Kvalme og dårlig mave
Jeg har i otte år haft problemer med maven. Det er som regel om morgenen når jeg lige er stået op. Jeg har dårlig mave, kvalme, nogen gange ondt i maven, og hver gang er det sådan, at når jeg slår en bøvs, så smager den simpelthen af rådne æg. Og når jeg så har haft det dårligt i nogen timer, kaster jeg op et par gange, og så er det som regel forbi. Selvom det nogen gange er otte timer siden jeg har spist noget, kaster jeg op alligevel, og kan se at det er den mad jeg spiste for otte timer siden, jeg kastede op. Det er da ikke normalt maden ligger i maven så længe? Nogen gange har jeg det kun dårligt i få timer, og andre gange hele dagen. Udover det har jeg det fint. Jeg har ikke smerter andre steder eller noget. Jeg har ikke halsbrand, det mærkes ikke som for meget mavesyre. Der går få uger til halve år, mellem det kommer. Jeg kan ikke kæde det sammen med noget jeg har spist. Jeg spiser som regel sundt, og det er ikke sådan at jeg får det dårligt, når jeg nogen gange ikke har spist sundt.
Jeg har været til lægen med det for nogen år siden, men hun havde ikke det store at sige, udover en hånlig kommentar om at det nok var fordi jeg havde spist på MCDonalds (hvilket jeg stort set aldrig gør). Hun sagde det ikke gav nogen mening at undersøge mig, med mindre jeg kom op til hende mens det stod på, hvilket nok bliver lidt svært når jeg har det meget dårligt, kaster op og har dårlig mave. Lægerne er generelt ikke til den store hjælp, jeg synes ikke de ved særlig mange ting.
Er der nogen der har nogen ideer om hvad det kan være? Det er virkelig irriterende når man ikke ved hvad man kan gøre ved det.
Jeg har været til lægen med det for nogen år siden, men hun havde ikke det store at sige, udover en hånlig kommentar om at det nok var fordi jeg havde spist på MCDonalds (hvilket jeg stort set aldrig gør). Hun sagde det ikke gav nogen mening at undersøge mig, med mindre jeg kom op til hende mens det stod på, hvilket nok bliver lidt svært når jeg har det meget dårligt, kaster op og har dårlig mave. Lægerne er generelt ikke til den store hjælp, jeg synes ikke de ved særlig mange ting.
Er der nogen der har nogen ideer om hvad det kan være? Det er virkelig irriterende når man ikke ved hvad man kan gøre ved det.
Kommentarer
Jeg er ikke sikker,men jeg har selv haft problemer med maven. Jeg har fået konstateret laktose intolerens. Det vil sige, jeg kan ikke så godt tåle mælkesukker, som er i mælk og i en del fødevarer. Jeg har haft ondt i maven, oppustet mave - har du det?
Måske er der noget mad, som din mave er blevet sart over for. En idé er, at du kan prøve at skrive lidt ned, hvad du spiser og på den måde måske finde ud af, om der er noget bestemt mad, som din mave kan være "overfølsom" for.
Jeg har så udover laktose intolerens også haft halsbrand og lignende. Fik medicin til spiserørskatar pga. for meget mavesyre.
Hvis jeg var dig ville jeg forlængst have skiftet denne læge ud. Man kan da ikke bruge en læge, der både er hånlig og ligegyldig overfor sådanne problemer, til noget som helst alvorligt. Tænk, hvis du kom til at fejle noget akut?
Når du så har fået den nye læge, så vil jeg foreslå dig at insistere på at blive ordentligt undersøgt for disse gener, som du har døjet med i så mange år.
Det er et udmærket sted at starte med at få undersøgt, om du eventuelt er allergisk overfor visse stoffer, og så synes jeg bestemt, du skal bede om en henvisning til en speciallæge i mave- og tarmsygdomme.
Det er fuldstændig urimeligt, at man bare skal finde sig i en inkompetent læge. Dem er der desværre nogle stykker af, men på den anden side, vil man finde inkompetente personer inden for et hvert erhverv, og man skal derfor hurtigt muligt frabede sig at have kontakt med sådanne.
Held og lykke.
Jeg har prøvet at skrive ned hvad jeg spiser, og se om der er en sammenhæng. Men jeg spiser rimeligt meget det samme hver dag, og kan ikke finde nogen sammenhæng mellem maden og maveproblemerne. Før i tiden drak jeg meget mælk og havde ingen problemer, i dag drikker jeg det sjældent og har alligevel de problemer.
