Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Måske en anden kan give dig et råd.
Men jeg mener ikke, det er i orden at være så nervøs, når man skal køre.
Naturligvis må man skifte vejbane, men du må have lavet nogle fejl siden du dumper. Huskede du at se dig tilbage, vise af, o. s. v.
Det lyder som om, du slog over i en anden vejbane uden videre og den går ikke. Trafikken er farlig, og der er mange, der kører meget vildt. Så skulle vi andre gerne kunne holde hovedet "koldt."
Køreteknikken bør være i orden før man får kortet. Man kan ikke undskylde med, at man blev bange.
Du skulle ikke dømme dig selv så hårdt. Du er ikke alene. Jeg kender en, som var nervøs og hun dumpede to gange før hun fik kortet. Det er da ikke så sjovt med alle de penge, det koster. Men det er nu engang sådan. Det kan man ikke gøre noget ved.
Da jeg fik kørekort måtte jeg have 25 timer. Jeg var også nervøs. Men det må ikke mærkes i kørslen. Hvilket jeg godt kan forstå.
Tak for svaret,
men det handler ikke om, om den køresagkyndiges bedømmelse var rigtig eller ej. Jeg siger ikke, at det ikke var rigtigt at dumpe mig. Han ved helt sikkert, hvad han gør.
selvfølgelig skal man ikke ud på vejene før man er klar mit problem er jo bare, hvordan jeg bliver det..
Næe, det var jeg da godt klar over. Men jeg tror ikke du forstod, hvad jeg mente.
Jeg syntes du dømte dig selv for hårdt og forsøgte at forklare, at du ikke burde det. At du ikke er alene om at være nervøs.
Som en engang sagde til mig. Når du er nervøs for at gå over et gulv, medens alle kigger, så lad være med at tænke så meget på dig selv.
Men måske forstår du ikke, hvad jeg mener. Jeg syntes Helene kommer med et godt råd, det kunne du da prøve.
du er dumpet til køre prøven
ja men kære ven--det er der utrolig mange andre end dig der har
hvordan kommer jeg videre spørger du----
du må tage nogle flere timer
og det handler ikke om hvor mange timer du har kørt----det handler om at du kører til du er tryk --og tilpas ved rattet igen
det handler heller ikke om hvad andre syntes om dig --det er det der gør dig usikker ---det handler kun om dig selv ---en gang når du får kortet bliver du glad for dig selv
og siger yes jeg gjorde det ---
du holder ikke op nu --det vil du fortryde resten af livet---alle er nervøse når de skal til prøve --det var jeg også --jeg dumpede første gang ----men næste gang var herligt og gik alt for hurtigt --og det er glemt for mange år siden----
Du skriver at du er bange for at gå op igen til køreprøven, at du er perfektionist og at du er ked af det hele tiden.
Det var meget naturligt at du blev bange da du oplevede at lastbilen pludselig svingede ind foran dig. Du handlede pr. refleks og skiftede vognbane. Denne form for angst vil jeg mene er en naturlig angst, som vil forsvinde i løbet af et stykke tid. Men din angst er jo ikke forsvundet, skriver du. Man kan derfor sige at din naturlige angst har udviklet sig til en kronisk angst.
Der findes mange former for kronisk angst. Noget tyder på at din angst og perfektionisme hænger sammen. Derfor vil jeg anbefale dig at tale med din egen læge derom og bede lægen om at få en henvisning til en psykolog. Med psykologen kan du da tale om din perfektionisme, angst o.a.
På med vanten igen. Jeg havde et noget lignende, da jeg dumpede første gang til køreprøven. Jeg var vant til, at jeg altid kunne hvad jeg havde sat mig for. Og så dumpede jeg.
Det var næsten ubærligt.
Anden gang kørte jeg ligeså fint og fik kortet.
Kommentarer
Men jeg mener ikke, det er i orden at være så nervøs, når man skal køre.
Naturligvis må man skifte vejbane, men du må have lavet nogle fejl siden du dumper. Huskede du at se dig tilbage, vise af, o. s. v.
Det lyder som om, du slog over i en anden vejbane uden videre og den går ikke. Trafikken er farlig, og der er mange, der kører meget vildt. Så skulle vi andre gerne kunne holde hovedet "koldt."
Køreteknikken bør være i orden før man får kortet. Man kan ikke undskylde med, at man blev bange.
Du skulle ikke dømme dig selv så hårdt. Du er ikke alene. Jeg kender en, som var nervøs og hun dumpede to gange før hun fik kortet. Det er da ikke så sjovt med alle de penge, det koster. Men det er nu engang sådan. Det kan man ikke gøre noget ved.
Da jeg fik kørekort måtte jeg have 25 timer. Jeg var også nervøs. Men det må ikke mærkes i kørslen. Hvilket jeg godt kan forstå.
men det handler ikke om, om den køresagkyndiges bedømmelse var rigtig eller ej. Jeg siger ikke, at det ikke var rigtigt at dumpe mig. Han ved helt sikkert, hvad han gør.
selvfølgelig skal man ikke ud på vejene før man er klar
Mit forslag er, at du måske kunne prøve et par sessioner med hypnose. Det kan være meget effektivt til at få løst op for denne type angst.
Hilsen Helene
Næe, det var jeg da godt klar over. Men jeg tror ikke du forstod, hvad jeg mente.
Jeg syntes du dømte dig selv for hårdt og forsøgte at forklare, at du ikke burde det. At du ikke er alene om at være nervøs.
Som en engang sagde til mig. Når du er nervøs for at gå over et gulv, medens alle kigger, så lad være med at tænke så meget på dig selv.
Men måske forstår du ikke, hvad jeg mener. Jeg syntes Helene kommer med et godt råd, det kunne du da prøve.
ja men kære ven--det er der utrolig mange andre end dig der har
hvordan kommer jeg videre spørger du----
du må tage nogle flere timer
og det handler ikke om hvor mange timer du har kørt----det handler om at du kører til du er tryk --og tilpas ved rattet igen
det handler heller ikke om hvad andre syntes om dig --det er det der gør dig usikker ---det handler kun om dig selv ---en gang når du får kortet bliver du glad for dig selv
og siger yes jeg gjorde det ---
du holder ikke op nu --det vil du fortryde resten af livet---alle er nervøse når de skal til prøve --det var jeg også --jeg dumpede første gang ----men næste gang var herligt og gik alt for hurtigt --og det er glemt for mange år siden----
SÅ OP PÅ HESTEN IGEN
Det var meget naturligt at du blev bange da du oplevede at lastbilen pludselig svingede ind foran dig. Du handlede pr. refleks og skiftede vognbane. Denne form for angst vil jeg mene er en naturlig angst, som vil forsvinde i løbet af et stykke tid. Men din angst er jo ikke forsvundet, skriver du. Man kan derfor sige at din naturlige angst har udviklet sig til en kronisk angst.
Der findes mange former for kronisk angst. Noget tyder på at din angst og perfektionisme hænger sammen. Derfor vil jeg anbefale dig at tale med din egen læge derom og bede lægen om at få en henvisning til en psykolog. Med psykologen kan du da tale om din perfektionisme, angst o.a.
mvh
mask
Det var næsten ubærligt.
Anden gang kørte jeg ligeså fint og fik kortet.