Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Et råb om hjælp! er jeg på vej til en depression?

Redigeret 14 januar, 2010, 14:57 i Studerende og unge
hejsa.. dette her er virkelig et råb om hjælp..
jeg er 17 år, har en kæreste, og masser af veninder...

Men siden december måned har jeg haft det helt elendigt..
Jeg aner ikke hvad det er der er ved at ske med mig? frygter derpression men ved det ikke.

okay; i over en måned har mit humør skiftet som en gal. I det ene øjeblik ka jeg føle mig nyforelsket og føle at jeg ka klare hele verden, og i løbet af et split sekund sidder jeg og stortuder.. jeg aner ikke hvorfor? når det sker har jeg det så forfærdeligt.. og det værste er næsten, at jeg kan græde over INGEN ting. selv en dum film eller over noget jeg hører eller ser.. der skal virkelig intet til før jeg jeg fælder tårer..

Og noget er det værste er også at det går ud over mit forhold til min kæreste.. Vi har haft rigtig mange op og nedture, og jeg synes derfor også at vi har bevist at vi kan klare meget.. men han har været mig utro 2 gange, det er noget jeg aldrig vil glemme og det kommer tit frem i mig.. men samtidig har jeg valgt at blive hos ham..

men igen.. vi kan være sammen en hel dag og have det fantastisk og så i løbet af ingen tid ligger jeg med tårer i øjnene og ved pludselig ikke om det skal være os?

og ja, problemet er nok min forvirring over om det skal være ham og mig..
de sidste par nættet har jeg grædt mig i søvn fordi jeg ikke har anet om vi skal fortsætte eller ej.. jeg holder af mig, men jeg føler jeg lyver hvis jeg siger jeg elsker ham! :/ Ingen ord for hvor ulykkelig og forvirret jeg er..


jeg håber lidt der er nogen herinde der har erfaring med det at; Græde over ingen ting og helt lige pludseligt.. lykkelig og pludselig bundulykkelig??

- det skal lige siges at jeg ikke aner hvor jeg ellers kunne have skrevet det her? så hvis der er nogen derude der ved hvor jeg kan få hjælp til "kæresteproblemer" må de meget gerne skrive det..

på forhånd tak..

Kommentarer

  • Hej Andersen

    Hvis jeg var dig, ville jeg nok lige bestille en tid ved lægen. Det er vigtigt, at du får taget blodprøver og bliver tjekket grundigt.

    Normalt ville man sige, at du ikke kan have en depression, når du indimellem er i godt humør og føler at du kan klare alt. Men der findes faktisk en tilstand, som kaldes cyclotomi, hvor folk skifter humør hele tiden. Den tilstand kan være ret plagsom.

    På den anden side skal man jo ikke klistre diagnoser på folk, hvis der er indlysende grunde til humørskiftet, og det synes jeg, at der er i din situation. Du befinder dig i et dilemma, og du udtrykker det meget præcist. Du skriver om din kærestes utroskab, at det er noget, du aldrig vil glemme – men samtidig har du valgt at blive hos ham.

    Jeg vil tro, at dit humør afhænger af, hvilken side du fokuserer mest på, altså om du tænker på hans svigt, eller du tænker på ham som en dejlig kæreste, du ikke vil give slip på.

    Der er sikkert vigtige grunde, der taler for både det ene og det andet. På den ene side kan du ikke glemme, hvad han har gjort, og du har svært ved at få tillid til ham igen. På den anden side skal man kæmpe for den, man gerne vil have, og ikke lade andre snuppe ham for næsen af én.

    Hvis du f.eks. er træt og udkørt, kan du nemt komme til at tænke, at du ikke orker en kæreste, hvor du hele tiden skal frygte, at han boller udenom. Og hvis du føler dig udhvilet, tænker du måske, at alverdens dejlige piger bare kan komme an, for du skal nok slå dem af banen!

    Jeg tror, at det er ganske normalt, at du græder over en dum film. Jeg kender det fra mit eget liv, hvor der virkelig er meget fra gamle dage at græde over, men i det daglige kan man jo ikke gå og græde over alt det. Så kommer tårerne over en dum film. Jeg vil tro, at du – på grund af din beslutning om at blive hos din kæreste – forsøger at se bort fra hans svigt. Men så græder du bare over noget andet end svigtet, f.eks. en dum film. Sorgen over hans svigt skal nok finde udtryk.

    Hvis der alligevel skulle være noget i din tilstand, der har med depression at gøre, så skal du lige vide, at man under en depression kan have vanskeligt ved at føle det, man plejer at føle, og det kan godt give problemer i parforhold. Hvis der er tale om en depression, er det altid klogt at vente med at tage afgørende beslutninger (f.eks. om at bryde forholdet), for når depressionen er overstået, vender følelserne tilbage, og så er det forfærdelig dumt, hvis man har brudt med en sød kæreste.

    Hvad du så skal gøre?

    Tjah, det kan jeg jo ikke vide. Men du må indse, at du står med et dilemma, og at du må vælge side på et tidspunkt, for det har du faktisk ikke gjort 100 % endnu, selv om du skriver, at du har valgt at blive sammen med ham.

    Og så synes jeg, som sagt, at du lige skal en tur til lægen. Mange mennesker er tappet for energi i denne mørke vintertid, og hvis du f.eks. er i underskud med et eller andet vitamin eller måske jern, så er din modstandskraft svækket, så du har lettere ved at få en depression og sværere ved at tackle livets udfordringer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg kan godt forstå dine frustrationer min ven, og ville helt klart gå til lægen også.

    Du beskriver du har en mistanke om det kan være en depression, men hvis, ville du ikke være i stand til at føle glæde og lignede.
    Der findes en tilstand hvor man skiftevis i perioder føler sig lidt som en "superhelt" og kan klarer alt i verden, og har ingen bekymringer, hvortil den kan vende og man bliver dybt ulykkelig, og fortryder nogle af de ting man har gjort imens man var i godt humør. Altså man bliver depressiv. Denne sygdom kaldes Manio-depressiv.

    -Jeg vil ikke just sige det kan være det, da det også kan være en utrolig stor følelse af afmagtelse over din kæreste og dits forhold, hvori det kan følge til en masse tanker om sig selv og ens egentlige liv, "hvad vil jeg med mit liv"

    Men, hvis jeg har forstået det rigtigt, tror jeg du har haft det sådan et stykke tid, og vil derfor råde dig at gå til lægen.

    Her vil han/hun snakke med dig, og spørge hvorfor du har en mistanke om hvordan du har det.
    Højst sandsynligt vil han bestille nogle blodprøver som du skal have taget, og der derfra vil blive taget stilling til hvad der skal gøres.

    Håber du får det bedre

    Kærligst
    Cecilie My
  • I skal have Mange tak for jeres svar..
    - jeg vælger at følge jeres råd og har derfor bestilt tid hos lægen i håb om han kan hjælpe mig af med alt det her..

    - endnu en gang mange tak..
Log in eller Registrér for at kommentere.