelle overgreb, som i virkeligheden ikke har fundet sted. Er der nogle der har hørt om det?
Kommentarer
Ja, jeg kender noget til hypnose, da jeg har gået i NLP- og hypnoterapi i 4½ år og i dette forløb har været i hypnose næsten 100 gange.
Der er meget delte meninger omkring begrebet 'falske erindringer'. Også blandt professionelle behandlere.
Jeg tror ikke, at falske erindringer er særligt almindeligt. Jeg tror mere på det modsatte: At der er rigtigt mange mennesker, der får virkelige erindringer frem om noget, der rent faktisk er sket - men at det er ting, der er umulige at forholde sig til og måske forekommer helt uhyrlige (som f.eks. seksuelle overgreb), så man afviser tanken om, at det kan have fundet sted. Det er lettere.
Det er meget forskelligt, hvordan folk oplever en hypnotisk trance. Nogle får tydelige billeder eller lyde frem i bevidstheden. Andre oplever ikke så visuelt tydeligt. For mig har det mest været fornemmelser, forståelse og indsigt, der er kommet frem i bevidstheden.
Nogle gange tog vi udgangspunkt i, hvad jeg her og nu følte i kroppen og arbejdede os tilbage til første gang, jeg oplevede denne følelse. Når situationen og følelsen blev koblet sammen, så blev traumet bevidst og der kunne arbejdes med det - med nye indfaldsvinkler og en voksen bevidsthed. Andre gange tog vi udgangspunkt i en situation, jeg altid havde husket. Når jeg under hypnose kom tilbage til situationen, så kom der som regel nogle detaljer frem, som jeg ikke havde været klar over bevidst og som var vigtige i min voksne forståelse af hændelsen og helheden.
Da jeg havde gået i terapi i tre måneder, blev jeg klar over, at jeg havde været udsat for incest. Det var jo ikke sådan, at visheden bare dumpede ned til mig som lyn fra en klar himmel. Det var en viden, der havde været gemt i underbevidstheden i så mange år og som gradvist begyndte at røre på sig, da jeg ikke længere var alene om at skulle håndtere den. Min underbevidsthed gav bare først slip og lod det komme frem, da jeg følte, at jeg ikke længere var alene (fordi jeg havde fundet den rigtige terapuet, som jeg havde tillid til). For det var selvfølgeligt et stort chok, når det hidtil havde været totalt fortrængt.
Det var heller ikke under selve hypnosen, at jeg fik 'hul igennem' og blev klar over det. Under den hypnotiske seance forud, havde jeg nogle følelser og fornemmelser, jeg ikke kunne sætte ord på. De var på en måde så genkendelige og så alligevel ikke. Jeg var dybt frustreret over, at jeg ikke kunne få frem, hvad det handlede om.
På vej hjem i toget, kom det så til mig. Det var som at få en hammer i hovedet: Jeg havde været udsat for seksuelle overgreb i én eller anden grad som barn.
Jeg VIDSTE, at det var sandheden. Men samtidigt var selve tanken så absurd, så jeg tænkte, at jeg måtte være blevet sindssyg, at jeg kunne tænke sådan noget.
Da jeg efterfølgende kom til terapi igen og talte med min terapeut om denne tvivl, sagde han til mig: 'Det allervigtigste lige nu er, at du stoler fuldstændigt på dine egne følelser og fornemmelser'. Det var den største gave at få. Han sagde ikke, at det var sket og han sagde ikke, at det ikke var sket. Han tog mig alvorligt og stolede på, hvad jeg selv følte og fornemmede og derfor turde jeg også begynde at stole på mig selv.
Jeg lærte hurtigt at mærke, hvad der er sandt og hvad der måske er sandt. Nu ved jeg, at kroppen har sin egen hukommelse. Kroppen husker. Jeg kunne MÆRKE sandheden og sandheden var følelsesmæssigt forløsende. Når der kom noget frem, jeg var i tvivl om, var sandt, så lod jeg det ligge. Enten ville tanken forsvinde eller også ville den komme tydeligere frem senere og med flere følelser, når jeg var klar til det.
Hvis det er falske erindringer, der kommer frem, så vil nok så meget bearbejdelse ikke hjælpe én til at få det bedre. Det ville svare til at behandle en sygdom, man ikke lider af!
Selvom jeg har været i hypnose så mange gange og jeg nu VED, hvad jeg har været udsat for som barn og hvordan det har påvirket mig, så er det slet ikke sådan, at jeg nu husker alt tydeligt. Der er stadigt et slags tågeslør, der gør, at jeg ikke kan SE tingene tydeligt. Derfor er det også lidt misvisende at tale om 'erindringer'. Jeg husker ikke, men jeg VED og det er det vigtigste. For nu forstår jeg mig selv og mine egne følelser. Jeg forstår, hvorfor jeg har haft det, som jeg har og at tingene er gået, som de er. Om andre mennesker så tror på mig eller mistror mig, det er sådan set ret lige meget. Jeg har ikke længere brug for at overbevise nogen om noget. Min virkelighed er min virkelighed.
For mig har hypnose uden tvivl været den helt rigtige behandlingsform og jeg fandt også den helt rigtige terapuet. Gennem hypnose skyder man sådan set genvej til underbevidstheden, der gemmer ALT, hvad vi har oplevet i vores liv. Derfor har vi selv alle svarene på alting i os selv. Vi skal 'bare' have hjælp til at komme i kontakt med vores underbevidsthed og så skal vi mødes med tillid og respekt for de ting, der kommer frem. Derved kan vi heles.
Mange hilsner Helene