Jeg har nu fået en anden læge, efter jeg er flyttet til en anden kommune. Det er nok en god ide at gå derop. Jeg føler bare ærlig talt ikke lægerne er til nogen hjælp. Den nye jeg har er da meget sød, men han er så forvirret og hører ikke halvdelen af hvad man siger. Jeg er bare næsten sikker på jeg ikke får noget som helst ud af det. Men ellers er det nok en god ide at se en specialist.
Du skal til sekretæren gøre tydeligt opmærksom på, hvad du gerne vi tale om, netop at du har døjet med dette problem i årevis, og nu vil du gerne til bunds i sagen.
Inden den samtale skal du så have forberedt dig grundigt, have skrevet alle dine symptomer ned og alle dine spørgsmål. Dette for at være sikker på, du ikke glemmer noget undervejs.
Når du så møder op til lægen, - og han måske stadig virker forvirret og ikke hører efter - kan du godt tillade dig at gøre opmærksom på, at du netop har bedt om, at der skal være ordentlig tid til dig, hvorfor du godt kan kræve at lægens opmærksomhed er fokuseret på dig. Hvis det så ikke kan lade sig gøre alligevel, og han stadig ikke er "til stede", så er det der, hvor du direkte siger til ham: "Hvornår HAR du tid til at høre på mig? Vil du være venlig at finde en tid, hvor det passer dig?" Noget sådant kan man rent faktisk godt tillade sig.
Sådan en tid kan man ikke forvente at få hver gang, man lige skal til læge, men man kan altså godt forlange det til særlige ting man føler, man skal have talt ordentligt igennem, men det kræver at man som patient også har forberedt sig grundigt, så tiden ikke bliver spildt.
Jeg har egentlig ikke problemer med min læge, men jeg har altid forberedt mig og altid i forvejen tydeligt gjort opmærksom på, hvad mit ærinde er, og det tror jeg er vigtigt.
Men - jeg har også haft en, der stort set altid havde travlt med alt muligt andet - i øvrigt ofte en anden patient, der lige skulle ringes om, eller sekretæren indtil flere gange på de 10 min, der var sat af til mig, kom rendende ind med alle mulige mig totalt uvedkommende emner - og det er da så klart at der ikke på noget tidspunkt overhovedet blev hørt, hvad jeg havde at sige, - nej sådan en læge kan man umuligt have tillid til, hvorfor han da heller ikke er min læge mere.
Jeg håber selvfølgelig, at du er blevet dine bøvser kvit! Hvis ikke, skulle du måske overveje, om du har fået giardia. Jeg har selv haft nævnte symptomer ved rejser i Sydamerika og Nepal - sidstnævnte sted fik jeg medicin og blev mine gener kvit i løbet af få dage. Giardia er en ufarlig tarmparasit, men den kan være særdeles ubehagelig. Den er nok mest almindelig i de "varme lande", men den findes altså også her. Oftest mærker man vist ikke noget til den, og man kan sagtens være rask smittebærer. Hunde, heste og katte får den også. Mange læger kender den ikke, og symptomerne kan vist også være drilske. Den eneste måde man kan diagnosticere den sikkert på er ved en til flere afføringsprøver. Ofte vil man få falsk negativt svar ved prøverne, og det er selvfølgelig et problem, hvis ens læge ikke tager en alvorligt i forvejen.... Held og lykke og god bedring!
Jeg vil sige på forhånd at jeg ikke skriver så godt jeg er jo også kun 12 år.
Men altså jeg har gået med ondt i maven i fire dage hvor jeg ikke har kunen få mit "lort" ud, det gør ondt når jeg tisser, og jeg ligger tit på gulvet pga. smerter.
Jeg ved ikke hvad det er men jeg gætter på forstoppelse.
Jeg er næsten hele tiden sulten, men når jeg så spiser kan jeg selt ikke få noget ned, pga. jeg har jo ikke skidt så der er fire dags mad i min mave!
Kan i ikke hjælpe mig? be om!
M.V.H. Smiley
Årsagen er sygdommen Giardia hvor tyndtarmen bliver angrebet af parasitter. Med 500mg Metronidazol 3 gange pr. dag løses problemet.
Handlingsforløb til resultatet som ovennævnt:
Efter ekspedition i Guatemala juni 2010 blev jeg meget syg efter hjemkomst med kraftig kvalme, maveudtømning, ekstrem afføringslugt/luft. Bobler i afføring. Ekstrem vægttab. Mælkeprodukter blev usmagelige.Tilstand uudholdelig og læge blev kontaktet. Blod og afføringsprøver blev udtaget og sendt til Seruminstituttet Kbh. Resultater negativ. Jeg måtte være rask? selv om jeg var dødsyg og med vægttab på 10 kg på 14 dage. Fik piller mod kvalme og ellers intet.
Af tidligere erfaring var jeg bekendt med at danske læger ikke tænker på tropesygsomme og derfor giver forkert diagnose og sender patienter til mavespecialister der heller ikke kan finde parasitterne og konkluderer typisk at det er laktoseproblem, psykisk, nervøs mave ecc.
Jeg undersøgte sagen selv og symptomerne står blandt andet i bogen Sygdom og helse i troperne skrevet af Børge Høst/lægekonsulent Jørn Korn.
Med den rigtige viden fik jeg fremskaffet (ikke hos egen læge) pillerne Metronidazol.
EFTER 2 DAGES FORLØB VAR JEG RASK OG KUNNE IGEN OPARBEJDE NORMAL FYSIK OG LIVSVILJE.
SKRÆMMEEKSEMPLER:
Kvinden Sanne var for 5 år siden på Cuba. Efter hjemkomst fik ekstreme maveproblemer,kvalme og i denne sag en vægtforøgelse selv om der daglig var store maveudtømninger den ene og den anden vej.
Blod og afføringsprøver negative og Sanne blev henvist til mave/tarm specialist der ikke kunne finde problemet. Sanne undergik ekstreme kikkertundersøgelser ecc og blindtarmen blev også fjernet. Sanne kunne ikke tage nogen steder da maveudtømningerne skete flere gange om dagen og var nødsaget til at gå med ble. Livskvaliteten var i bund og lægerne havde ingen ide om hvor problemet lå.
Jeg mødte Sanne og fortalte om mit overståede problem og Sanne mente at hun havde de samme symptomer. Behandling blev sat igang hos ny læge og allerede efter 2 dage havde Sanne fast afføring for første gang i 5 år?.
Personen Peter er nok det slemmeste eksempel og også nær familieven gennem mange år.
For 12 år siden var på Cuba. Efter hjemkomst blev meget syg med nævnte symptomer. Aførringsprøver og blodprøver blev udtaget og var negative.
Utallige undersøgelser blev sat igang og problemet blev ikke løst. På grund af vedvarende opkastninger blev Peters spiserør ødelagt og en operation blev foretaget. Endvidere kom lægerne på hospitalet til den konklution at et stykke af tyndtarmen var delvis ødelagt og måtte fjernes. Og operationen blev udført. Patientens livskvalitet var helt i bund og det mest forfærdelige her er at i journalerne står der at Peter havde været på Cuba?. Men selv med denne henvisning til at det kunne være en mere tropisk sygedom fik ikke lægerne på sporet. Afføringsprøverne viste jo ingenting?.
Peter skulle jo passe på sig selv og udviste ekstrem forsigtighed med maven og et nyt problem opstod, han fik dårlig ryg.
Denne historie er meget mere omfattende end her fortalt men så ekstrem at der skal ske noget med bedømmelse af patienter og deres sygdomme selv efter negative afføringsprøver. Lægerne må lytte til patienterne specielt når de har været på rejser i udlandet.
Status:
Undertegnede er blevet rask ved indtagelse af Metronidazol og så er det jo ligemeget om det har været parasitterne eller en anden form for betændelse i tarmene.
Sanne skal nu på sygehus til en specialist igen ?, men denne gang med den viden at Metronidazol virker.
Peter skal samme sted hen og hans læge er mere sparsom med at udlevere Metronidazol og egentlig ligeglad med at Peter er sikker på at pillerne har den ønskede effekt.
Sanne og Peter har taget pillerne i 3 uger og hvis de stopper med pillerne vil deres sygdom komme tilbage og det ligger nok i at parasitterne nu har gemt sig rundt i kroppen og at det kræver en længere behandling før end de er væk.
Konklution:
Hvis patienterne har været i troperne skal lægerne med det samme henvise til tropehospitalet i Skejby. Også selv om afføringsprøverne er negative, da det er jo der at den første fejl sker. Ingen påviselig parasit, ingen sygdom Giardia eller ligende.
Jeg er ikke i tvivl om at vi skal holde os til fakta og til dels stole på afføringsprøver/blodprøver ecc. Men her er altså nogle tilfælde hvor personernes livskvalitet er blevet ekstrem forringet og det har jo også kostet samfundet rigtig mange penge fordi lægene ikke har været opmærksom på dette problem.
Fremtiden:
Alle læger skal have denne historie og når patienterne har været udenlands og har fået disse ovennævnte symptomer skal behandling påbegyndes med det samme da allerede efter max. 2 dage vil der vise sig en markant forbedring.
Med venlig hilsen og i håb om at redde nogle syge Giardiamennesker.
Christian Lygum Christensen